|
1
registreret Arne Thomsen
523
gæster og
47
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Borad
Emne: Re: Identiternes betydning
|
Hej Peter:o)
Uden at være skråsikker, så vil jeg mene at man pr. definition er jøde hvis blot ens biologiske mor er jøde. Man kan vel også konvertere til jødedommen, og derved blive jøde.
Det er i hvert fald definitionen fra den halachiske synsvinkel, altså den jødisk-religiøse juridiske synsvinkel, så længe konverteringen foregår i henhold til selv samme Halachah..
Men hvad nu hvis man spørger reform-bevægelsen? De mener at det er "nok", hvis ens far er jøde.. Så er man i deres øjne også jøde.. Og - nu bliver det lidt interessant, for det er så vidt jeg ved et konkret eksempel - hvad nu hvis man er amerikansk statsborger, hvis far er jøde og man er medlem af reform-bevægelsen.. Så er man i den amerikanske stats øjne også jøde.. Så langt så godt.. Men når man så vil flytte til Israel, så er man ikke jøde, men en efterkommer af en jøde - hvilket naturligvis gør det muligt at flytte til Israel alligevel - men der er mange andre ting - netop fordi Israel læner sig op af Halachah i forhold til juridisk status - som man ikke har mulighed for.. Hvis omtalte eksempel f.eks. møder en sød jødisk pige, så kan de ikke blive gift i Israel, for manden er ikke anderkendt som jøde, men "kun" efterkommer af en jøde, uanset hvor praktiserende han ellers må være.. Ikke før han har accepteret at det er den halachiske definition der er gældende og konverterer i henhold til denne, kan han gifte sig i Israel.. Der er naturligvis andre problemer forbundet med dette eksempel, men det må jeg gemme til bogen;o)..
Og problemet fortsætter jo med de to nævnte piger, som netop ikke havde jødiske forældre, men kaldte sig selv for "messianske jøder".. Du nævner spørgsmålet om hvorvidt Jødedommen definerer sig selv ud fra biologien eller religionen, hvilket er et godt spørgsmål, for det har betydning for hvorvidt de to pigers selvforståelse bliver accepteret fra jødisk side.. Det kan godt blive lidt kompliceret, men lad mig forsøge at forklare, hvordan man definerer i Jødedommen.. Det bliver godt nok lidt langt, for jeg bliver også nødt til at tage forhold for hvad der forståes ved "Jødedommen" og om man kan tale om én "Jødedom" eller flere..
Først og fremmest, hvad forstår vi ved "Jødedom"? Umiddelbart - for den udenforstående - tænker man ikke så meget over de forskellige opfattelser der er og har været omkring hvad "Jødedom" er.. Men det er en lang og sejlivet diskussion, som går tilbage til før vestlig tidsregning.. Lad mig kort ridse nogle af de historiske stridigheder om spørgsmålet op:
Saddukæerne/farisæerne.. Hvem af de to havde den "sande Jødedom"? Og hvem af dem havde ret til at definere hvem der var "jøde"? Saddukæerne ville ikke acceptere farisæernes krav på, at den "Mundtlige Overlevering" (som blev samlet i Mishnah og Tosefta, samt som diverse Beraytot i Talmud senerehen) var fra Sinaj - altså af ligeså hellig art som Torahen..
Rabbinerne/qaraiterne.. Igen, den ene gruppe anderkendte Talmud, mens den anden mente at det var en menneskelig tradition, der ikke var grund til at acceptere som gældende..
Qaraiterne anså også børn af jødiske fædre som værende jøder, hvilket naturligt nok har en afgørende betydning for status af børn fra blandede ægteskaber..
Og i vore dage diskussionen mellem Ortodokse, Konservative og Reform-jøder, om hvem der har retten til at afgøre hvem der er og hvem der ikke er jøde..
Det er en lang - men interessant:o) - diskussion, som jeg dog ikke vil tage her, bare fremhæve, at det at tale om "Jødedom" som én størrelse kan være problematisk.. Måske i en anden tråd kan vi tage den diskussion, for dem der nu er interesserede..
Jeg tror, at vi her bliver nødt til at forholde os til to definitioner af "Jødedom", nemlig den Rabbinske (eller Ortodokse om man vil) og Reform-bevægelsen..
Begge forholder sig reelt til problematikken juridisk, men deres syn på det juridiske grundelement - man kan vel tale om en art "grundlov" - er forskellige.. Inden for retsvidenskaben taler man (blandt andre ting) om "common law" kontra "civil law/continental law", som er to forskellige måder at opfatte retspraksis på.. Den første baserer sig på sædvane, mens den anden baserer sig på en allerede nedskrevet lov og domsafsigelser.. Man kan sige, at hvor Reformbevægelsen forholder sig til jødisk lov i henhold til "common law" - hvor de tager hensyn til eksisterende sædvaner, har de ortodokse jøder den anden indgangsvinkel, de tager udgangspunkt i Torah og Talmud.. Ikke at de reforme ikke også gør det, men forskellen er altså i måden man tolker dem.. Lad mig, for at gøre det lidt klarere, sige at begge tager udgangspunkt i Halachah, som altså er baseret på Torah og Talmud, men deres måde at tolke Halachah på, er forskellige, så hvor Reform-bevægelsen tolker Halachah i henhold til eksisterende sædvaner og lader dem være afgørende for hvordan en given kendelse skal afgøres, kan man sige at de ortodokse gør det modsatte, nemlig lader sædvaner være styrende af hvad Halachah siger..
Et eksempel kan f.eks. være om man må spise skaldyr eller ikke eller om det er helt fint at en kvinde bliver rabbiner eller om det skal ses som et oprørsk forsøg på at undertrykke Torah..
Eller, om man opfatter børn af jødiske fædre som jøder:o)..
Ok, det blev lidt langt, men det korte af det lange er, at i både Reform-bevægelsen og de ortodokse tager udgangspunkt i Halachah, som forholder sig både til det religiøse og det biologiske aspekt..
Så hvis du er født af en jødisk kvinde, så er du jøde, men kun hos Reform-bevægelsen er du jøde, hvis din far er jøde.. Begge accepterer dog konvertitter som eventuelt ikke har nogle jødiske forældre, men - som jeg har været inde på - grundet divergerende forståelse af retspraksis i henhold til Halachah, anderkendes konvertitter hos Reform-bevægelsen ikke hos de ortodokse..
Men hvad så med de to "messianske jøder", de to piger? Problemet er - i deres tilfælde - at de er "selvudnævnte" jøder.. Ingen af deres forældre var "jøder af kødet", ligesom de heller ikke selv var "jøder af kødet", men kun af "ånden".. Men ingen af dem havde konverteret til Jødedommen, hverken hos de reforme eller de ortodokse, så kan de kræve at blive opfattet som "jøder"? Her er spørgsmålet jo, om folk som ikke har noget tilhørsforhold til nogen jødisk gruppe, kan komme og kræve at blive opfattet som "jøder", alene fordi de selv mener at de er "jøder"..
Og - når de nu fortæller at de er "jøder af ånden", hvordan skal vi så forstå deres religiøse tilhørsforhold? De troede begge to på Jesus som deres personlige frelser, uden hvis offer de ville ryge i helvede, fordi de ikke kunne opfylde "Loven" - som de dog stadig så sig som forpligtede til at holde.. Men dette er vel Kristendom og ikke Jødedom? Selve det at definere sig som "jøder i kødet" kontra "jøder i ånden" er jo en kristen skelnen, som ikke eksisterer i Jødedommen (ingen af Jødedommene)..
Så hvis vi skal acceptere deres krav på at være "jøder", skal vi vel til at gøre op med en forståelse af hvornår der er tale om "Jødedom" og "Kristendom"?
Puha, jeg bliver nødt til at stoppe her, det er allerede blevet aaalt for langt:o).. Og jeg skal snart ud af døren.. Jeg ville gerne have fortsat og forholdt mig til resten af dit indlæg, men det må blive på et senere tidspunkt:o)..
Mvh og hav en dejlig søndag:o)
|
|
|
|
