|
0
registrerede
507
gæster og
1032
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: ole bjørn
Emne: Re: Verden set fra andegården - 5.
|
Den vigtigste del af vores nærmiljø er selvfølgelig de mennesker, vi omgås med dagligt. Hvordan behandler vi dem?
En dame i vores bekendtskabskreds var inviteret med til et selskab, hvor hun kun kendte værten. På et tidspunkt under middagen, hvor samtalen gik livligt, sagde hendes bordherre: "Jeg håber ikke, at du føler dig alt for fremmed her, for vi andre kender jo allesammen hinanden godt."
"Lidt", svarede vor bekendt, "men jeg er da blevet klar over, at herren til højre for mig er gift med damen i den blå kjole, og herren overfor er gift med den mørkhårede dame i rød kjole, og den blonde dame med opsat hår er gift med herren, der har smidt jakken". Og sådan fortsatte hun at beskrive selskabets relationer og tilføjede; "Det kan man jo høre af den måde, de taler til hinanden på".
Der sænkede sig en tavshed over selskabet, da det gik op for dem, hvad det var, hun havde bemærket, nemlig at alle parrene kom med stikpiller til hinanden, og underholdt selskabet med historier om fejl, deres ægtefælle havde begået.
Hvad er årsagen til, at så mange ægtefolk taler negativt om hinanden? Er det udtryk for en magtkamp i forholdet? Eller er den kærlighed, de følte for hinanden i starten, død i tiden løb og erstattet af en følelse af frustration? Eller er det en "modesag", at ægtefolk skal nedgøre deres partnere, for at fremstå som den dominerende i forholdet?
Tænker vi nogensinde over, hvordan vore nærmeste opfatter de ting vi siger og gør? Når vi irettesætter vore børn, glemmer vi så, hvordan det føltes selv at blive irettesat eller straffet, da vi var børn? Forstod vi de voksnes reaktion? Følte vi, at det var fortjent?
Det er sundt en gang imellem at flytte fokus fra os selv som centrum for verden, og til hvordan det ser ud fra de andres synspunkt. Det fremmer forståelsen af vore omgivelser, og er en nødvendighed, hvis man vil forbedre klimaet i sin "andegård". Jeg gør det selv med jævne mellemrum, og jeg behøver ingen præster eller psykologer til at fortælle mig, hvad jeg burde have gjort anderledes, og hvad jeg bør arbejde på at rette.
Hvis nogen følger denne serie om mine personlige erfaringer som andegårdsbeboer, må de gerne give et "rap", så jeg ikke føler, at det blot er "spildte Guds ord på Ballelars".
Mvh
Ole Bjørn :o)
|
|
|
|
