|
1
registreret Arne Thomsen
537
gæster og
316
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: En døgnflue ...
|
Det som optager mig pt er, at uden menneskets bevidsthed ville tidsfornemmelse - opdelingen af tid - være anderledes,,,,
Så når tiden ikke venter – den tid mennesket selv har skabt -
Historisk tid - hvor vi i den vestlige verden har før og efter Kristi Fødsel. Og så ellers en kalender hvor et år er jordens tur rundt om solen ☀️ og et døgn er jordens rotation om sig selv. For at få dette til at gå op så forårsjævndøgn ikke forrykker sig i kalenderen må vi hvert fjerde år have 366 dage i et år mod ellers de 365 dage. Og denne ekstra dag gør at februar får 29 dage i skudår (år med 366 dage) mod ellers de normale 28 dage. Døgnrytmen der også er biologisk indlejret i stort set alle levende væsener (søvn og vågen rytme (nat og dag -dyr)) og man har med det vi forstår ved urets tid inddelt døgnet i 24 timer for at vi således kan navigere i fællesskab med hinanden rundt i et døgn.
Mennesket i historisk tid bruger kalenderen og uret til at navigere rundt i tiden - således at vi kan planlægge vores tid/fremtid med hinanden i henhold til ur og kalender.
Søn og Helligdage, kl 7 kører toget fra Næstved station og bussen fra Banegården i Ålborg. Gudstjeneste kl 10 og OL i Paris 2024 etc etc.
Så den historiske tid (som er menneskeskabt) har måttet tage hensyn til astronomiske cyklusser som et år (jordens tur omkring solen) og et døgn (jordens rotation eller snurren om sig selv).
Forhistorisk tid er fra før de skriftlige kilder - så det vi kalder historisk tid dækker den tid vi har haft skriftlige kilder. Således er vores viden fra forhistorisk tid især fra bygninger, bopladser og redskaber og skeletter.
Forhistorisk tid dækker reelt set stenalderperioden, inden skriftsproget bliver opfundet. Forhistorien ophører derfor på forskellige tidspunkter forskellige steder i verden. Forhistorisk tid bliver for første gang til historisk tid i Mesopotamien med sumernes opfindelse af kileskriften omkring 3500 f.Kr.
Geologi inddeler jordens forhistorie i
Palæozoikum er en æra og opdeles i perioderne:
Perm, (299 til 251 millioner år siden).
Kultiden, (359 til 299 mio. år siden).
Devon, (416 til 359 mio. år siden).
Silur, (443 til 416 mio. år siden).
Ordovicium, (488 til 443 mio. år siden).
Kambrium, (542 til 488 mio. år siden).
Og den nyeste periode er ANTROPOCÆN - den tid vi er i nu, hvor mennesket har forstyrret og ændret alt naturligt miljø på hele jordkloden. Al luften (atmosfære) er forurenet og alt vand (fra oceaner til grundvand) og al jord er nu forurenet og ændret radikalt skyldende menneskelig industriel aktivitet. Ja selv alle menneskers væv organer og celler er påvirket af menneskelig industriel kemi lige fra tungmetaller til PFAS.
Hvad er PFAS?
PFAS er en forkortelse for perfluorerede alkylsyrer og er en samlet betegnelse for en stor gruppe fluorholdige stoffer. Der findes flere typer af forbindelser som f.eks. PFOS, PFOSA, PFOA m.v. Stofferne er fremstillet industrielt og nedbrydes ikke i naturen. Nogle af stofferne er kendt som værende kræftfremkaldende. PFOS kan påvirke reproduktionen og er mistænkt for at være hormon- og immunforstyrrende.
Antropocæn er et forslag til et navn for den geologiske periode eller epoke fra midten af 1900-tallet og frem. Forslaget er stillet på baggrund af, at menneskets aktiviteter nu påvirker Jorden i en så høj en grad, at det medfører globale ændringer i Jordens tilstand.
Biologer og Zoologer inddeler uden tvivl også vores fortid i perioder - for hvilket liv og dyr der tilhører de forskellige perioder.
-0-0-0-
Nå men der er en tid jeg ikke har nævnt og det er det enkelte individs tid fra fødslen til død. Fra foster til nyfødt over spædbarn til lille barn og stort barn til puberteten (kønsmodning) til fuldt voksen over moden mand kvinde til ældre mand kvinde til olding om vi må være så bramfri i vores sprogbrug.
Vi har fået livet i form af tid - livstid. Og Erik H Eriksson har inddelt vores liv i forskellige udviklingstrin eller faser:
De 8 psykosociale faser:
Tillid kontra mistillid (0-1½)
Selvstændig vilje kontra skam og tvivl (1½-3 år)
Initiativ kontra skyldfølelse (3-5 år)
Flid og skaberevne kontra mindreværd (6-12 år)
Identitet kontra identitetsforvirring (12-20 år)
Intimitet kontra isolation (20-30 år)
Forplantning kontra stagnation (30-50 år)
Jeg-integritet kontra fortvivlelse (50 år-)
-0-0-0-
Alting har en tid,
for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt.
En tid til at fødes, en tid til at dø.
En tid til at plante, en tid til at rydde.
En tid til at slå ihjel, en tid til at helbrede.
En tid til at rive ned, en tid til at bygge op.
En tid til at græde, en tid til at le.
En tid til at holde klage, en tid til at danse.
En tid til at sprede sten, en tid til at samle sten.
En tid til at omfavne, en tid til ikke at omfavne.
En tid til at opsøge, en tid til at miste.
En tid til at gemme hen, en tid til at kaste bort.
En tid til at rive itu, en tid til at sy sammen.
En tid til at tie, en tid til at tale.
En tid til at elske, en tid til at hade.
En tid til krig, en tid til fred.
Psykoanalysen har forsket i det enkelte individs fortid - ontogenesen taler vi om. Ovenfor så vi et eksempel på Erik H Eriksson's menneskelivets forskellige udviklingsfaser (hvor nogle faser er mere biologiske bestemte end andre).
Og med Jung blev der også lagt stor vægt på vores den fylogenetiske fortid - menneskeslægtens fortid - menneskehedens historiske kulturelle fortid og forhistoriske fortid og ja helt tilbage til primater og endda længere tilbage som små pattedyr vi var der gemte os i jordhuler for ikke at blive spist af dinosaurer der totalt dominerede jorden for mere end 60 millioner år siden - og forudsætningerne for vi mange store forskellige pattedyr som vi har kendskab til i dag skyldes at dinosaurerne uddøde for der ca 60 millioner år siden.
Evolutionspsykologien er beskæftiget med hvordan vores biologiske genetiske arvemateriale gennem vores slægts millioner af års overlevelse af de bedst tilpasningsdygtige på vej til os i dag, stadig styrer og sætter sit præg på vores adfærd og bevidsthed (frygt aggressioner empati kærlighed mmm) og biologi (fx sundhed sygdom). Meget af den menneskelige adfærd kan forstås ud fra hvad vi har biologisk genetisk arvet fra vore slægts forfædre endda mange millioner år tilbage i tiden.
Det helt utrolige er hvor meget hjernen har udviklet sig i størrelse hos vores slægt. Dette er gået i en utrolig hastighed. Og igen da hjernen for ca 100000 år siden når frem til at blive som vores idag illustreret med det tankeeksperiment at vi bortadopterer en nyfødt baby født for 100000 år siden og flytter vedkommende op til et par forældre i vores nutid - så vil vedkommende kunne indgå på lige fod med alle andre børn og blive student og derefter blive fx ingeniør eller læge. Dette er hypotesen for at illustrere at hjernen på en nyfødt for 100000 år siden rummer de samme potentialer som på nyfødte idag. Går vi længere tilbage - fx ca 2 millioner år tilbage og laver samme adoptions eksperiment vil det være tydeligt at barnets hjerne slet ikke er tilsvarende vores tids hjerner for børn og unge og voksne - og vedkommende vil ej heller kunne begå sig i skolen.
Tid er godt nok den altafgørende vigtigste størrelse til at forstå et levende væsens liv - et biologisk individs liv og da især for vi menneskers vedkommende hvor vi fødes hjælpeløse og derfor er afhængige af forældre og andre vigtige personer i omgivelserne, deres pleje og opdragelse og skoling af os.
Vores videnskabelige civilisation og kulturelle formåen skyldes at vi præges og udvikles og modnes igennem mange år efter fødslen. Var vi stort set færdigudviklede og kunne stå på egne ben ved fødslen ville vores evner for at begå os bero på medfødte nedarvede egenskaber - men som det er for os er det de tillærte færdigheder der totalt dominerer vores fornuftige adfærd mere end de nedarvede - selv om de nedarvede selvfølgelig ligger nedenunder og understøtter alt vi bygger ovenpå disse.
Hvorfor hjernen i vores fortidige Homo slægt er blevet så uhyggeligt meget større på få år - fra ca 2 - 2,5 millioner år siden til idag hvor den er vokset med en faktor 3 - 4 gange størrelse - er noget videnskab stadig slås med helt at forstå hvordan evolutionsbiologisk er gået for sig.
Den sociale intelligens og hakkeorden og gruppe tilhørsforhold - størrelsen af grupperne vi tilhører og hvordan vi forstår hinanden gennem udtryk og tegn og fagter og lyde har stor betydning. Så kommer redskaber og med dette nye kalorie og næringsrige fødevarer fra levende dyr og odsler der kan tilgodese den stadig større hjernes krævende store næring og energi forbrug.
Hvorfor er det vores primat slægt der er gået mod større og større hjerner mens andre primater hurtigt har nået et max og så blevet stående ved denne størrelse.
At vi kan imiterer hinandens adfærd igennem spejlneuroner gør at hvad det enkelte individ ved en tilfældighed i en flok lykkes med igennem tusindvis af forsøg og fejl nu straks kan kopieres af de andre i flokken har haft en afgørende betydning for at lære nyt. Og hvis evnen til at imitere og dermed lære nyt beror på større og større hjerner og de der formår at lære mest nyt igennem opvæksten også er de der får flest afkom, er der jo sket en evolutionsbiologisk udvælgelse imod stadig større og større hjerner.
Og jo mere ny nyttig viden og læring - som fx brug af redskaber og sproglighed til at øge samarbejdet i gruppen - der er i gruppen jo bedre fødevarer formår gruppen at komme i nærheden af såvel som at undgå fjender som rovdyr. Dette kræver jo klogskab og viden som er i gruppen og som kan kommunikeres videre til næste generation. Og så har vi kultur og ligefrem konturerne af civilisation.
At det hele tager stor fart for 50000 - 30000 år siden skyldes agerbrug. Der skal landbrug (tam dyrehold) og agerbrug til for at de store bysamfund kan opstå for ca 30000 år siden. Disse skal være organiseret igennem slaveri (arbejdere - at arbejde for andre - de der har magten) og igennem lov og magthavere gennem våbenstyrke til at håndhæve loven. Og samtidig får vi skriftsproget og dermed (de store bysamfund 10000 mennesker) og skriftsproget så begynder den kulturelle udvikling at gå uhyggeligt stærkt og igen noget der ligner civilisation. Den menneskelige bevidsthed ændrer sig vildt meget på de sidste 30000 år. Hvor skriftsproget nok er det vigtigste fremskridt for denne bevidsthedsudvikling også fordi nu kommer logik og matematik og en lang række beregninger af at veje korn og fødevarer til skat og forrådskammer.
Tiden er tilværelsens hjerte ❤️
og store gåde
Jeg/vi mangler Ole Bjørn - men også han faldt for tidens tand og gang
Alt hvad jeg forsøger at redegøre for her ville han kunne i den grad hjælpe til med at få styr på.
-0-0-0-
Ideen om nye samfund hvor hvert enkelt menneske kommer til sin fulde ret i at få lov til at realisere alle dets potentialer og evne anlæg i et retfærdigt samfund hvor der ikke gøres forskel på kvinder og mænd - træl og fri - jøder og græker - er den paulinske kristne spiritualitet og det har i de sidste to tusinde år spillet den altafgørende største rolle for samfundsudviklingen i vesten og hele verdens ungdom vil have del heri - kristendommen er ungdom eller ungdommens religion og spiritualitet. Og det fordi for ungdommen er der intet større end retfærdighed og frihed og lighed mennesker imellem.
Kina og Rusland og Iran med flere andre stater modsætter sig hvad den kristne paulinske ungdoms religiøsitet og spiritualitet ellers har sået i verden som et "i Kristus" frø - der for altid vil spire og vokse og før eller siden bringes til fuld vækst og blomstring.
"I Kristus" er det frø - det begreb - den ide - der er lagt i kultursfæren ideesfæren noosfæren for al fremtid og aldrig vil uddø da det har del i de evige gyldige sandheder der gælder for et muligt Guds Rige her på jorden.
Hvorfor vil den paulinske "i Kristus" kristne spiritualitet og religiøsitet til sidst sejre? Jo fordi den ikke bygger på magt overhovedet men på kærlighed og så frihed og lighed. Eneste grænse Paulus sætter for frihed er at den ikke må forvolde næsten ondt (eller bringe en svagt troende broder og søster til fald) - i så fald må friheden som vi ellers har vores fulde ret til at benytte os af ifølge Paulus - lige begrænses under visse sociale omstændigheder og træde i kraft så i andre sociale netværk.
Paulus er uhyre optaget af at vi alle trods vores forskellige tro kan lykkes med at finde godt ud af det med hinanden indbyrdes. Personligt synes jeg han går for langt i at være diplomatisk og kompromis søgende. Men for at forstå dette skal man forstå hvor højt Paulus sætter kærligheden - så højt at meget frisindede mennesker med en stærk tro uden spor af overtro skal tage hensyn til folk med en svagere tro - folk der har det vi frie "i Kristus" ville kalde overtro. Så altså ud fra forståelsen af KÆRLIGHEDEN hos Paulus må vi forstå at Paulus har respekt for alle forskellige religiøse tilhørsforhold.
|
|
|
|
