|
0
registrerede
469
gæster og
55
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: At være ateist
|
Hej Ole, du skriver:
Jeg bliver nødt til at korrigere dig, Hans. Jeg ønsker på ingen måde spirituelle oplevelser fjernet fra hverken kultur eller videnskab. Jeg ønsker kun begrebet spirituel fjernet fra sammenblanding med begrebet religion. Ateister har ingen religion, men de har da masser af spirituelle oplevelser.
"Jeg ønsker kun begrebet spirituel fjernet fra sammenblanding med begrebet religion".
Dette bliver nok svært da stort set al religion's essenskerne er vores spiritualitet. Alt hos paulus fx drejer sig om vores spiritualitet, gejst og begejstring, såvel som entusiastiske ekstatiske begejstring (som når noget større griber os og overvælder os der ligger ud over vores hverdagsbevidsthed og dens fornuft (dette ødelægger ikke fornuften eller fortrænger denne, men fuldender ofte hvad fornuften har påbegyndt).
religion, the all-embracing function of man’s spiritual life
Paul Tillich skriver:
Thinking pervades all the spiritual activities of man. Man would not be spiritual without words, thoughts, concepts. This is especially true in religion, the all-embracing function of man’s spiritual life.
Så den her påstand må klart afvises:
"At religiøse mennesker tror, at spiritualitet har noget at gøre med religiøs tro, er en almindelig misforståelse"
Fundamentalister har fx ingen spiritualitet, fordi de tror i bogstaveligste forstand, for dem er tro lig med at tro noget, men dette er ikke ægte tro ifølge Luther og Paulus; Luther siger om denne forvrængning af hvad tro er:
Tro er ikke den menneskelige indbildning eller drøm, som nogle anser for at være tro. At nogle opfatter forholdene sådan, skyldes at når de hører evangeliet, så farer de løs og frembringer ved egen kraft en tanke i hjertet: ”jeg tror”. Dette holder de så for at være en ret tro; men det er menneskeligt tankespind, som er uden virkning på hjertets grund. Derfor virker den heller intet, og det følger ingen forbedring, ny skabelse deraf.
Ægte tro er lig med ægte levende erfaringsnært spiritualitet:
"God himself as Spiritual Presence" "Spiritual created ecstacy". Paul Tillich.
Eller udtrykt med Luthers ord fra fortalen til Romerbrevet:
Tro er et guddommeligt værk i os, som forvandler og føder os på ny ud af Gud. Den døder den gamle Adam, og gør os af hjerte, sind, tanker og alle kræfter til helt andre mennesker.
Oh, troen er i sit væsen en så levende, skabende, virkende og mægtig ting, at det er umuligt, at den ikke uafladeligt gør godt. Den spørger heller ikke, om der er gode gerninger at gøre, men inden man når at spørge, har den gjort dem og er altid virksom.
Du skriver bjørn:
Dawkins bøger og foredrag har aldrig givet mig indtryk af, at han mangler spiritualitet eller vil have det afskaffet. Hans "selviske gen teori" er jo netop en spirituel nytænkning af vores opfattelse af, hvad der driver livet fremad. Han vil bare ikke have, at børn og voksne bliver berøvet deres kreative evner til inspireret tænkning af tåbelige religiøse dogmer. Du har fået ham helt galt i halsen.
Dawkins vil ha al religion afskaffet, ethvert videnskabelig studie af og forskning i menneskets religiøse spirituelle og mystiske erfaringer af noget der overgår, transcenderer, vores hverdagsbevidsthed og normale fornuft, og hvordan menneskeheden igennem tiderne har forholdt sig hertil (til denne dimension), hvordan religionerne er opbygget herpå (på noget erfaringsnært, mystiske spirituelle personlige erfaringer), og hvordan dette praktiseres idag. Han vil ikke at folks spirituelle trosliv skal studeres og tages seriøst, det skal afvises som værende lig med den non-sense, det nonsens, han selv, ham selv og hans ligesindede opfatter det at være, selv om han og dem, de aldrig har studeret hverken religion, teologi eller religionsfilosofi, men kun forholder sig til de religiøse fundamentalister (hvorfor de også selv bliver meget fundamentalistisk at høre på, man bliver som dem man jagter). Jeg vidste ej heller at Dawkins var så radikal, men det sagde han direkte i den dokumentar udsendelse fra 2013 med Lawrence Krauss. Dawkins og Hitchens ville få et chok hvis de læste Paul Tillich's "Systematic Theology", hele deres verden af fordomme om hvad religion er ville bryde sammen i mødet med Tillich's paulinske funderede religiøse spiritualitet. Men her er det vigtigt at forstå at Tillich af de religiøse i amerika fik en meget barsk modtagelse, han blev skudt i skoene at være ateist af værste skuffe, ja selv en konservativ eller ny ortodoks teologisk tænker som Karl Barth, fik samme prædikat og blev miskrediteret og tilsvinet af det religiøse usa.
Nu siger jeg det igen, hvad jeg har sagt så ofte før, Dawkins, Dennett, Hitchens, Harris mfl, de tilhører den anglosaksiske kulturkreds diskurs om hvordan kristendom og religion skal forstås, de ejer ikke eller har ingen fortrolighed med den kontinental europæiske diskurs på området, også netop derfor at Badiou; Zizek med flere siger fra overfor Dawkins og hans nyateisme bevægelse, som også Einstein frabad sig at blive sat i ledtog med den tids ateisme bevægelse fordi Einstein var skolet i den kontinental europæiske filosofiske tradition. For at forstå dette forhold (mellem den anglosaksiske diskurs overfor den kontiental europæiske) skal man læse: Allan Bloom: "The Closing of the American Mind" (dansk titel: "Historien om Vestens Intellektuelle Forfald"). Tillich og Heidegger med mange flere (som idag Zizek og Badiou), stod i dette dilemma og skisma mellem de to meget forskellige kulturkredse, der havde hver sin diskurs på området, hvordan det religiøse skulle forstås. Er man dannet og skolet i den kontinental europæiske filosofiske og teologiske tradition, ryster man på hovedet af den meget misforståede tilgang til det religiøse spørgsmål, som nyateisterne, fremviser, hvor deres religionskritik, kun har relevans for fundamentalisterne. Ja fx ville en Nikolai Berdyaev såvel som Paul Tillich, slet ikke rammes af den religionskritik som nyateisterne farer frem med.
Du skriver bjørn:
Du er jo selv et glimrende eksempel på, hvad der sker med mennesker, der ikke kan frigøre sig fra en religiøs holdning til tankevirksomhed.
Ja jeg skelner mellem fornuft og ekstatisk fornuft; mellem min eksistens og min essens (potentialer og muligheder); mellem det værende (her nærværende) og det skabende, det kommende, det fremtidige nye jeg skal realisere og virkeliggøre. Ekstatisk fornuft fuldender hvad fornuften har påbegyndt, og ekstatisk fornuft ødelægger og fortrænger ikke fornuften min, min tankevirksomhed, blot inspirerer som transcenderer den min fornufts endelighed og selvkredsen, indelukkethed eller tillukkethed (ekstatisk fornuft er den ilt som fornuften behøver for ikke at lide voksendøden, demensen). Men jeg har modsat vores debatkollega Michael (Michael gengiver blot ordret hvad Krishnamurti har sagt om tankevirksomhed), også en videnskabelig tilgang til tankevirksomhed, cognitiv virksomhed, som vores intelligens og bevidsthedsliv, både ud fra en psykoanalytiske perspektiv såvel som en neuropsykoanalytiske perspektiv. Matematikken som jeg elsker/elskede i skolen og var ferm i som ingen andre, er ren, men jeg er ikke ren (1)*, da jeg har følelser som jeg har gejst og er fyldt med begejstring og entusiasme, fordi jeg er et levende menneske af hjerte og blod og kærlighed, således skal jeg leve og ånde, holde mig i form og fri af sygdomme og dårligdomme fx, og her kan matematikken, såvel som naturvidenskab, ikke altid være nok, selv om de da gavner mit cognitive liv, intelligens såvel som forståelse af mig selv og omgivelserne.
(1)*:
” I mennesket er intet ”blot biologisk” eller ”blot åndeligt”. Hver eneste celle i menneskets krop participerer i menneskets frihed og åndelighed.” Paul Tillich; Mod Til Livet
Du skriver Bjørn:
Det kan ikke være Gud, der har skabt dette meme, for han findes ikke. Det gør derimod de modstridende kræfter, der præger det menneskelige sind, som Ibsen beskriver i det vers, som du stadig ikke forstår.
Først, jo jeg forstår som ingen andre Ibsens vers, du må regne med at jeg i snart 10 år har fulgt den neuroaffektive udviklingspsykologi, og derfor har en rigtig god forståelse af hvordan vi mennesker udvikler en solid som psykisk sund "theory of mind" struktur.
Der findes ingen Guds menneskeløshed, ingen menneskeløs Gud (Karl Barth (som også påstår Feuerbach er en af de helt store indenfor teologien)), men der findes en menneskets gudløshed, Åndløshed. Men ikke alle mennesker behøver være Gudløse, Åndløse (uden Guds Ånd). Men altså der findes ingen menneskeløs Gud, menneskeuafhængig Gud, ja der findes ingen Guds menneskeløshed, så den gud du omtaler han eksisterer korrekt nok ikke, og at ville hævde hans/hendes eksistens ville være den værste form for ateisme tænkes kan siger Tillich.
De modstridende kræfter i menneskets sind har om noget Paulus og Freud har deres fokus på. Jeg har selv inspireret af netop Paulus og Tillich skrevet følgende om de modstridende kræfter i menneskets sind:
Troen virker enhedsskabende og konstituerende for personligheden, udstyrer os med et organisk centrum da det er det personlige livs helhedsskabende midtpunkt, hvorfor at være uden tro er at være uden et samlende midtpunkt, uden nogen "ego-self" struktur der aktivt formår at participere i og med vore omgivelser, om disse er naturen, vore medmennesker, samfundet, eller kulturlivet, hvis det er stærkt konstitueret.
Og netop de splittende tendenser i menneskets bevidsthed er et af det personlige livs store problemer (psykoanalysen har i forbindelse neurosen kastet lys over forholdet). Og hvis et forenende centrum mangler, kan omverdenens uendelige mangfoldighed, såvel som sindets indre tilskyndelser fremkalde eller fuldføre personlighedens fuldstændige opløsning. HansKrist.
Paulus skriver herom:
Vi ved, at loven er af ånd. Men jeg er af kød, solgt til at være under synden. For jeg forstår ikke mine handlinger. Det, jeg vil, det gør jeg ikke, og det, jeg hader, det gør jeg. Men når jeg gør det, jeg ikke vil, giver jeg loven ret i, at den er god. Men så er det ikke længere mig, der handler, men synden, som bor i mig.
Jeg ved, at i mig, altså i mit kød, bor der intet godt. Viljen har jeg, men udføre det gode kan jeg ikke. For det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke, men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg. Men når jeg gør det, jeg ikke vil, er det ikke længere mig, der handler, men synden, som bor i mig.
Jeg finder altså den lov, at jeg, skønt jeg vil gøre det gode, kun evner det onde. For jeg glæder mig inderst inde over Guds lov. Men jeg ser en anden lov i mine lemmer, og den ligger i strid med loven i mit sind og holder mig som fange i syndens lov, som er i mine lemmer.
Jeg elendige menneske! Hvem skal fri mig fra dette dødsens legeme? Men Gud ske tak ved Jesus Kristus, vor Herre! Rom kapitel 7, 14 - 25.
Herefter følger Romerbrevets kapitel 8, som jeg vil advare kraftigt imod, da dette brev fundamentalt har forandret flere menneskers liv, end noget andet religiøs verdenslitteratur der nogensinde er skrevet har gjort det.
med venlig hilsen HansKrist.
|
|
|
|
