|
Skribent: Anonym
Emne: Re: Livskvalitet
|
”Tanken at elske gud med alt hvad man har er vel også en tilsidesættelse af eget begær/egoisme”
”Nej det er simpelthen SPIRITUALITET - Gud Helligåndens mange vidunderlige ekstatiske skønne virkninger der gør at vi ikke skal gå i rette med os selv. Vi skal ikke forsøge at være selvløse eller mindre fyldt med begær - dette er mennesket uden Gud og Guds Ånd - der vil frelse sig selv. ”
Begær er havesyge – en lyst til at eje
https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=beg%C3%A6r
Altså synd
Hvis man elsker gud med alt hvad man har, findes tanken om egen frelse, som man ikke kan gøre sig fortjent til ikke, men derimod taknemmelighed og glæden over, at gud elskede os først.
Så der er tale om et afhængigheds og taknemmeligheds forhold hvor man ”vokser sammen” hvor gud, som elskede os først kommer først af kærlighed.
Et gammelt ord gengiver dette forhold som hengivenhed
Og det med at "vokse sammen" er også tanken i det at iklæde sig kristus - eller som biblen sige om ægteskab mellem mand og kvinden - man bliver ét kød, modsat gudsforholdet hvor der er tale om ånd.
|
|
|
|
