|
2
registrerede ABC, Arne Thomsen
372
gæster og
42
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Hvad HansKrist dog skriver på facebook
|
Nu igen, repetition:
Creativeness is neither permitted nor justified by religion - creativeness is itself religion. Creative experience is a special kind of experience and a special kind of way: the creative ecstasy shatters the whole of man's being - it is an out-breaking into another world. .. The creative experience is unique and self-sufficient - it is not something derivative; its roots go into the deepest depths. .. Creativeness is the final revelation of the Holy Trinity
- its anthropological revelation. This is a consciousness which has never existed in the world - it is being born in our epoch. MCA Nicolai Berdyaev.
"Anthropological revelation"?? Ja mere end Gud og det guddommelige er det mennesket med Gud og dets muligheder der åbenbares
the creative ecstasy shatters the whole of man's being - it is an out-breaking into another world
SPIRITUALITET bygger på disse emotionelle (the hole of man's being) affektfulde ekstatiske åbenbarings begivenheder, peak experience, højdepunktsoplevelser, i vores liv hvor vi transcenderer eller overgår, overskrider, vores væren i sindet, i fornuftighed, kun, vores indelukkethed og 'shutdown' i vores endeligheds elendighed, uden håb (lys forude) og optimisme og tro på fremtiden, tro på tingene. Fornuft uden Ekstatisk Fornuft (SPIRITUALITET) dræber mennesket.
SPIRITUALITET = HØJT HUMØR = ENTUSIASME = (vores 'fanden i voldske' i Gud væren) 😱 og her gik jeg og troede det var noget sødt? Nej så sødt er det ikke!
I stedet for blot at være er mennesket et skabende væsen på verdensscenen - det skaber sin egen fremtid, gennem en ny tolkning af de kulturelle overleveringer vi møder såvel som en ny tolkning af vores personlige fortids fiaskoer og succeser. Og var vi ikke konkrete legemlige, kropslige konkrete, kunne vi ikke handle og skabe. Ja uden vores legemlighed (idrætslighed), vores i verdens værens fysiske konkrete kropslige sanselige aktive tilstedeværen kunne vi ikke handle, vokse og udvikle os eller agere skabende, kun tænke og fantasere, drømme og spekulere, hvilket er et sandt helvede ikke at kunne få afprøvet ideerne og drømmene.
the creative ecstasy shatters the whole of man's being - it is an out-breaking into another world
the creative ecstasy shatters the whole of man's being - it is an out-breaking into another world
the creative ecstasy shatters the whole of man's being - it is an out-breaking into another world
SPIRITUS SANCTUS
SPIRITUS SANCTUS
SPIRITUS SANCTUS
The third creative revelation in the Spirit will have no holy scripture; it will be no voice from on high; it will be accomplished in man and in humanity - it is an anthropological revelation, an unveiling of the Christology of man . God awaits the anthropological revelation from man and man cannot expect to have it from God. And one cannot merely wait for the third revelation; man must accomplish it himself, living in the Spirit; accomplish it by a free, creative act. In this act everything transcendent will become immanent. The third anthropological revelation, in which the creative mystery of man will be revealed, is man's final freedom. Man is quite free in the revelation of his creativeness. In this fearful freedom lies all the god-like dignity of man, and his dread responsibility. The virtue of accepting a dangerous position, the virtue of daring to do, is the basic virtue of the creative epoch. MCA Nicolai Berdyaev
man must accomplish it himself, living in the Spirit; accomplish it by a free, creative act.
The virtue of accepting a dangerous position, the virtue of daring to do, is the basic virtue of the creative epoch.
The virtue of accepting a dangerous position, the virtue of daring to do, is the basic virtue of the creative epoch.
😱
🔥🔥🔥
🌅🏊🚴🏃🌄
🙏❤️
-0-0-0-0-0-
Ja det er godt med dig Hansemand mors dængserøv, men du har da aldrig turdet sætte dig selv på spil:
The virtue of accepting a dangerous position, the virtue of daring to do
Har du???
Jo på skrift, ved et tastatur
Nå men nu tænkte jeg mere som cykelrytter
Nej det er korrekt nok, her var der ikke meget "virtue of accepting a dangerous position, the virtue of daring to do" - jeg levede blot på mit talent men udviklede ikke på det
Men da jeg kom på Århus Universitet kom "the virtue of accepting a dangerous position, the virtue of daring to do"
😱😂
Har du været på Århus Universitet?
Hvordan gik lige det så?
Det gik sådan her, rigtig godt:
🙃
Blev du vendt på hovedet eller tingene blev vendt på hovedet og nu prøver du at vende også tingene på hovedet for os andre
Lad os nu prøve at vende tingene på hovedet og begynde på en ny start - en ny begyndelse
Hvordan vender tingene i dit hoved min ven?
Ser I tingene som jeg ser dem?
At Gud er hernede og ikke deroppe.
At Marx og Paulus har ret, Gud i Kristus, i det lave laveste, i den største fornedrelse, forkastet af folket og pælfæstet på en stinkende losseplads
Big big fiasko
Men her er Gud
Mener du det?
Ja det er Gud der kommer til os, det er Gud der fornedrer sig til vores ringe fattige kår, sygdom, død og elendighed, demens og åndsformørkelse, store fortvivlelse, sorg og smerter, ja her immanent finder vi Gud ifølge Paulus og Karl Marx. Karl Marx har intet at gøre med kommunismen hvis vi læser manden fair.
Det Bibelske budskab er ikke dette, at et menneske, Jesus, tilkendes prædikatet guddommelighed. Den tankegang, at Jesus er ”gud”, forudsætter jo, at ”gud” eller ”det guddommelige” på en eller anden måde på forhånd er bekendt, og at vi på grund af Jesu særlige egenskaber, f. eks. Hans moralske højhed eller Hans religiøse genialitet, mener at turde tilkende Ham dette høje prædikat. Men af en sådan tankegang finder vi intet spor i Det nye Testamente. Derimod findes der en særdeles kraftig understregning af, at Han, da Han på denne måde skulle kåres og vurderes af mennesker, blev behandlet som alt andet end et guddommeligt menneske, tværtimod blev forkastet og henrettet som forbryder. Den nytestamentlige kristusbekendelse lyder ikke: ”Jesus er Gud!” men: ”Gud er Jesus!” ikke: mennesket Jesus ophøjedes på grund af sine menneskelige fortrin i gudernes kreds! Men: Gud fornedrede sig til menneskers kår. Ikke: mennesket, det rene, ædle, ophøjede menneske blev Gud. Men: Gud blev menneske, blev gjort til en forbandelse, til synd, for os.
”Ordet blev kød og tog bolig iblandt os!” formulerer Johannes denne bekendelse. Inkarnationstanken udtrykker denne enhed af kristologi og theologi, theologi og kristologi. Inkarnationstanken er ikke et princip til brug i en objektiv anskuelse. Som led i et system er inkarnationstanken selvmodsigende. Thi i et system tænkes ideer sammen. Og Guds og menneskets ide kan ikke tænkes sammen. Inkarnationstanken er ikke indholdet i en anskuelse, men formen for et budskab. Inkarnationstanken som systematisk ide måtte udtrykkes således: ”Ord er kød”, eller: ”Kødet er Ord”. ”Gud er menneske” eller ”Mennesket er Gud”. Ingen af delene er sandhed. Gud er ikke et menneske, og mennesket er ikke en Gud. Men inkarnationstanken som formen for det kristne budskab udtrykkes således: ”Ordet blev kød! Gud blev menneske!” inkarnationstanken udtrykker en begivenhed. Og denne begivenhed er den historiske Jesusvirkelighed. Her kom Gud. Derfor: Gud er Jesus. Udenfor Jesus findes kun vore Gudsideer, som alle er produkter af afgudsdyrkelsen. I Jesus kom den virkelige gud. Gudsideer opstiller det suveræne menneske, så længe Gud selv er borte. Kun om den fjerne gud kan mennesket i sin suverænitet opstille ideer, der udtrykker, hvilken plads og betydning det suveræne menneske ønsker at give Gud. Er Gud derimod kommet nær, da mister mennesket sin suverænitet. Da forsvinder også dets forsekellige gudsideer, og det står i stedet for over for Gud som virkelighed, d.v.s. som begivenhed. Det er dette inkarnationstanken udtrykker. Regin Prenter.
Er Gud kommet nær, da mister mennesket sin suverænitet. Da forsvinder også dets forsekellige gudsideer, og det står i stedet for over for Gud som virkelighed, som begivenhed:
Og vi har immanent, altså HERNEDE på jorden, Gud i SPIRITUS SANCTUS
Og følgende gælder herefter for vi kristne:
Creativeness is neither permitted nor justified by religion - creativeness is itself religion.
the creative ecstasy shatters the whole of man's being - it is an out-breaking into another world
Det Guds Rige vi selv skaber ved at tage SPIRITUS SANCTUS og GUD RETFÆRDIGHED (eller vores rette færd, adfærd, fra Gud) med ind over vores liv. Vi har det hele fra Gud i os, vi skal blot turde leve det.
Paulus og Karl Marx ligner hinanden på så mange områder.
I takt med at vi mennesker iklæder os KRISTUS - i takt med at KRISTUS vinder SKIKKELSE i flere og flere af os og vi derfor nærmer os at KRISTUS bliver alt i alle har menneskeheden en chance ifølge Paulus og Marx.
Der er kun FRELSER i KRISTUS for os, i den kulturkreds vi tilhører og er vokset op i. Selv Tenzin Gyatso Dalai Lama hævde dette overfor os.
Endda ateisten Dawkins har været inde på noget lignende.
|
|
|
|
