|
1
registreret Arne Thomsen
10
gæster og
322
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Anonym
Emne: Re: Livskvalitet
|
”at henvise til skrifterne betyder jo ikke at det er skrifterne vi tror på, vel.”
Hmm .. både ja og nej.
Helligskrifterne er grundlaget for troen, og kristendommen er en åbenbarings religion, hvor guds profeter gennem tiden i jødedommen har åbenbaret mere eller mindre forståelige budskaber, men skriften er også fortællinger der gennem tiden ”bygges” videre på og hvor det tidligere skrevne ikke fjernes grundet det forstås som helligskrifter, som folket kender
”Og skulle alle de hedninger Paulus mødte først undervises og oplæres i jødedommen - forstå skrifterne, var der aldrig blevet kristendom og kirke født her på jorden, det hele ville fejle, så noget andet må være på spil mht grundlæggelsen af kristendommen -”
Kristendommen blev først anset som en jødisk sekt, der med Paulus virke blev en selvstændig religion, dog stadig med henvisninger til jødernes skrifter, da disse forklarer – profeterer – mener kristne - om Jesus som den ventede messias, og der var jo også en del jøder i de græske menigheder, men jo ikke nødvendigt i den grad over for hedninge, hedninge som ikke skulle omskæres men derimod tro på Jesu kristi offer og efterlivet, som ikke er en jødisk tanke men græsk.
Han mixser jødisk tankegods med græsk, krydret med egen udlægning af forskelligt.
Der er allerede på Paulus tid flere retninger, hvordan det at være kristen skulle forstås, og Paulus vandt og det gjorde han, grundet han kunne henvise til jødedommens skrifter – det legitimerede det sagte, og kædede det sammen med det nye - og så især fordi han kunne ”tilbyde” og forklare det med et efterliv, som jo den gamle pagt ikke gav – derfor giver bogstavet – den gamle pagt ikke efterliv, men man dør som mennesker almindeligvis gør.
Det nye Paulus fremviser er, at troen på den opstandne messias – den lovede og efter skrifterne forventede messias giver mulighed for et efterliv. En tro han mente gjaldt de hellige af ånden salvede til et himmelsk liv, hvor de skulle dømme engle og det jordiske.
De skulle være sammen med Jesus i himlen, en tanke Jesus ifølge skriften selv fremhæver ved at sige:
Jeres hjerte må ikke forfærdes! Tro på Gud, og tro på mig! I min faders hus er der mange boliger; hvis ikke, ville jeg så have sagt, at jeg går bort for at gøre en plads rede for jer? Og når jeg er gået bort og har gjort en plads rede for jer, kommer jeg igen og tager jer til mig, for at også I skal være, hvor jeg er. Og hvor jeg går hen, derhen kender I vejen.« Thomas sagde til ham: »Herre, vi ved ikke, hvor du går hen, hvordan kan vi så kende vejen?« Jesus sagde til ham: »Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig. Kender I mig, vil I også kende min fader. Og fra nu af kender I ham og har set ham.«
Dette viser, at det var det disciplene troede, men også at de troede Jesus kom snart. Hvad Paulus også selv troede. Det var lige rundt om hjørnet, han skulle bare fuldføre ”løbet” så han kunne vinde sejrskransen, som han havde pant på som arving og en guds adopteret søn, og når ”vi” tror på opstandelsen er det fordi der, som Paulus skriver INGEN tro er, hvis ikke den har fundet sted, men det har den så, dette skulle helligåndens tilstedeværelse være bevis på 
|
|
|
|
