|
1
registreret
(1 usynlig),
451
gæster og
144
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Går vi den rigtige vej?
|
Nelson Mandelas tale ved sin indsættelse
som præsident i 1994
Vor dybeste frygt er ikke
at vi er utilstrækkelige.
Vor dybeste frygt er
at vi er grænseløse kraftfulde.
Det er vort lys, ikke vort mørke
der skræmmer os mest.
Der er intet oplyst ved at gøre dig mindre
så andre mennesker omkring dig ikke vil føle sig usikre.
Vi er født til at manifestere det guddommelige i os.
Det er i os alle.
Vi spørger os selv:
”Er jeg virkelig strålende begavet,
vidunderlig, talentfuld og eventyrlig”?
Er det i virkeligheden ikke det du er?
Du er et guds barn!
At gøre dig mindre, tjener ikke verden!
Når vi lader vores eget lys skinne giver vi ubevidst
andre mennesker lov til det samme.
Når vi frigør os fra vores egen frygt
befrier vores tilstedeværelse automatisk andre.
Nelson Mandela
Et eksempel på vores Kristuskonformitet og Kristusparticiperende eksistensforvandlende ny natur som vi finder denne hos Paulus (Helliggørelsen og Herliggørelsen (som er antropologisk stærk i Kristus, da en monistisk guddommeliggørelse ikke tillades, altså mennesket i Kristus må ikke svækkes)), Paulus der har gjort etik til et spørgsmål om selvrealisering af vore evner til gavn for næsten:
Er jeg virkelig strålende begavet,
vidunderlig, talentfuld og eventyrlig”?
Er det i virkeligheden ikke det du er?
Du er et guds barn!
At gøre dig mindre, tjener ikke verden!
Men Arne har jo allerede været efter både mig og Paulus for denne indstilling til livet og Gudstro om at Kristus virker mægtig i os og alt formår vi i ham som gir os kraft.
Paulus taler igen og igen om hvor meget omsvinget til livets ånds love og friheden i Kristus medfører i forhold til lyset, visdom, forstandskraften og vore personlige evner og karismatiske utrættelige kreative virketrang for næsten.
Men som Berdyaev siger det, om noget det er netop dette forhold, den 8. dags spiritualitet, vores Kristusparticiperende eksistensforvandlende ny natur, Kirkens magtmænd har bekæmpet, da det var det samme som at miste kontrollen over de troende.
Selv Arne der gerne vil fremstå som progressiv mener det er blasfemi og gudsbespottelig tale.
Denne konstante fordømmelse af mennesket og dets Kristusparticiperende eksistensforvandlende ny natur, den sidder dybt i selv moderne mennesker, så ja Nelson Mandela har ret, det er lyset og vore potentialer, evner, rækkevidde og muligheder der skræmmer os.
Ja mennesket dur ikke, for det er en ussel skabning (og er intet i forhold til naturen og verdens gang, den astrofysiske og i forhold til Gud), det siger de gammeldags hellige med deres store fokus på det syndige menneske, og det siger new age, der forlanger at en monistisk guddommeliggørelse skal finde sted for at udslette egoet og mennesket der skal død, død over mennesket og kun Gud og guddommelighed og engle-lighed er godt. Men nej sagde Paulus og så Barth og så HansKrist. Det er kristendom totalt misforstået.
|
|
|
|
