|
0
registrerede
159
gæster og
290
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Michael
Emne: Re: At være ateist
|
Hej Ole Bjørn
Jeg mener ikke at jeg har kaldt ateisme for en religion. Det forekommer mig, at du ved at skrive det, begår den samme fejl, som du beskylder mig for. 
Jeg nævner blot, at man ikke kan se bort fra den faktiske historiske udvikling og med hensyn til bevidstheden og den menneskelige tanke. Denne udvikling går fra mere primitive trosformer til de meget sindrige og esoteriske religiøse strukturer. Min pointe var imidlertid, at der intet fandtes udenfor denne bevidsthed og opfattelse - de var selve den menneskelige tanke. Man kunne kalde denne bevidsthed for teisme.
For mig betyder dette, at sætte et a- foran ordet teisme en fornægtelse af teismen, af gudetroen. En sådan fornægtelse er en negation. Dvs. At den indeholder selve sin modsætning.
Desværre er ordet ateisme i dag blevet til en positiv benægtelser af Guds eksistens og derved har a-et mistet sin betydning. A-et er et udtryk for en tilstand med et absolut fravær af troen påsat der er en Gud såvel som troen på, at der ikke er en Gud.
Jeg kender ikke så meget til Einstein men udfra Arnes citater synes han mig en klog mand.
Jeg synes ikke, at det er særlig intelligent at opfatte alting i modsætninger. At man klart forstår religionerne og deres indhold og derfor må fornægte dem fører ikke nødvendigvis til det modsatte.
Hvis man blot lytter og undersøger uden denne ulyksalige trang til at ville forklare alting udfra sin egen begrænsnings rammer, så opstår der i sindet noget, der ikke er tankevirksomhed. Man kunne kalde det for undren. Eller nysgerrighed.
Efterhånden som videnskaben afdækker mere og mere af vores verdens uendeligt komplicerede struktur, kan man da andet end at undre sig.
Denne evne til at undres er for mig det levende mens det døde er den forstokkede opfattelse som allerede ved og derfor aldrig møder det ny og ukendte og derved opløser sig selv.
Denne undren er også hvad jeg kalder det skabene element hos mennesket. En åbenhed som tillader noget nyt at ske. Det er derfor relevant for mig at tale om skabelsen som noget der konstant foregår i modsætning til noget der var engang.
Det, du beskriver som antagelse, kalder jeg slet ikke for tro. Det kalder jeg for kendskab, som også skal ses som noget andet end blot og bar viden. Kendskab indgår i enhver form for kvalificeret handling ligesom kendskab er det solide grundlag for enhver form for det, som vi kalder intuition.
Er der forøvrigt forskel på antagelse og intuition?
Vi kan ikke alle vide alt om alt. Derfor er det vigtigt at vi er klare over hvad vi selv ved og, at vi kan stole på andre, som har sat sig ind i det, som vi ikke selv er interesserede i. At vi respekterer hinanden.
Jeg er ikke en dyt interesseret i videnskaberne, men vil lytte til dig når du fortæller om de seneste fremskridt.
Til gengæld vil jeg ikke spørge dig, når hønen Yrsa hopper op på bordet og spiser kattenes stykker af frikadelle, om du kan se personen Yrsa. Den høne, som jeg har tildelt navnet Yrsa.
Jeg kan godt forholde mig til personen Yrsa for der findes stadig noget i denne verden som ikke kan kommunikeres og som barnerøvenes konstante empiriske undersøgelser ikke kan bibringe een en forståelse af.
Noget, som man i al evighed kun kan se selv.
|
|
|
|
