Det minder mig om et 7-800 år gammelt digt af Rumi:
Citat:
Denne flygtige verden er et tegn på sandhedens mirakel Men selvsamme tegn er et slør, der skjuler de evige sandheder.
Det er jo tydeligt, at du og jeg oplever verden på hver vores måde. Jeg respekterer din, og jeg håber, du også respekterer min.
Jeg er ganske meget enig med Jalal al-Din Rumi, og jeg oplever verden - og mig selv - som et kærtegn, jeg ikke ved - eller drister mig til at gætte på - hvor kommer fra Det føder kærlighed i mig - og så har jeg ikke behov for mere
