|
2
registrerede ABC, Arne Thomsen
434
gæster og
158
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Hvad HansKrist dog skriver på facebook
|
When nobody else celebrates you, learn to celebrate yourself. When nobody else compliments you, then compliment yourself. It’s not up to other people to keep you encouraged. It’s up to you. Encouragement should come from the inside.” Joel Osteen.
I en nødsituation som hjælp til selvhjælp er det korrekt, så sandt som det så smukt er skrevet, formuleret.
Men er der så noget af fejre?
Oftest er der vel et stakkels menneske i en sølle forfatning man egenomsorgs mæssigt skal til at opdage og tage vare om.
Hvordan helbreder man sig selv?
Hvordan får man selvrespekten og troen på sig selv tilbage?
Der er nogle ting her i livet man kun kan gøre og gennemføre og gennemleve alene, i solitude, i sin alenehed (ikke ensomhed, men alenehed). Og det er korrekt som teksten så smukt beskriver det, i vores solitude er aleneheden selv om også den kan være smertefuld og fyldt med uforløste længsler, dog tydeligvis et helt nødvendigt og positivt opbyggeligt forhold for os. Også nok eneste rigtige løsning i øjeblikket, i den eksistentielle krise, i det eksistentielle moralske dilemma vi er havnet, fordi livet, omgivelserne har været så flink, venlig, overfor os at "mage" det således.
Gud giv mig sindsro til at acceptere de ting, jeg ikke kan ændre, mod til at ændre de ting, jeg kan, og visdom til at se forskellen.
Med Brinkmann visdom i hu skal vi selvfølgelig ikke blot ændre noget fordi vi kan, vi skal nøjes med at ændre, måske ingenting, eller blot det der står os i vejen for et godt liv på det jævne, eller med en god dagligdag og rytme. Ihvertfald nogle helt basale forhold skal være på plads, en sund basis fundament skal være på plads før vi bygger op igen lidt.
Selvrespekt er et af de psykologiske vigtige fundamentale basale forhold der skal være på plads før noget igen kan opstå og komme til at fungere.
Og vi kan ikke nævne selvrespekt uden også dets modpol selvforagt og selvhadet. Men der er kun selvrespekten, en begyndende selvrespekt der kan få bugt med selvhadet.
Hvordan et menneske genvinder sin selvrespekt findes der ikke entydige svar på, da det er individuelt, varierer fra person til person, som ingen kunne drømme om.
Et menneske kan masturbere på livet løs uden at det forringer selvrespekten og et andet menneske begår selvmord fordi det ikke kunne holde nallerne for sig selv. "ÅH NEJ HANS DET SKREV DU IKKE? Nej selvfølgelig skrev jeg ikke det. Alle bedes at se bort fra dette afsnit jeg ikke skrev.
Mine eks kærester har skubbet mig ud over afgrundens kant ved at opfordre mig til masturbation. Jamen det er da unaturligt at en mand ikke masturberer har de alle sagt og påpeget at der måtte være noget psykisk galt med mig hvis det fik mig til at begå selvmord. Hans du skriver ikke sådan noget, nej selvfølgelig kunne jeg aldrig finde på at skrive sådan noget.
Tilbage til at selvrespekten og hvad der giver selvrespekt er så individuelt meget forskelligt fra person til person. Det et menneske kan leve snildt med uden at det tager på selvrespekten det får et andet menneske til at begå selvmord, så meget vil det tage på selvrespekten.
Men at finde frem til hvad der øger ens selvrespekt er begyndelsen på at vinde over selvhadet. Det selvhad og raseri imod en selv der ødelægger det for så mange mennesker.
Ofte mister vi selvrespekten fordi vi begynder at gøre hvad andre mennesker gør, der blot ikke passer ind i vores moralske normer og samvittighed. Her er Jung meget vigtig. Han er psykiateren over alle psykiatere sammen med nok også Viktor Frankl, Rollo May og Paul Tillich. Disse nægtede at bøje sig for videnskabelig psykologi og psykiatri der benægtede vores samvittigheds funktioners betydning.
Så kom 68 oprøret og mennesket blev mere tåbelig og dyrisk end nogensinde tidligere set. Mange unge mennesker der ikke var rustet til at forsvare sig imod denne løsslupne normløshed gik til grunde. Deres moralske kompas kom aldrig til at fungere. Og det paradoksale var at skruppelløse mennesker uden et moralsk kompas faktisk klarede sig rigtig godt. Problemet er at nogle mennesker har brug for et moralsk kompas og en samvittighedsfuld opbygget selvrespekt her i livet for at kunne fungere uden at rammes af selvhad og selv disrespekt, foragt. Der findes mennesker med høje idealer og stakkels disse om de ikke vælger at turde lytte til deres samvittighed. Som Jung sagde, mange mennesker, klienter patienter, der konsulterede ham med store personlige psykiske problemer, deres eneste problem bestod i at de ikke lyttede til deres samvittighed og straks de begyndte at gøre dette forsvandt de psykiske vanskeligheder og lidelser.
Allerede i børnehaven kan vi spotte de børn der om de skal lykkes som voksne her i livet de har brug for en samvittigheds kompleks struktur af ikke ubetydelig størrelse, mens dem der suser rundt omkring dem ikke behøver dette, fordi de fra naturens side bare er fuldstændig anderledes skabt fra grunden af. Jeg tager ikke parti for den ene gruppe eller den anden gruppe, jeg kan bare konstatere at tidsånden har svigtet de børn der bærer rundt på høje idealer, dem for hvem børnehaven allerede var en uudholdelig børnehave. Svigtet er de blevet i hobetal og vi aner ikke hvor store skabende ressourcer værdier vores samfund er gået glip af ved ikke at kunne guide disse usædvanlige alt for tidlige voksne gennem barnealderen og ungdommen. Jeg synes det bliver lidt Hans-Christian Andersen langhåret hr Hans-Kristian Hindkjær.
Alle mine skriftlige udtalelser fra skolen påstår at jeg var usædvanlig moden og selvstændig min alder taget i betragtning. Og til trods herfor mistrivedes jeg ad helvede til i skolen, det var en lang pine, lige indtil jeg kom på psykologi studiet Århus Universitet, så for første gang var jeg hjemme, ikke nødvendigvis socialt, men hvad gjorde det når jeg var det fagligt. Det åndelige intellektuelle sjælelige aftryk det studie ramte mig med har forandret mig for altid, jeg kan endda næsten præcist beskrive inkarnationen. Er du inkarneret psykolog?
Som min mor altid sagde når jeg holdt disse lange foredrag, er det noget du ved noget om Hans eller er det blot noget du opfinder til lejligheden lige i øjeblikket? Selvfølgelig et godt spørgsmål, fordi jeg er meget kreativ (jeg tror du mener fantasifuld og det er ikke helt det samme som kreativ), men jeg er også meget tænkende og min samvittighed forbyder mig at udtale mig om ting jeg ikke har endevendt i mit hoved i dagevis og kigget på fra alverdens forskellige vinkler og perspektiver. Men selv en grubler og tænker kan vel tage fejl? Ja også derfor jeg studerer, lytter til andre. Nå, og det vil du så ha at vi skal tro på? Ja! Og tak mor for alle dine kritiske drillende spørgsmål hele vejen igennem min barndom og ungdom.
-0-0-0-0-0-
Nu har jeg sgu læst dig igen idag Hans. Og der er noget der springer i øjnene og et spørgsmål der presser på, her får du det:
Du taler meget om hvad der gavner ens selvrespekt. Og her må jeg spørge ind til dine selvudleveringer og bundsjofle indslag man skal vide man altid risikerer at få smidt i hovet uanset hvor dybt seriøst og alvorligt et emne du drøfter på sober vis. Hvordan har din selvrespekt det med disse under bæltestedet indslag? Og med din "sælvudslættende" skrivestil?
Det var da et godt spørgsmål.
Her kan jeg sige at jeg aldrig har drøftet højtravende intellektuelle spørgsmål uden at disse har haft pludselig indslag af noget bund sjofelt, der fik os alle til at grine for så i næste sekund vi forsatte vores højtravende teoretiske diskussion. Spør Gudmund, ham jeg har drøftet mest med da min intelligens var på sit højeste. Og han vil kunne bevidne at midt i det hele kommer disse sjofle indslag. Er de relevante? De er ihvertfald ikke emnet uvedkommende, de skulle gerne illustrere et og andet der er relevant for det vi drøfter.
|
|
|
|
