|
0
registrerede
54
gæster og
400
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Livskvalitet
|
Tikka:
troen på Jesus som guds søn er åndens fortjeneste, men også egen ånd - et samarbejde kunne man kalde det.
Ja der er et "samarbejde" (en dynamisk kreativ kærligheds relation - drama) mellem egen ånd og Guds Ånd - mellem Gud og mennesket.
Drama pga menneskets svigt og mangel på mod.
Tro som at vi moderne mennesker tror noget er ligegyldigt. Kun erfaring tæller - kun gnosis eller erkendelse tæller.
Vi må ikke forlange at moderne mennesker skal tro - da moderne mennesker forstår det intellektuelt - som noget mentalt og så vil Gud belønne os på magisk vis fordi vi lyver for os selv mentalt (tror noget). Dette er vanvid og har intet med kærlighed og virkeligheden at gøre:
Tro er ikke den menneskelige indbildning eller drøm, som nogle anser for at være tro. At nogle opfatter forholdene sådan, skyldes at når de hører evangeliet, så farer de løs og frembringer ved egen kraft en tanke i hjertet: ”jeg tror”. Dette holder de så for at være en ret tro; men det er menneskeligt tankespind, som er uden virkning på hjertets grund. Derfor virker den heller intet, og det følger ingen forbedring, ny skabelse deraf. hos Paulus, 2 Kor 3 har Luther fundet hvad han skriver ovenfor
Tro er ikke den menneskelige indbildning eller drøm, som nogle anser for at være tro. At nogle opfatter forholdene sådan, skyldes at når de hører evangeliet, så farer de løs og frembringer ved egen kraft en tanke i hjertet: ”jeg tror”. Dette holder de så for at være en ret tro; men det er menneskeligt tankespind, som er uden virkning på hjertets grund. Derfor virker den heller intet, og det følger ingen forbedring, ny skabelse deraf.
Tro derimod er et guddommeligt værk i os, som forvandler og føder os på ny ud af Gud. Den døder den gamle Adam, og gør os af hjerte, sind, tanker og alle kræfter til helt andre mennesker.
Oh, troen er i sit væsen en så levende, skabende, virkende og mægtig ting, at det er umuligt, at den ikke uafladeligt gør godt. Den spørger heller ikke, om der er gode gerninger at gøre, men inden man når at spørge, har den gjort dem og er altid virksom. Citat slut (hentet fra luthers fortale til Romerbrevet) |
|
|
|
