|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Irritation - Indsigt - Forståelse
|
Du er altså et vrøvlehoved Tikka i den her sag, ellers ikke
Du er fuldstændig blind når det gælder den her twist, fuldstændig forblindet og forført af Simon og Bjørn's forskruede måde at se tingene på
Og det klær dig ikke pludselig at miste overblikket og alle proportioner
Ikke engang et barn, ikke engang Simon og Bjørn er i tvivl om at det er dem der opfør sig intimiderende overfor andre
Og du skal ikke komme og sige du er så dum i den her sag at du ikke kan se det er Simon der er skurken (jeg gentager selv Simon og Bjørnen ved det, blot er de optaget af at målet helliger midlet og de har ret til det de gør)
Målet var for bjørn at stedet ikke måtte være beskæftiget seriøst med religiøse spirituelle forhold. Og der hvor Simon kommer fra, de aviser og den intellektuelle referencegruppe han har i sit liv, var det naturligt for Simon at slutte op om bjørns ambitiøse ønsker for trosfrihed.
Simon er stadig et barn af denne gamle strid, han er ikke kommet videre overhovedet, han er emotionelt fængslet og RoseMarie også og sjovt nok er Tikka også i dette emotionelle fængsel straks snakken kommer ind herpå. Jeg fatter ikke hvordan pokker en Tikka kan ramme så præcist samme standpunkt som RoseMarie, det virker så usandsynligt
Hvordan kan det være at man kan drøfte samtale og debattere behageligt og interessant med både Tikka og RoseMarie, men lige når det kommer til det her punkt så retter I begge to ind (1)*, begge de kvinder ind og tager parti i denne sag så man tror sig sat flere år tilbage i tid hvor det var meget ubehageligt her på stedet
Er vi ikke kommet videre
Og hvorfor, hvis I er nogle der ikke formår at leve og bevæge jer fremad her i livet og på trosfrihed
(1)*:
Hans vi vil have lov til at gå i den forklædning, den niqab Simon har fået os viklet ind i, snøret ind i
I er sgu et par sjove søstre, nonner i Simons orden
|
|
|
|
