|
2
registrerede ABC, Arne Thomsen
353
gæster og
36
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: ole bjørn
Emne: Re: Verden set fra andegården - 3.
|
I mit sidste indlæg glemte jeg at sige, at der er enkelte situationer, hvor en smilende attitude ikke er den bedste holdning. Hvis man tilfældigt konfronteres med rockerbander eller indvandrerbander eller andre med en tydelig aggressiv opførsel, kan et smil blive opfattet som en provokation. Det er heller ikke den bedste måde at reagere på ved mødet med spastikere eller andre svært handikappede mennesker. Der må man anvende sin situationsfornemmelse til at afgøre, hvordan man bedst forholder sig til dem.
Men man kan også verbalt gøre meget for at påvirke sine omgivelser positivt. Hvis jeg oplever en irriteret buschauffør, der kører med rykvise opbremsninger og igangsættelser, har jeg opdaget, at man ofte kan gøre hans kørsel mere hensynfuld ved at sige: "Det må være meget stressende at køre bus, når de fleste bilister og cyklister kører som idioter". Ved at anerkende det stress, han er udsat for, bliver det pludselig vigtigt for ham at vise, at han ihvertfald ikke kører som en idiot.
Mange mennesker, vi møder dagligt, er udsat for stress, og oplever lidet eller ingen forståelse for deres situation. Kassedamer bliver ofte udsat for klager over, at de "må have talt forkert sammen", og ekspedienter bliver bebrejdet, at varerne er for dyre, selv om de ingen indflydelse har på priserne. Prøv i stedet at sige; "Det var da billigt", og se deres ansigter skifte fra vantro til smil. De vil da alle hellere møde tilfredse kunder end brokkerier over priser, som de ikke er ansvarlige for.
De fleste mennesker er af naturen hjælpsomme, især hvis hjælpen ikke koster dem noget, så det er altid positivt at spørge om vej eller bede om et godt råd. Især det sidste kan forvandle afvisende mennesker i den offentlige sektor til hjælpsomme medmennesker. I stedet for "det-er-ikke-mit-bord-holdningen", bliver det til "prøv at henvende dig til XXX. De kan sikkert hjælpe dig". Som en ekstra bonus giver det dem en følelse af at gøre nytte, i stedet for at se på henvendelsen som et besvær.
Alle, vi møder i andegården ønsker sig anerkendelse for deres arbejde og deres holdning, og hader kritik og ekstra besvær. Del rigeligt ud af anerkendelse, og du vil selv møde masser af anerkendelse fra dit nærmiljø. Selv dine "særheder" og brud på de gængse fordomme vil blive dig tilgivet. Du kan kun kræve respekt for dine holdninger, hvis du selv klart udviser respekt for dem, du møder, uanset om du er uenige med dem.
Hvis du selv gerne vil anerkendes for dine holdninger og meninger, hvad får dig så til at tro, at du har ret til særbehandling. Alle andre har jo det samme behov. Det er med dine egne handlinger, at du vælger dit forhold til omverdenen, så hvis du vil forbedre det, må du selv blive mere positiv overfor andre. Prøv det! Det virker som ved trolddom. 
Mvh
Ole Bjørn :o)
P.S. Det er så en trolddom, som internettrolde aldrig har forstået. 
|
|
|
|
