|
0
registrerede
815
gæster og
474
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Skuespillet...
|
Hej Api..
Nej, det er nok ingen god idé også jeg begynder at fumle rundt i fordunklingerne. Men tanken er sjov, som den åbenbart eneste adgang til forståelse - det har nu aldrig interesseret mig...;)
En anden morsom ting er akkurat brugen af et debatforum som hjemmeside, ikke mindst misforståelsen af trosfriheden som en af søjlerne i demokratiet, som nærmest en opfordring til positiv anerkendelse (respekt) for ethvert religiøst trosindhold. Der ér faktisk tydelige indikationer på, at sproget slet ikke bruges.
Vi havde i den forbindelse engang en sjov lille diskussion om den såkaldte "muhammedkrise", hvor det helt tydeligt blev tilkendegivet at det var en anset forventning bare at falde på knæ for intrikate forsøg på at blande religiøs overtro sammen med dansk udenrigspolitik. Jeg har flere gange undret mig over akkurat dén vinkel: forurettelsen over at politik og religion holdes adskilt i det danske demokrati. Ikke mindst har det undret mig at se i hvilken grad demokratiet, som styresystem betragtet, ofte forveksles med politiske anskuelser/meninger.
Jeg fik aldrig en bare nogenlunde acceptabel forklaring dér heller, men det var allerede dengang tydeligt hvad der ku' ligge bag.
Det er meget som du selv siger. Der findes en underliggende forventning om, at man så vidt muligt må undgå at komme i klammeri, ikke at konfrontere forskellige synsvinkler, vel nærmest forventes det at man kæler og elsker hinanden ihjel, som en god kristen proselyt. En nødvendig kritisk tænkning er oftest erstattet med et kristusføleri, så dér kommer man ingen vegne.
Det betyder ikke længere noget. Trosfrihed har i årevis ikke fungeret som debatportal, jeg har længe kun hygget lidt i Mellemrummet med lyrik, netop i erkendelse af at der jo ingen debat fandtes. Forummet bruges af troende til at kæledægge med kristussen, Somo advokerer for dansk politik erstattet med hans egen overtro, og lægprædikanten forsures seriøst. Herregud, nej, debatter har jeg alle årene nydt andetsteds, hvor såmænd også den krybende underdanighed blandt troende ses - man har nærmest indtrykket at ville være så sød og artig, i frygt for at de voksne snart kommer buldrende ind ad døren og opdager en utilbørlig uenighed i rummet, ufda! ;)
mvh
Simon
|
|
|
|
