|
0
registrerede
22
gæster og
116
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Anonym
Emne: Re: Livskvalitet
|
Det med helligånden er svært stof, men tror man på gud lægger man dét i ”hans hånd” man ikke forstår, men fakta er vel, at det med helligånden har været, og er en erfaring mennesker har gjort sig gennem tiden, og et begreb som "de fleste" har en idé om
*
Bibelsk har baby barnet ikke guds ånd trods skabt i guds billede, eller får den ved dåb, men - barnet fremhæver Jesus som et forbillede for det voksne menneske, for at illustrerer hvad der skal til, for at komme ind i guds rige.
Barnet er tillidsfuldt og ubesmittet af verdens ånd trods bibelsk født som synder, men - har det sande kristne som forældre, er det under deres frelsens ”paraply” til det er modent nok til selv at tage stilling.
Altså.
Gud ser barnet som rent i kraft af Jesu blod, hvis forældrene tror, Jesus er guds søn og handler derpå
Dåben er et ritual, og ånden som biblen taler om, fås/har man når man tror og lever efter, at Jesus Kristus er guds søn –
Kristen tro kommer ifølge Paulus i kraft af Jesu kristi ord – så der plantes først, vandes og gud – guds ånd - helligånden - giver det vækst, hvis jorden er god
Og hvad skal denne ånd så bruges til – jo den skal bruges til at viderebringe evangeliet om guds rige alt imens man vokser til modenhed, holder ved/ud og eget forhold til gud og næsten, for vi lever stadig i de sidste tider, som de også troede på Paulus tid, og derfor lever vi også bibelsk i forkyndelsestiden.
Når man som voksen tager imod Jesus som guds søn er der plantet først –
at tage imod betyder man er åben og modtageligt for nyt som bevirker en omvendelse fra den gamle personlighed, og den nye som fremkommer repræsentere guds vilje.
Paulus taler om, det gamle menneske dør.
Da der plantes, vandes og guds hellige ånd giver det vækst, er helligånden tilstede i mennesket før dåb. Derfor er dåben et ritual og ikke dér man får ånden – troen på Jesus som guds søn er åndens fortjeneste, men også egen ånd - et samarbejde kunne man kalde det.
Iøvrigt er det sådan, at når vi fejler mister vi helligånden, men så er det ”op på hesten igen” hvis man ønsker ”at komme i mål” og få sejrskransen, som Paulus skriver
Altså. Man skal være loyal til man dør, eller indtil Jesus kommer igen og henter de hellige
|
|
|
|
