|
1
registreret Arne Thomsen
510
gæster og
47
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Ipso Facto
Emne: Re: HVAD ER ET AKSIOM?
|
Hej Ransom!
På trods af, at du har haft gang i diverse leksika, har du åbenbart stadig ikke fattet, at aksiomer ikke anvendes i den transcendentale analytiske begrebsfilosofi, blandt andet fordi denne ikke bygger på emperi. Derimod bygger alle videnskabelige teorier på aksiomer af den simple grund, at man ikke ved EMPIRISK observation kan bestemme (abstrakte metafysiske) (grund)begreber som for eksempel "tid" og "rum". Og uden sådanne grundbegreber kan man ikke beskrive virkeligheden på en konsistent måde. Når man opstiller teorier om hvad der er tilfældet må man derfor gøre sig nogle antagelser om, hvordan disse grundbegreber skal forstås og defineres. Netop fordi aksiomerne vælges ved et ikke strengt rationelt valg, men blot efter hvad der forekommer mest sandsynligt eller indlysende sandt, kan definitionen af aksiomerne ændres i naturvidenskaben. Det sker i takt med at teorier falsificeres óg erstattes af andre teorier med større forklaringskraft og konsistens. Newtons aksiom for tid er ikke identisk med relativitetsteoriens tidsbegreb (der i teorien udledes implicit ud fra to andre grundantagelser eller aksiomer) og kvanteteorien, der operer med hele to meget forskellige tidsbegreber.
Derudover indgår der aksiomatiske antagelser i geometrien og i den formalistiske matematik (David Hilbert/Guiseppe Peano), og hvis mængdelæren anses for et formelt logisk system, hvad nogle gør, så bygger også denne del af logikken på aksiomer. Dette giver nogle særlige problemer for matematikken hvilket blandt andet er påvist af Kurt Gödel i hans ufuldstændigheds-teorem.
Såfremt du er interesseret i de særlige problemer det giver for den formalistiske skoles matematik at den er baseret på aksiomsystemer skal jeg henvise til mit indlæg "Vejen til tallene" der handler om matematikkens grundlagsproblemer:
http://debat.ateist.net/printthread.php?t=3963
Intet i sprogfilosofien antages selvfølgelig at gælde uden et tvingende rationelt bevis som er uigendriveligt sandt. Hvis det ikke var tilfældet ville der jo være tale om rene spekulationer som ikke var til at skelne fra religiøse åbenbaringer eller dogmer.
Grundlaget for Sørlanders filosofi består i en konsistent argumentation for at modsigelsesprincippet er en endegyldig sandhed. Hans tese er, at de i streng forstand endegyldige sandheder må udgøre et system, som kan deduceres fra modsigelsesprincippet og dets implicitte betydningsteori - for nu at sige det ultrakort.
Hvis du søger en dybere forståelse og begrundelse for den nævnte filosofiske position og dens resultater skal jeg henvise til mit indlæg fra i dag under filosofi, med overskriften: "SPROG OG ERKENDELSE", hvor der nærmere redegøres og argumenteres for hvordan relationen mellem sprog og erkendelse er. Herunder en analytisk afdækning af spørgsmålet, om vi gennem sproget kan beskrive virkeligheden som den er i sig selv, eller kun som den er relatativt til det sprog vi anvender.
Der er således intet i dine leksikale citater der støder an mod det som ved logisk implikation kan udledes af modsigelsesprincippet og dets implicitte betydningsteori, herunder "det etiske konsistenskrav" - for nu helt entydigt at besvare dit afsluttende spørgsmål.
Hilsen
Ipso Facto 
-------
"Hypotesis non fingo" (Jeg opdigter ingen hypoteser) - Newtons berømte udtalelse fra "Principia", 1687, hvori han pointerer, at i den eksperimentelle naturvidenskab må man afstå fra metafysiske, religiøse eller andre spekulative fortolkninger af fænomenerne og alene begrænse sig til at fremsætte udsagn, der INDUKTIVT kan udledes af de givne data. Induktionsprincippet, også kaldet "videnskabelig intuition", er netop en ikke strengt logisk metode som anvendes, når et aksiom skal vælges og defineres som grundlag for en videnskabelig hypotese eller teori.
Induktionsprincippet fører ikke til logisk gyldige gyldige slutninger, det vil sige slutninger, hvor det er selvmodsigende at hævde præmisserne og benægte konklusionen.
|
|
|
|
