|
3
registrerede Arne Thomsen
,(2 usynlige),
221
gæster og
23
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Hvad HansKrist dog skriver på facebook
|
jeg ved godt hvorfor kvinder siges at være fra venus, jo fordi her er dagene længere end et helt år, og kun kvinder magter at få en dag til at minde om et ondt år
😉😍 vi elsker også dig Hans
-0-0-0-0-
det smarte ved et ægteskab er lidt som det smarte ved at fly har to motorer, skulle den ene gå ud kan der flyves videre på kun den anden.
Sådanne to motorers fly i luften med kun den ene motor virkende, var helt normalt i gamle dage.
(en ting er at være den motor der er gået ud, noget helt andet er at blive skiftet ud med en ny og bedre motor. Sålænge vi er højt oppe at flyve er der ihvertfald ingen chancer for at vi bliver skiftet ud, da det foregår nede på landjorden og kræver derfor en landing. Altså skal man(d) profitere af forholdet at een motor er nok, så skal man bare sørge for højt at flyve at holde hende, flyet, på vingerne længst muligt. Lander (strander) et sådant ægteskab så er der stor risiko for at motoren der er stået af bliver skiftet ud med en ny, så det gælder om at holde flyet på vingerne længst muligt)
Hvad er det her for noget snak, hvad er det der bliver pakket ind. At alle dine forhold reelt kun fungerer godt i to år, og så de næstfølgende to tre år derefter er forholdet som et to motors fly i luften med kun den ene motor aktiv. Og efter 5 år forholdet strander, nede på landjorden igen og du bliver skiftet ud.
Det gode spørgsmål er vel, hvorfor sætter du ud mand?
Fordi det indtil nu ikke har været værd at bruge kræfter på? Vi fløj jo bare i cirkler og det bryder jeg mig virkelig ikke om. Der må være et mål, en destination, på vej imod. Hvis jeg skal op at flyve igen, så skal vi lige være enige om hvor det er vi ønsker os hen her i verden, her i livet. Og jeg vil ud, jeg kan ikke holde ud at være inde, indespærret. Jeg hører til derude, udenfor. Hvorfor er der så meget indespærring i traditioner fx.. Som barn var jeg ude hele tiden stort set, de voksne og deres traditioner og sædvaner, var noget vi kun længtes efter at få overstået og flygte fra. Jeg har altid følt jeg var en hund, forstod ikke de voksne, men når jeg kiggede en hund i øjnene kunne jeg se vi havde de samme sanser og drømme og ja så forsvandt vi ud over mark og enge, ned gennem mosen og over bækken og op i heden og skoven. Dog blev jeg ældre og voksede lidt fra hundene og begyndte at sætte pris på at være inde i soveværelset, i dobbeltsengen. Nå men nu er jeg blevet så gammel, at jeg føler mig mest af alt som en hund endnu engang. Dersom du føler dig som en hanhund, kunne vi så ikke håbe at du møder en anden hunhund derude i vildmarken.
Altså hvad er det her for noget, som om den ene drøm der nu har fået ben at gå på skal afløses straks af en ny drøm. Kan du overhovedet ikke leve uden drømme? Nej jeg driller bare, jeg har igen som helst drømme om at møde en hunhund. Og endvidere føler jeg mig ikke specielt meget værende en hanhund, måske sådan en metro. Er du ikke en hund der stikker halen imellem benene når du møder en rigtig hunhund. Måske endda benene på nakken og i fuld fire spring og væk er du. Faktisk føler jeg mig slet ikke sexet. Nej men det er du altså heller ikke, så her stemmer dine følelser sørme overens med den barske virkelighed Hans.
Her i vinterhalvåret har jeg opført mig som en hund der bliver lukket ud af bagagerummet på en bil og stikker af i vildskab og der går mange timer før ejermanden igen ser sin hund. Sådan har det været gennem hele vinteren når jeg flere gange om ugen er kørt til Rødhus, straks jeg parkerer bilen og stiger ud af bilen så stikker jeg af på umenneskelig vis som en hund, elle vild glad hund. At det var helt dyrisk kunne jeg selv godt erkende, og jeg vil helst undgå at se mig selv optaget på film, for det må for andre have set underlig umenneskeligt ud. Som om nogle instinkter tog mig ved næsen eller som om jeg var syg syg helt dybt ind i min forpinte sjæl og jeg løb fra mine smerter ved det her liv, langt væk ud i naturen og mere ville have mere, jo mere jeg løb, jo mere vejrede og citrede mine næseboer og jo mere amygdala funklede mine øjne, der var noget ekstatisk vildskab over det og jeg kunne løbe i timervis uden at trættes. Forrest Gump, giver det mening, ja det giver så meget mening.
-0-0-0-0-0-
ofte er eneste overlevelses chance en patient gives at det bliver kunstigt placeret i koma, sådan en patient har jeg også, eller sådant et barn er der også i mit liv, han kommer til mig dybt traumatiseret, hvor jeg straks må konstatere at eneste chance for at overleve uden alt for alvorlige men og følgeskader, er at jeg placerer ham i en slags koma, nemlig i en trance tilstand, ja jeg bringer det stakkels menneske i trance, og nøjagtig når de spontane autonome dagdrømmerier begynder så er jeg klar over at behandlingen virker. Trance dagdrømmenes autogenetiske væsen kan kurere næsten ethvert påført trauma vi kommer ud for i det her liv. Dog er en utilsigtet bivirkning skøre ideer og indfald (som det her skriv er et eksempel på), og at vi kommer på uventede rejser i rum (pludselig er vi inde ved nabokonen eller på stranden) og tidsrejser, rejser i tid (fremtiden (drømmen om at eje et sommerhus) og fortiden (vi er tilbage i barndommens land) rejser vi frit i, frem og tilbage). Men imens alt dette kreative står på, foregår der en sand healing. Trance dagdrømmeriernes autogenetiske væsen er fyldt med HEALING POWER, modsat mindfulness der traumatiserer os og placerer os i sindet og bevidstheden, og dermed ikke formår at flytte os, ændre noget som helst, tingene forbliver som de er og vi har bare at acceptere dette.
-0-0-0-0-
jeg tror at om jeg overhovedet skulle have en chance for at overleve så var jeg nået til det punkt 2018 at om jeg ikke kom ud af mig selv (og tidsåndens mindfulness osteklokke sind) og væk fra mig selv så ville jeg ikke overleve, så ville sygdom få mig ned med nakken. Flugt flugt flugt, ja det har været et stort ekstatisk flugtforsøg fra min side, jeg skulle bare væk væk fra det hele. Når ting bare bliver for meget, så gælder det om at komme væk, væk, ud og væk fra det hele, igen vores sundhed er lige udenfor vores dør, vores sundhed er derude,
-derude hvor vi bliver væk fra os selv, eller hvor vi ihvertfald er ude af os selv og mindfulness fx, vor tids rationalitet, jeg som en anden Freud og Jung må angribe og stille mig kritisk overfor. Den psykoanalytiske retning har netop aldrig troet på at bevidstheden var løsningen, men tværtimod skulle vi igen vende os imod livet, de spontane suveræne livsytringer, og vi skulle ofre os selv og vores bevidste opmærksomhed i en kreativ ekstase hvor vi bliver os selv frie, fri af sindet og rationalitet, det der er, for at kunne skabe det der i stedet for burde være, skabe ud fra drømme, motiver og motivationer, arketyper der besætter os
hvis der er noget vor tid mangler, så er det offervillighed, risikovillighed, at vi tør ofre os selv noget mere i forbindelse en kreativ ekstase, et modigt kreativ virke med inde over vores liv. Med klimakrisen dette bliver pine død nødvendigt at vi tør ofre os selv og vores livsstil. Hvis mennesket gribes af det religiøse så er det frivilligt parat til at ofre sig selv i en kreativ ekstase og dermed leve for noget andet end dets egen sikkerhed, materielt økonomisk og bevidsthedsmæssigt, som vanetænkning, såvel som alle traditioner og sædvaner (sædvanlig livsstil), der brænder jorden af i en hast vi slet ikke har fået øje på endnu
-0-0-0-0-
alt indenfor psykologien er idag sind,,,
og i den forstand skiller du dig ud Hansi, for hos dig er psykologien igen dyb, og vi er ude over det sindslige som i alt for høj grad præger vor tids psykologi, der har tabt forståelsen for det psykiske og sjælelige, og det skyldes især to forhold, tidsånden, mindfulness buddhismen og så videnskabelig psykologi og psykiatri der skræmmende nok slet ikke operere med at mennesket har et psykisk sjæleligt liv, både det psykisk sjælelige og kosmiske er udeladt og vi kan som babyer og børn æde os til vores sundhed gennem stoffer, kemi, dette er idioti,,, og viser hvor barnlige og umodne vi er i vor generation,,,
hvis der er noget galt med et barn det konsulterer mor og det får bryst, eller slik som trøst og kur,,,, dette hører måske baby alderen til, men at vi som voksne konsulterer lægen for også at få noget at putte i munden viser at vi er blottet for psykoanalytisk forståelse, og at det kunne se ud til at Jung har levet forgæves. Vi må genopdage psykoanalysen og psykoanalytisk eksistentialisme, hvor det er vores måder at være aktive kreative participerende engageret tilstede i verden på, der styrer vores biologi og biologiske skæbne,,,
der er 4 eksistensmodus'er, vi kan være aktive kreative tilstede i verden på, havende vores engagement indenfor, og vi skal være engageret indenfor alle disse fire hovedområder for eksistens:
1):
i forhold til umwelt, naturen
2):
i forhold til mitwelt, den sociale virkelighed, og her finder vi partneren (sexualpartneren (i ental, troede det var i flertal)) familien, venskaber og foreningsliv til den politiske virkelighed
3):
i forhold til eigenwelt/selbstwelt det psykologiske
4):
i forhold til überwelt, kultursfæren (alle kunstarter) og videnskab
måden vi er kreative aktive participerende tilstede i verden på indenfor disse fire områder skal enhver patient have udarbejdet et overblik og status over, derefter skal patienten på pædagogisk vis (ud fra sit niveau) vejledes i nye, mere gunstige såvidt sundhed og helbred, måder at være tilstede i verden på
Vores biologi er et resultat af disse vores måder at være aktive kreative participerende tilstede i verden på
Vores biologi er et resultat af vores adfærd
Nu lyder du som adfærdsterapeut og hvordan hænger det sammen med at du opfatter dig selv som primært at være psykoanalytisk orienteret
-0-0-0-0-
Jeg savner min mor og som vi snakkede, talte med hinanden, må jeg derfor skrive, ja mit underlige skriv er mit modersmål - sådan talte vi sammen, vi elskede skøre indfald fra siden og dette formåede vi uden at tabe tråden
Nøjagtig sådan taler jeg også med gudmund, et festfyrværkeri af frie associationer og sjofle komiske sjove indslag fra siden uden at vi af den grund mister tråden i samtalen
Dette må være en form for humør mæssigt multitasking intelligens overskud der ledsager selv dybt seriøse drøftelser, også hvad vi altid finder hos de bedste af de undervisere, lærere, vi har haft.
Åh disse samtaler, hurtige livlige samtaler med mange bolde i luften på samme tid
Disse samtaler i Svend Auken tempo eller Rune Lykkeberg stammende åndenød, hvor ordene står i en utålmodig kø og falder over hinanden.
Vigtigere end selv tænkningen og at vi nu også siger hvad selskabet finder passende er dette vores ekspressive talecenter, hvilket man også har fundet rigtigheden i. Nøjagtig som det er sundt at bruge benene til at gå, løbe og cykle ved hjælp af så er det sundt at bruge hjernen igennem de livlige samtaler,
Livlige samtaler af tilpas med seriøst indhold, og skiftende mellem de konkrete tilfælde og det abstrakte filosofiske generelle og med sjofle humoristiske indslag konstant fra siden er så altafgørende vigtige for vores mentale kapacitet, vore åndsevner og åndsfriskhed, og fremtidige prognoser på feltet.
At der stikker noget under bordet er gift for disse spirituelle samtaler.
Sjovt nok er det ofte kloge mennesker uden charme og humor der dræber denne talens åbenhjertighed, en af de vigtigste spontane suveræne livsytringer der bør være mellem mennesker, og som mere end noget andet befordrer vores åndsfriskhed, men det er en kunst at få det til at lykkes hvis for meget usagt stikker under bordet, stemningen skal være fri og ingen må have modvilje og antipati imod nogen i selskabet for at det ret kan udfolde sig. Som med alt ekstatisk med et klimaks det kræver et godt forspil af smalltalking og fjant og flirt.
At danse og livlige samtaler er tæt forbundne. Og er det også tæt forbundet at du begge steder træder folk over tæerne. Har du i det hele taget denne form for musisk intelligens Hans? Jeg er ikke i tvivl om at du kan skrive om forholdet og analysere bedre på forholdet end de fleste andre mennesker, men formår du i praksis på et dansegulv og ved bordet til et selskab at præstere elegant hvad du her efterlyser? Rytme Hans, har du det? Hvor lang tid er det siden at du har været i dit es, og erobret dansegulvet og selskabet ved middagsbordet.
Det ene øjeblik taler du om dig selv som en pariahund der strejfer ensomt vildt omkring i naturen og nu taler du om dig selv som værende balløve og selskabets midtpunkt. Har den omstrejfende ensomme hund i vildmarken disse drømme? Nej det er bare minder, reminiscenser, fra et langt liv hvor jeg bilder mig selv ind at jeg har været en naturlig del af disse succes oplevelser.
Jamen Hans, du er simpelthen så humørforladt, så trist, sur og depressiv et menneske at være sammen med. Dit humør er slet ikke hvad det plejer at være eller engang var. Dog kan skimtes igennem hvad du skriver at der har været tale om humor og godt humør i sin tid.
Det sidste en amygdala omstrejfende ensom vildhund i naturen tænker på eller er optaget af, er vel spørgsmålet om at være selskabets midtpunkt og dansende balløve.
-0-0-0-0-
Jeg hader det her liv
Nej du gør ej Hans, du elsker det
Og det til trods for at du ikke får ret meget ud af dine anstrengelser
Normalt ellers når vi mænd gør os umage får vi en mage, men det ser ikke ud til at virke i dit tilfælde min ven, har du en go forklaring på det
|
|
|
|
