|
2
registrerede Arne Thomsen, Hanskrist
219
gæster og
159
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Det ideelle samfund.
|
bare lige ganske kort, Zenia du skriver:
ofte vælger Ego´ets vej ved problemer: Vi flytter vore tanker om skyld, skam, vrede, og meget mere af samme skuffe over på andre:
Vi må ha mere styr på hvad vi taler om!
Nej, hvis vi bliver indenfor psykologien, psykiatrien og den vestlige filosofi, eksistentialismen og psykoanalysen, så er egoets fornemste opgave, netop ikke at projicere vores eget indre konfliktstof som skyld, skam, vrede og meget mere af samme skuffe over på andre.
Egoet der om noget sidder (har fysisk sæde) i forhjernen, eller er lig med forhjerneaktivitet (synd Freud ikke nåede at opleve den moderne hjerneforskning) er om noget beskæftiget med selvkritisk tænkning.
Før menneskebarnet formår at tænke bevidst og selvkritisk, altså før egoet dannes som instans qua moden forhjerneaktivitet, der er barnet endnu narcissistisk fordi det rent faktisk endnu ikke kan skelne mellem sig selv og omgivelser i tilstrækkelig grad, men dette har ikke noget at gøre med egoet/jeget, sunde jeg-funktioner, sunde ego-funktioner at gøre, da barnet som sagt slet ikke på det tidspunkt har et ego/jeg der er dannet, hvorfor det ikke kan oppebære/udvise disse sunde jeg/ego -funktioner.
Men selv når mennesket, eller menneskebarnet, er kommet i besiddelse af sunde jeg-funktioner, kan skelne selvkritisk mellem sine egne forestillinger og følelser uden at projicerer dette konfliktstof ukritisk i hovedet på andre, da kan et menneske forfalde til egoisme og egocentricitet, men dette er i psykologien netop det modsatte af sunde jeg/ego -funktioner.
Dette påpeger jeg for at vi skal undgå den sprogforbistring eller begrebsforvirring (der i disse år spredes blandt lægfolk, og som new age og EKIM også gør sig skyldig i). Men det er ikke kun begrebsforvirring, det skyldes også at i østens religiøsitet som new age er rundet af, der er forhjernevirksomhed, bevidst tænknig og sproglighed, egoet, eller jeget og vores personlighed, en fjende, hvilket de ikke er, i den vestlige kulturkreds' spiritualitet og filosofi, nej tværtimod må man sige, her står differentieret individuation (som differentieret begrebstænkning) højt på dagsordenen, også derudaffra at moderne psykologi, psykiatri og psykoanalyse opstår.
Principielt gælder fra den kristne paulinske vestlige kulturkreds spiritualitet følgende:
Paul's mysticism was not like the mysticism elsewhere described as a soul being at one with God. In the mysticism he felt and encouraged, there is no loss of self but an enriching of it; no erase of time or place but a comprehension of how time and place fit within the eternal. A. Schweitzer.
Thinking pervades all the spiritual activities of man. Man would not be spiritual without words, thoughts, concepts. This is especially true in religion, the all-embracing function of man’s spiritual life. Paul Tillich; Systematic Theology, bd 1, side 18
meget kort opsummeret: i new age, som EKIM er en del af fx, der forveksles konstant, egoet/jeget med infantil narcissisme (der er præ -rationel, før ego stadiet),
som egoet forveksles med egoisme og egocentrisme.
Skal vi for god ordens skyld bringe lidt orden i begrebsforvirringen, da svarer EKIM's brug af ego til Jung's begreb persona. Ingen er nok mere tilhænger af stærke sunde ego-funktioner, jeg -funktioner end Jung, og da også derudfra han har kritiseret meget at østens spiritualitet og religiøsitet.
Ingen mennesker skulle ønske sig uden de sunde ego/jeg-funktioner, som vi kender (at være foruden) fra spædbarnet, fra psykoserne og fra demens. Vi må bede til at alle mennesker formår at bevare deres sunde jeg/ego-funktioner, det er nemlig her fortanden, i forhjernen om noget har sit sæde, det specifikt menneskelige ved hjernen.
mange kærlige hilsner HansKrist.
PS:
jeg er enig med Hegel i at den højeste form for tænkning (åndelig aktivitet) er bevidst begrebstænkning og den er afhængig af en stærk og funktionsduelig forhjernevirksomhed (hvilket han nok ikke vidste noget om, det var før hans tid). Alle begreber er som tilhørende vores åndelige liv dynamiske og uanset hvor abstrakte de er, så tar eller har de del i hvordan vi begriber virkeligheden (Wittgenstein har sagt noget meget verdensberømt i den sammenhæng).
både egoet/selvet og Gud, som verden (Selbstwelt) fx er dynamiske begreber under konstant udvikling. Fx kan man i moderne hjerneforskning studere menneskets dymaiske og individuerede eller differentierede forståelse af begrebet Gud, ud fra hvor livlig en aktivitet der opstår i associations cortex områderne som hvor store områder af hjernen der reagerer på begrebet Gud. På hverdagsdansk ville man tale om hvorvidt et menneske overhovedet forbinder noget med ordet Gud.
man har lavet et sjovt forsøg med at stille forskellige mennesker (forskellige i alder og mht tro som ateisme) den umulige opgave at de via en tegning skulle forsøge at illustrere hvad de forbandt Gud med. Sjovt nok tegner børn som også ateisterne havde tendens dertil, et billede af et ansigt. Man ved lidt om hvad dette skyldes, nemlig at forhjernen på børnene endnu ikke er udviklet til abstrakt begrebsmæssig tænkning, hvor den den del af den parietale associations cortex der er aktiveret i forbindelse begrebet Gud ligger tæt op ad occipetal lappen, altså hvor synsindtryk behandles, hvorfor det bliver til en forestilling for dem, det med Gud for børnene, og åbenbart også for ateisterne (hvilket jo også simon og treram vidner om her på debatten), men dette skyldes at de ikke kan associere andet med begrebet Gud, hvilket mere modne i åndelig forstand mennesker dog kan med lethed.
|
|
|
|
