|
1
registreret
(1 usynlig),
511
gæster og
48
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Skyggesider
|
Jeg ved ikke hvad jeg skal sige, men det er igen skabagtigt og skrevet i et opstyltet sprog. Manden kan kun den stil åbenbart.
Men jeg tror godt jeg ved hvorfor, den opstyltede fisfornemme stil, skal være indpakning og skjul for at der intet indhold og substans er udover at gøre sig lystigt til med en forlængst gået bort sprogstil.
Der er ingen forståelse, emnet beherskes ikke. Følelser kaldes på 15. år for trykimpulser på vores sanseapparat. Hvilket det ikke er i nævneværdig grad som det aldrig nogen steder i fagvidenskab de sidste snart 100 år er blevet beskrevet således.
Det imaginære sammenblandes med det symbolske. Men at manden tror der er tale om noget imaginært hænger godt sammen med hans ateisme der stammer fra at han er ubevidst tilhænger af tabula rasa teorien. Ikke så mærkeligt når han nu har "englændere" som fra hvem han har sin religionskritik. Iøvrigt også derfor, ud fra tabula rasa teorien at moderne neurovidenskab ikke bliver taget i brug til at forstå det religiøse spirituelle. Fordi man nu engang ikke kan være ubevidst tilhænger af tabula rasa teorien og så også forstå moderne neurovidenskab.
At han er ubevidst tilhænger af eller alt han skriver forudsætter tabula rasa teorien har jeg måbet over i de 15 år jeg har kunnet konstatere dette ud fra hvad manden skriver. Ubevidst fordi han ikke har taget stilling til at de logiske konsekvenser af hvad han skriver fordre at tabula rasa teorien holder. Men det er der ingen der tror på idag grundet den neurovidenskab der ret for alvor fik fast grund under fødderne for ca 50 år siden.
Hvordan kan du se manden (som jeg går ud fra er Simon) skriver som om tabula rasa teorien gælder?
Her er eksemplerne:
Han taler om GUD og guders eksistens (som alt andet eksisterende), dette gør teologer ikke, ej heller de religiøse.
Han taler om følelser som noget med trykimpulser på vores sanseapparat (hvilket iøvrigt er en fuldstændig misvisende forståelse, da det nærmest intet har at gøre med følelser)
Han sammenblander det imaginære og det symbolske.
Han sammenblander det religiøse spirituelle med den fysiske naturvidenskabelige beskrivelse af verden, omverdenen, vore omgivelser, men det er det ikke og har det aldrig været ej heller hos teologer givet sig ud for at skulle være. Det religiøse spirituelle giver os ikke nogen verdensforklaring, i så fald havde det intet at gøre med det religiøse spirituelle vi ser udfolde sig i Nye Testamente fx og dermed den kristne tro og spiritualitet at gøre.
Han benægter kreativ ekstatisk fornuft, de spontane suveræne livsytringer, som ikke kan findes dersom følelser var trykimpulser på vores sanseapparat som han idiotisk bruger nu på 15. år, uden at forstå hvor meget han dermed afslører sin uvidenhed og manglende forståelse det han taler om.
Jeg kunne blive ved, eksempelerne er talrige på den forældede paradigmatiske tænkning der forudsætter en igen forældet tabula rasa antagelse.
Sådan underholder vores lille englænder os på 15. år med en fuldstændig intetsigende religionskritik.
Hvad han siger om Arne er hvad hans religionskritik fordrer skal være korrekt om Arne hvis den skulle være sigende, have noget på sig. Arne bliver ikke fanget på kornet overhovedet. Problemet er at det er lykkedes ham at indbilde RoseMarie de samme usande antagelser om Arne. Dette er rystende og modbydeligt når noget sådant kommer til at foregå. Arne, Thomas og undertegnede og teologer fra sidelinjen der læser med lader sig ikke påvirke af Simons delirium og talen i vildelse, men vi undrer os over drivkraften og motiverne til at en voksen mand kan forsætte på 15. år med sit infantile sludder.
Stort set alt Simon skriver om Arne er ramt ved siden af, fordi det er taget fra en religionskritik der ikke holder fordi den ikke har forstået det religiøse spirituelle. Der konstant forvirres og sammenblandes med videnskabsfelter der ikke er beskæftiget med det religiøse spirituelle.
Det er noget intetsigende rod der kommer fra Simons strikkepinde i et forsøg på at snøre Tikka og RoseMarie ind i den niqab og de ordensregler Simon gerne så blev lov og orden i verden = her på trosfrihed.
Han har fordrejet hovedet på RoseMarie og haft hovedet også fordrejet på Tikka, men det ser ud til at Tikka vil have sin frihed nu.
Friheden består blandt andet i at de to kvinder mere er interesseret i at forstå fx Arne og HansKrist og eventuelle andre, direkte gennem samtaler og mødet med dem og udenom alt det sludder bavl og ævl og ja direkte løgne Simon og en bjørn i sin tid konstant spammede debatsiderne med på trosfrihed.
Jeg mister mere og mere min respekt for dig Simon, men heldigvis er det ikke længere min mission endsige del mission at få dig til at opgive din tåbelige idiotiske og ødelæggende debatadfærd.
Jeg er så glad for at hvad Arne har skrevet er her sort på hvidt (såvel som hvad jeg har skrevet) for så kan eftertiden selv dømme. Og enhver uhildet kan se at Simon konstant lyver om Arne og sværte ham til i Simons egen latterlige intetsigende religionskritik.
Enten er du virkelig dum Simon (småt begavet såvidt det religiøse spirituelle og religionsfilosofi og videnskabsteori og dermed religionskritikken som er afhængig af disse før nævnte discipliner) eller også har du ingen selvrespekt og dermed respekt for os andre og stedet her. Kun det menneske der har selvrespekt kan respektere andre (og dermed forsøge at behandle dem fair og ihvertfald ikke lyve om dem), så det kan jo være der vi skal kigge for at forstå den del af din debatadfærd der igennem årene har været under niveau. Du kan selvfølgelig også bare være et barn af en kultur vi alle ved har behersket avisernes anmelderkultur indenfor de kukturradikale især. Jeg tror lidt du er et følelsesmæssigt emotionelt styret barn af en gruppe en flok og deres forfærdelige sprogbrug og kultur, hvor du ikke endnu er lykkedes med at blive voksen og finde dine egne ben at stå på. Du har stadig brug for konsensus og at tilhøre det politiske korrekte såvidt din referencegruppe.
Det gir jeg ikke meget for og det gør dig uinteressant som menneske at du sådan kan reduceres.
|
|
|
|
