|
2
registrerede Arne Thomsen
,(1 usynlig),
189
gæster og
60
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Religionens synlighed i samfundet
|
Hej Borad.
Angående, som du nævner: "der kommer for meget konfliktstof hvis der er religion i det offentlige rum", så var det jo Thorvald Stauning, der sagde:
"Når de hellige farer i totterne på hinanden, er fanden løs."
Sådanne synspunkter er, set med mine øjne, et udtryk for berøringsangst.
Man "fejer det ind under gulvtæppet" - i stedet for at tage de store og grundlæggende eksistentielle spørgsmål frem i lyset, samtidig med at det fastholdes, at ingen kender sandheden, hvorfor det er en form for storhedsvanvid at mene, at egne synspunkter er de rigtige, mens alle andres er forkerte.
Et sådant storhedsvanvid - enten det så er fremherskende blandt religiøse fundamentalister eller ateister - kunne passende erstattes af en lidt mere ydmyg tilgang, vil jeg mene, til menneskets i bund og grund hjælpeløse situation, når det drejer sig om, hvorfor verden og vi eksisterer - og hvad meningen er med det hele - hvis der er nogen.
Når de forskellige grupper søger at "tage patent på sandheden", så ser vi jo aggressiviteten i fuldt flor i form af undertrykkelse af tilhængerne (De romersk katolskes Pave, Irans teokrati, børns tvangoplæring til en bestemt religion - eller til ateisme o.m.m.a.) og i form af religionskrige mellem forskellige grupper (korstog, katolikker mod protestanter, hinduer mod muslimer, heksebrændinger, terrorangreb med religiøs baggrund osv.).
Hvis vi stedet for dette tåbelige storhedsvanvid så vores uvidenhed i øjnene og erkendte, at de holdninger, vi hver især har valgt, er rent gætteværk, så ku' vi vel for det første lade hinanden være i fred og for det andet få glæde og inspiration af at sætte os ind i, hvad mennesker rundt omkring på kloden har forestillet sig - og stadig forestiller sig - lige fra meningsløshed og tilfældighed til shamanernes åndeverden, nisser, trolde, hekse, alfer, feer, engle og til guder og andre ufattelige kræfter.
Så i stedet for at feje det hele ind under gulvtæppet, ville jeg meget hellere sige: Kom frem med det hele - men erkend jeres uvidenhed.
M.v.h. Arne.
|
|
|
|
