|
0
registrerede
195
gæster og
278
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Hvem lavede Gud...
|
Jan ABC:
Hvorfor forholder du dig ikke til spørgsmålene
Fordi spørgsmålene ingen mening giver.
Det svarer til at spørge - hvorfor troede Newton at jorden var flad?
Jamen Newton troede ikke at jorden var flad. Og Paulus har ingen dogmatisk forsoningslære vi skal tro på. Paulus er religionshistorisk verdenskendt for at det kristne trosliv og dets SPIRITUALITET holder sig milevidt langt væk fra dogmatiske læresætninger. Du behøver kun læse 2 Kor 3 - og du vil forstå at dogmatiske læresætninger overhovedet ingen rolle spiller i det urkristne paulinske trosliv og dets SPIRITUALITET.
Han siger det overalt i sine breve og eksplicit præcist i 2 Kor 3 så tydeligt at ingen burde kunne misforstå det og at VML fuldstændig misforstår Paulus på det punkt gør at jeg ikke gi'r fem flade ører for deres forfalskninger Paulus. Det er så amatør agtigt når nu Paulus er religionshistorisk verdenskendt for det modsatte af hvad VML påstår.
Hvordan kan man skyde Paulus noget i skoene han overalt i sine breve tager klart afstand fra. Fordi VML læser Nye Testamente (Paulus breve) som fanden læser Bibelen.
Iøvrigt er et af kriterierne for om et Paulus brev er ægte at der endnu ikke optræder en etableret Kirkes ide om dogmatisk rettroenhed og dogmatiske læresætninger. Fordi på Paulus's tid var dette irrelevant da menighederne var opbygget som SPIRITUELLE GRÆSRODS BEVÆGELSER med en flad demokratisk struktur og uden præsteskabs hierarkier til at udvikle dogmatiske læresætninger og kristen rettroenhed for at beskytte en ny etableret Kirke mod "vranglære" og kætterier som først kommer med en senere end Paulus organiseret Kirke. Og Albert Schweitzer siger at da Paulus dør taber han til græsk filosofisk teologisk tænknings indflydelse på kristendommen. Paulus kan vi se ville have modsat sig dogmatiske læresætninger og rettroenhed som den Åndens Apostel han er der påstår vi har vores visdom fra Gud af - se 1 Kor 2.
|
|
|
|
