|
1
registreret Arne Thomsen
996
gæster og
191
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Hvad skal vi med folkekirken?
|
Hej RM..
Det ville i hvert fald nok være mere end blot en god idé, hvis div. kirkeministre nøjedes med at forholde sig til folkekirkens økonomi, men holdt sig langt væk fra diskussioner om dens fremtid og indhold. Rummeligheden kom engang til udtryk ved karismatiske figurer, bl.a. i højskolelivet med folk som forfatteren Knud Hansen, Jan Lindhardt var også et mageløst eksempel menneskelige egenskaber der slentrede i forgrunden for en medieliderlig selvglæde, der i vor tid har fjernet blikket fra en egentlig substans: menneskets sociale tryghed.
Ting skal bare ha ro til at pulsere. I det norske går man helt i selvsving med dyrkning af det institutionelle som ”organismer”, det rene og glade vanvid, der i realiteten har effektivisering (økonomisk besparelse) som grund. Den slags er der meget af rundt om, en politisk snilde bestående af besparelsesiver og salg af borgenes egne aktiver, der i vidt omfang så sælges til udenlandske opkøbere.
Folkekirken er jo på lige fod med hospitalsvæsnet slet ikke det supermarked som politikere gerne vil fremstille, og var jeg troende medlem, ville jeg fastholde at folkekirken er et fjeld for menneskelige behov, som oversete politikere ikke sådan kan flytte eller sælge ud af, blot fordi de gerne vil ses i medierne. Men det er jo lettere sagt end gjort, i en tid hvor alt sættes på økonomisk kalkule som eneste politiske formål. Samme skæbne er jo for en stor del overgået højskolerne, hvor priserne nu langt overstiger muligheden for den folkelighed de før repræsenterede. Altså et samlingssted hvor interesser ku brede sig som ringe i vandet, og som havde den mærkværdige evne, at få mennesker til at føle et behov for at få det sociale til at fungere, en inspirationskraft der bredte sig rundt om i samfundet, og som jeg jo engang troede var et politisk formål, m.a.o. havde man fælles interesser.
Man behøver jo ikke at gøre folkekirken til en flødeskumskage, eller en ”organisme”, for at skabe interesse omkring den, eller sælge billetter til heavy metal-koncerter i Vor Frue Kirke med biskoppen som forsanger. Det rækker vel at den igrunden bare står der, som en mulighed for dem der har behov for den, og så i øvrigt overlade det til de næste generationer at finde ud af hvad de måske vil bruge kirkerne til. Det sir vel sig selv, at findes der i en samtid ikke længere kristne mennesker, ja så er behovet for kirker jo lidt småt. Man ku jo også forestille sig, at folk pludselig vendte tilbage til kirken som stedet at samler tankerne, roen omkring ørerne har ind imellem en særlig betydning for det som sker imellem dem. Men måske Danmark i det hele taget bare er sat til salg, halvdelen er allerede væk, og så ka det vel være lige meget hvad nogen mener om en kirke her og dér…;)
mvh
Simon
P.s.: Du sku i øvrigt fæstne blikket på Marguerite Duras, når de grønne fingre altså tillader det..;)
|
|
|
|
