|
1
registreret
(1 usynlig),
144
gæster og
1609
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Hvad HansKrist dog skriver på facebook
|
Neurovidenskab er såvidt arvesynden på linje med de religiøse etiske overvejelser vi kender til.
Synden er at være handlingslammet, være fyldt med en tvivlens og usikkerhedens angst der handlingslammer os overfor livets muligheder. Bibelsk er denne arvesynds problematik beskrevet som en slange (reptil krybende dyr) der hvisker, hvilket i neurovidenskab er lig med den angst tvivl og usikkerhed, med ledsagende handlingslammelse (vi kender alt for godt i forbindelse neuroser og depressioner), der stammer fra, vores det Autonome Nervesystems, fylogenetiske ældste reptile parasympatiske dorsale vagusrespons forsvarsreaktion, at stivne, fryse (dødlignende handlingslammelse) i et faretruende nedsat stofskifte, ganske uhensigtsmæssigt og livsfarlig, for vores senere tilkomne iltkrævende store homo sapiens hjerne.
Sådan at miste fuldstændig den psykiske energi som modet på livet (livsmod), kender vi alle, undgår ingen næppe at stifte bekendtskab med, at strejfe fra tid til anden, der hvor problemet for alvor opstår er når denne synd, arvesynd (uhensigtsmæssige reptile forsvarsreaktion (dorsale vagusrespons forsvarsreaktion)), kommer til at dominere vores liv og hverdag, vores karakter og personlighed (psykologi) som vi altid har kendt til det i forbindelse ungdomssløvsind, angstneuroser og depressioner.
Det interessante er at de religiøse etiske overvejelser såvidt denne arvede synd af angstens handlingslammelse, tvivl og usikkerhed også henføres til vores reptile fortid (bibelsk billedligt med slangen), nøjagtig som moderne neurovidenskab i dag har erkendt forholdet, som stammende fra den evolutionbiologiske ældste del af vores Autonome Nervesystems parasympatiske dorsale reptile vagus respons forsvarsreaktion, hvor vores overlevelsesstrategi er at fryse, stivne, at impuls handlingslamme for ikke at udvise tegn på liv, hvilket medfører lavt stofskifte, gennem lavest muligt impuls, tegn på liv, og dermed uheldig lavt hjerte og åndedræts aktivitet. Sådan at spille død, fordi vi er domineret af den dorsale vagus respons forsvarsreaktion med livsfarligt lavt stofskifte og impulsudtryk, spontanitet, kender vi som sagt fra katatonisk ungdomssløvsind, fra invaliderende angstneuroser, fra depressioner og ja momentan chok.
I den her sammenhæng er der to ting der er yderst væsentligt at nævne:
1):
Denne arvesyndens angstens handlingslammelse (impulskontrol, lammelse, og spontanitets nedbrud) har et faretruende lavt stofskifte, energi og iltforsyning (grundet åndedrætslammelsen (nedsat hjerte og åndedrætsimpuls, livstegn (hold vejret i skabet mens gestapo gennemsøger huset)) mm til vores store homo sapiens hjerne, og således tager hjernen skade over tid, gennem at vores nervesystem fanges i et forældet nedarvet Autonom Nervesystems forsvarsreaktion, som vi kender det fra tvivlens ungdomssløvsind, invaliderende angstneurose, fra depressioner. Således må vi naturvidenskabelige oplærte og kultiverede mennesker, følge den religiøse etiske visdom på området, og gøre alt for at frelse folk, forløse og helbrede folk fra arvesyndens forfærdelige konsekvenser.
2):
Den gode nyhed er at vores parasympatiske Autonome Nervesystem råder over et evolutionbiologisk nyere smart ventral vagus complex, der er fyldt med impulser og spontanitet og prosocial communion og communication, fyldt med personhed, personlighed, livfuld face to face, brain face heart ekstatisk communion og communication, musisk glæde jubel og triumf når vi overvinder arvesyndens depressive tilstande (nøjagtig dette træk vi finder så udtalt hos Paulus, i forbindelse den paulinske urkristne spiritualitet (også derfor jeg har kaldt Paulus for en Frankenstein Dopamin Forhjerne Monster af rang)). Det er her vi finder de prosociale suveræne spontane impulser og livsytringer, den ekstasens flow og superfluidity, vi kender fra arbejdsglæden og sportens og de kulturelle idrætters kreative store selvforglemmende, selvtranscenderende indsatser og aktiviteter fra vores side, hvor vores store homo sapiens hjerne så rigeligt bliver forsynet med energi og ilt (hjernens bad i endorfine og andre hormonier af sunde psykoaktive stoffer) som livlig interaktiv complex connectivitet.
Paulus beskriver i nøje overensstemmelse med den moderne neurovidenskabelige baserede psykologi og psykiatri hvordan vi undgår arvesyndens depressioner og angst tilstande, med manglende livsmod, gennem vores prosociale entusiasme, i Gud væren med hinanden (at være Kirke og menighed med hinanden = hjælpe hinanden i en generøs altruisme -begejstringens, åndelige engagement), og gennem Guds Åndens eller Helligåndens karismatiske ekstatiske musiske lillehjerne flow gaver, intelligenser og evner, vi hver især på unik vis er i besiddelse af. Vi er ifølge Paulus alle rigt Åndeligt set, eller spirituelt set, begavede på hver vores unikke måde, og dette skal udfoldes, realiseres, hvorved vi igennem disse Åndens kreative ekstaser og indsatser, aktiviteter, fra vores side, overvinder arvesyndens depressive forbandelser med inde over vores liv.
|
|
|
|
