|
2
registrerede Arne Thomsen
,(1 usynlig),
362
gæster og
63
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Anonym
Emne: Re: SORTSYN
|
Kære Jan
Jeg har ikke så høje tanker om mig selv, at emnet synd fornærmer mig. Jeg er meget opmærksom på min egen utilstrækkelighed i at leve et pletfrit liv. I den erkendelse opstår mit behov for en frelser, og i det lys får frelsen gennem Ham uendelig værdi for mig.
Her er min personlige historie om Jesu altoverskyggende kærlighed.
På et tidspunkt konfronteres jeg med mig selv. Jeg ser for første gang mig selv i spejlet og udbryder i rædsel “Min skyld vokser mig over hovedet, den er en byrde, der er for tung for mig” Sal 38:5
Jeg kaster mig ved fødderne af den eneste hvorigennem jeg kan finde frelse og råber:
“Gud, vær mig synder nådig” Luk 18:13 “Helbred mig, Herre, så jeg bliver helbredt, frels mig, så jeg bliver frelst, for du er min lovsang.” Jer 17:14
Jeg kæmper inderligt med min tyngende samvittighed og gentager i tro Jacobs ord: “Jeg slipper dig ikke, før du velsigner mig” 1. Mosebog 32:27
Svaret kommer fra 1. Joh 2:12 “Jeres synder er tilgivet jer for hans navns skyld.” og “Lykkelige de, hvis overtrædelser er tilgivet, og hvis synder er blevet skjult” Rom 4:7
“Jeg udsletter dine overtrædelser som en sky, dine synder som et skylag. Vend tilbage til mig, for jeg har løskøbt dig. Es 44:22 og “Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle. For mit åg er godt, og min byrde er let.” Matt 11:29-30
Pludselig ser jeg, at Jesus døde for mig. Han har betalt min vej til frelsen, før jeg endnu var født. Gud elskede mig så højt, at han gav sin eneste søn for at jeg ikke skulle fortabes, men have evigt liv (Joh 3:16 modificeret) Men, det hele startede med, at jeg endså at jeg havde brug for ham.
Du nævner dit forhold til dine børn. Jeg har selv to børn, så det kan jeg godt sætte mig ind i.
Følg mig lide i dette eksempel: Jeg som far elsker mine børn højdt. En dag bliver min søn snuppet i f.eks butikstyveri eller måske noget endnu værre. Af ren og skær kærlighed (og bekymring for drengens fremtidige udvikling) konfrontere jeg ham med hans lovovertrædelse. Jeg er som kærlig far ikke intereseret i af min søn skal udvikle en kriminel løbebane. For at komme igennem processen og genetablere tilliden er det så ikke nødvendigt at min søn skal forholde sig til disse ting? 1 Ansvar: Vedkender han at have gjort xx, 2 Erkendelse: Kan han se at det er forkert at gøre xx 3 Kursændring: Man vil som kærlig og bekymret far sikker forlange en form for løfte om, at noget lignende ikke sker igen. I modsætning til Gud, vil vi som forældre måske endda forvente at barnet gennem en periode derefter, beviser sin troværdighed. før tilliden igen er genetableret fuldt ud.
Jeg kan ikke forstå, at du ikke kan få øje på den kærlige Gud. Når jeg tænker på hvad Jesus har taget på sig, for mig, bliver jeg overvældet af taknæmelighed og kærlighed til min Himmelske Far
Kærlig hilsen
Protestanten
|
|
|
|
