Hvad har fysikeres arbejde at gøre med din trang til at fumle rundt i kreationisme du finder på wikipedia?
Fysikere leder ikke efter guddommelig mystik noget sted, de observerer og beregner sandsynlige forklaringer ind i arbejdsmodeller for at forstå naturens virkeområder, så vidt forskellig fra din lille habitus som man overhovedet ka komme det.

Hvad ved vi?

Big bang er en veletableret teori, som beskriver universets udvikling fra dengang, det var mindre end et atom. Men teorien siger intet om, hvordan eller hvorfor universet opstod - og slet intet om, hvad der lå før. Det er muligt, at tid og rum, som vi kender det, blev skabt i big bang. Men det udelukker bestemt ikke, at baggrunden skal søges i noget, der fandtes i forvejen.

Der er et gammelt ord, som siger “Af intet kommer intet”. Og faktisk er det ikke muligt videnskabeligt at forstå et univers, der dukker op fra det rene ingenting. Derfor ser flere og flere kosmologer big bang som en begivenhed, hvis årsag skal søges i no­get allerede eksisterende.

Fælles for de nye overvejelser er, at de går ud fra et ­tomrum, som måske har eksisteret altid, og hvor kvantemekanikkens love fungerer. Hvis vi har et sådant rum, er det muligt at opstille teorier, som måske kan give et svar på, hvad der skete før big bang.

En af disse teorier kaldes for evig inflation. Ifølge denne teori opstår der i dette evige tomrum hele tiden universer, som udvider sig. Vores univers er bare et af sandsynligvis uendeligt mange, men de andre er så langt fra os i tid og rum, at al kommunikation er umulig.

I teorien argumenteres der for, at tomrummet udvider sig fantastisk hurtigt, hvilket vil bringe de enkelte universer stadig længere bort fra hinanden.

Andre teorier arbejder med cykliske universer, som opstår og går til grunde for så atter at genfødes. Disse teorier giver et bud på, hvad der ligger før big bang, men til gengæld løser de ikke skabelsens fundamentale gåde: hvorfor der er noget i stedet for ingenting. Problemet er bare skubbet ud i den uendeligt fjerne fortid.