|
0
registrerede
535
gæster og
247
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: ole bjørn
Emne: Re: Det nødvendige selvbedrag.
|
Kære Simon.
Selv om det er nogle rigtige konklusioner, du kommer med, i tankeeksperimentet med at flytte fortidens religiøse overtro til nutiden og vice versa, så er det egentlige problem, at "nissen er flyttet med", han har blot fået nyt tøj på.
Jeg kunne ikke ønske mig nogen bedre bekræftelse på mit indledende indlæg, end Esthers og Arnes reaktion. Konfrontationen med dokumenterede fakta om deres tro har sendt dem begge på vild flugt fra virkeligheden.
Arne har valgt den letteste udvej, simpelthen at erklære virkeligheden for at være vrøvl, fordi han ellers måtte indrømme sine fejltagelser. Værre er det med Esther, som må se i øjnene, at den ærlighed overfor sig selv, som hun sætter så højt, ikke rækker til at forholde sig til virkeligheden.
Jeg ser ingen grund til at grave mere i det, for deres selvbedrag har ingen betydning i det samlede billede af menneskeheden. Det egentlige problem er, at vi stadig ikke ved, hvordan vi skal bygge et samfund på fornuft i stedet for på religiøse fantasier. Vi ved faktisk ikke engang, om det overhovedet lader sig gøre.
Selv om de hidtidige erfaringer skræmmer, så håber jeg inderst inde, at det vil ske i en fjern fremtid, og at alternativet (det kollektive selvmord) ikke vil blive resultatet. Frank Drakes berømte ligning om årsagen til den manglende kontakt med intelligente livsformer andre steder i universet, bygger bl.a. på, at intelligente kulturer har en begrænset levetid på antagelig få tusinde år.
Man kan jo forestille sig forskellige scenarier, f.eks. at vore efterkommere bliver intelligente robotter, eller at vi genetisk kan manipulere os frem til en ny menneskelig baseret rationel livsform, der er uden selvbedrag, men som fortsat besidder den fantasi, som må være drivkraft for en evolution mod en symbiose med det døde univers.
Tænk hvor spændende, det ville være, hvis man kunne blive lagt i koma og kun blive vækket hvert tusinde år og se, hvad vi har udviklet os til.
Mvh
Ole Bjørn :o)
|
|
|
|
