|
0
registrerede
320
gæster og
185
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Kræn-P
Emne: Re: Den klassiske logik.
|
Kære Ipso Facto.
Når du skriver:
»Som jeg tidligere kort har redegjort for er udgangspunktet i logikken ”udsagnet”. Et udsagn er en sætning, hvor noget (prædikatet) tilskrives eller fraskrives noget andet (subjektet).« (Citat slut).
vil jeg af hensyn til vore debatkolleger blot anføre, at det, som du kalder udsagn, er det samme, som jeg kalder domme. Derfor taler jeg for eksempel om stoikernes domslogik. Det er hip som hap, hvilket udtryk man anvender, og jeg påpeger det blot, for at andre ikke skal tro, at det er forskellige ting, vi taler om.
Efter en repetition af regler om domme – udsagn – uddyber du den passus, som jeg ikke forstod, ved at ændre den, så den efter din opfattelse kommer til at dække det, som du vil bringe til udtryk:
»Min påstand bør derfor omformuleres til:
Citat:
"Der kan slet ikke tænkes eller konstrueres et konsistent sprog der kan beskrive virkeligheden som i sin begrebsstruktur ikke er underlagt modsigelsesprincippet (p&-p) idet sproglige udsagn med nødvendighed må stå i konsistensrelationer, som kan udledes fra modsigelsesprincippet." « (Citat slut).
Herved er vi tilbage på det sted, hvor vore diskussioner hidtil har fået ende. Der kan nemlig ikke blot tænkes, men også konstrueres konsistente sprog, der beskriver de fysiske fænomener på en adækvat måde. Disse sprog ville ikke være konsistente, hvis de havde modsigelsesprincippet som axiom, thi i så fald kunne de ikke beskrive de videnskabelige iagttagelser på en adækvat måde.
Kernen i vor diskussion er, at den klassiske logik har modsigelsesprincippet som axiom. Over for dette hævder du, at modsigelsesprincippet er en endegyldig sandhed og dermed ikke noget axiom.
Da du bliver stillet over for opfordringen til at føre et bevis for dette, fremkommer du med længere redegørelser, hvor historiske genfortællinger af noget, som alle og enhver kan google sig frem til, fylder uforholdsmæssigt meget.
Men din bevisførelse for, at modsigelsesprincippet er en endegyldig sandhed, udebliver og bliver erstattet med noget, som du har sagt adskillige gange før.
At du ikke kan føre dette bevis, skyldes den gribende enkle omstændighed, at et sådant bevis principielt ikke kan føres, medmindre…..
…..medmindre Gödel i 1931 tog fejl.
Jeg har ikke tid til længer at vade rundt i banalt elementære logiske spørgsmål, der svarer til den lille tabels stilling inden for den kommutative algebra.
Det sidste ord i denne diskussion er dit, men for mit eget vedkommende henviser jeg til Shakespeare’s, ’Hamlet’, femte akt, anden scene: »The rest is silence.«
Med venlig hilsen
Kristian Pedersen
|
|
|
|
