|
0
registrerede
428
gæster og
34
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Ipso Facto
Emne: Re: BETYDNINGEN AF ET ORD (1)
|
BETYDNINGEN AF ET ORD (5)
fortsat ...
I første omgang gælder analysen betegnelser for arter af stoffer – eller udtrykt i et enkelt ord: substansbetegnelser. Det er betegnelser som ”vand” og ”guld”. Hvorledes angiver vi faktisk betydningen af sådanne betegnelser?
Umiddelbart kan det hævdes, at betegnelserne allerede er placeret betydningsmæssigt, i og med at de er placeret som betegnelser for substanser. (Når man ved, at betegnelsen ”mangan” er betegnelse for en substans, så ved man NOGET om, hvorledes betegnelsen kan anvendes i meningsfulde udsagn; selv om man ikke har nogen speciel viden om, hvorledes mangan adskiiller sig fra andre stoffer).
Spørgsmålet er så, hvorledes vi nærmere kan angive betydningen af betegnelser for substanser. Simplest kan vi give ostensive definitioner. Vi kan pege på et konkret eksempel på noget af substansen. (Som svar på et spørgsmål om, hvad ”guld” betyder, kan man henvise til et konkret objekt og sige: ”Det objekt er lavet af "guld"). Sådanne definitioner opererer indenfor en forudsat kategori – substanskategorien. (Ved at sige at objektet er LAVET af guld, markerer man, at det er objektets substans – og ikke fx dets form – der eksemplificerer det, som betegnelsen ”guld” står for).
Vi kan dog ikke blive stående ved den ostensive definition. Når vi ostensivt definerer en betegnelse for en bestemt substans, så er det forudsat, at denne substans adskiller sig fra andre substanser. Det næste skridt er derfor at angive, hvori forskellen består. Eller hvad der er det samme: at specificere, hvorved forskellige objekter af samme substans ligner hinanden. En eksplicit definition af en betegnelse for en substans må kræve, at der angives en eller flere egenskaber, hvormed substansen kan identificeres som den samme – eller hvorved den kan skelnes fra andre substanser. (Når vi ostensivt definerer betegnelsen ”guld” ved at fremvise et konkret objekt af guld, så kræver den eksplicitte definition, at der angives en eller flere egenskaber, hvorved det kan afgøres, om ANDRE objekter er af guld eller ikke af guld).
Hvilke er så de egenskaber, hvorved forskellige substanser kan adskilles fra hinanden? I første omgang kan vi kun sige, at vi kan identificere forskellige substanser ved alle de egenskaber, som vi overhovedet KAN KONSTATERE, at substanser kan have. Det er egenskaber som fx farve, lugt, vægtfylde og reaktioner under bestemte omstændigheder (fx ved opvarmning eller ved nedsænkning i vand eller syre). Således kan guld karakteriseres som et gult stof (metal), som har en bestemt vægtfylde (19,3 g/cm3), og som ikke er opløseligt i vand eller syre; det kan dog opløses i en særlig blanding af saltsyre og salpetersyre, som kaldes kongevand. Og vand kan karakteriseres som et stof, der ved normal stuetemteratur optræder som en farveløs, gennemsigtig, drikkelig, og ildslukkende vædske med neutral smag. – Det er med sådanne erfaringer, at kemien begynder, og det er dens opgave at præcisere og systematisere disse.
Men vi er ikke kemikere. For os gælder det ikke om at bestemme de forskellige stoffers særpræg. Vort spørgsmål er derimod, om vi faktisk angiver betydningen af betegnelser for arter af stoffer i overensstemmelse med teorien om den indbyrdes afhængighed mellem betydning og implikationsforhold. Vi skal derfor se nærmere på den type af definitioner, som vi lige har eksemplificeret med definitionerne af guld og vand. Er disse definitioner forenelige med meningsteorien? Umiddelbart er svaret negativt. Der er to punkter, hvor de bryder med teorien.
Det ene punkt er, at de egenskaber, som vi primært kan konstatere, at konkrete stoffer har, er egenskaber, som de har under bestemte omstændigheder (specielt under bestemte temperaturforhold). Det kan eksempelvis konstateres, hvorledes stofferne vand og guld ændres under ændring af temperaturen. Men hvis de enkelte stoffers særlige egenskaber kun er egenskaber, som stofferne har under bestemte omstændigheder, så er der jo ikke tale om egenskaber, som stofferne har ubetinget. Og så brydes den elementære sammenhæng mellem betydning og implikationsforhold. Vil vi opretholde denne sammenhæng, så er der to muligheder: ENTEN at søge en ”underliggende” identitet bag stoffernes forskellige tilstandsmuligheder; ELLER at inddrage det, at et stof forandres under bestemte omstændigheder, i definitionen af betegnelsen for stoffer. I det sidste tilfælde støder vi på den anden OG DYBERE vanskelighed, som den type af definitioner bereder meningsteorien.
Denne vanskelighed består i det faktum, at der ikke er nhogen indre logisk (implikativ) sammenhæng mellem de egenskaber, som vi på basis af vore erfaringer primært kan anføre som distingverende for de forskellige stoffer. Der er ikke nogen sådan sammenhæng mellem de egenskaber, der blev anført som karakteristiske for stoffet guld (farven gul, uopløselighed i vand og vægtfylden 19,3 g/cm3); og heller ikke mellem de træk , der blev anført som karakteristiske for vand (gennemsigtighed, drikkelighed og neutral smag). Men vi kan IKKE BÅDE fastholde sammenhængen mellem betydning og implikationsforhold OG samtidig hævde, at betegnelser for ater af substanser kan defineres ved forskellige indbrydes uafhængige egenskaber. Er betydningsteorien gyldig, så tvinges vi til ENTEN at måtte fastholde én af de anførte egenskaber som definerende for stoffet og at tage de øvrige egenskaber som empiriske karakteristika; ELLER også må vi finde et dybere grundlag for en definition af substansbetegnelser. Det første alternativ er ikke tilstrækkeligt. (Der kan ikke angives nødvendige og tilstrækkelige betingelser for, at noget er vand, blot ved hjælp af én af de egenskaber, som er anført som karakteristisk for vand. For det første vil en sådan egenskab ikke være tilstrækkelig til at skelne vand fra andre substanser - det er derfor, der er anført flere egenskaber – og for det andet kan det være, at egenskaben ikke er nødvendig, fordi den kan være begrænset til kun at karakterisere vand under bestemte omstændigheder).
På dette stadium må vi altså konkludere: ENTEN må en substansbetegnelse defineres ved en underliggende identitet, som må karakterisere substansen i dens forskellige tilstandsformer, og som må være forudsætning for, at substansen har de forskellige egenskaber, hvormed den karakteriseres i dens forskellige tilstandsformer; ELLER også må betydningsteoriens gyldighed anses som i bedste fald begrænset.
* * *
Slut på femte del.
---------------
Denne undersøgelse af hvordan man fastlægger ords betydning fortsættes i næste indlæg. Inden der gåes videre skal jeg anmode evt. interesserede debattører om at fremkomme med saglige kommentarer eller spørgsmål, der har relation til emnet.
Hilsen
Ipso Facto 
|
|
|
|
