|
1
registreret Arne Thomsen
382
gæster og
46
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Hvad HansKrist dog skriver på facebook
|
Det er lang tid siden jeg har været ovenpå
Nu må jeg se om jeg kan finde vej derop igen
Jamen tror du der er nogen hjemme deroppe Hans?
Hvordan kommer man i himlen igen?
Op i himlen igen.
Vi mennesker kender flow, ekstase, glæde og begejstring, her er vi stadig i os selv.
Men kender vi også magisk eller guddommelig flow, ekstase, glæde og begejstring?
Her er vi ikke i os selv længere, men ude af os selv uden at vi dog har mistet os selv. For en stund har Guds Ånd taget plads hvor vores ånd ellers normalt har sit center. Der hvor jeg ellers normalt befinder mig der er Gud nu tilstede, nærværende. Og så er det at man aldrig bliver helt den samme igen, fordi disse øjeblikke er uforglemmelige. Og et menneske vil altid længes efter at det samme må ske igen en dag.
Vi kan ikke ville magisk guddommelig flow og ekstase. Det beror på en refleks, på samme måde som søvn refleksen transporterer os over i søvnen så findes der også en refleks der transporterer os fra flow og ekstase til magisk guddommelig flow og ekstase.
Jeg kan ikke ville at Guds Ånd skal gribe mig og for en stund være hvor min ånd normalt råder. Jeg kan ikke ville magisk guddommelig flow og ekstase, da det beror på at jeg gribes heraf.
Men jeg kan øge sandsynligheden for at det sker gennem min offervillighed. At jeg er parat til at blive mig selv løs og fri, fri og løs af mig selv gennem en helhjertet hengivelse og overgivelse til hvad der måtte være udenfor eller indenfor eller under eller over mig selv, altså på den anden side mig selv. Vi er på grænsen til noget, hvorfor vi taler om menneskets grænser erfaringer, religiøse grænseerfaringer eller transcendens erfaringer.
I det mindste gennem forelskelse og kærlighed har langt de fleste mennesker nogle grænseerfaringer, oplevet noget grænseoverskridende. At noget stort og magisk guddommeligt kan gribe os og på ekstatisk vis besættes vi af enorme sjælskræfter og guddommelig magi. Der hvor vores ånd ellers normalt har sit center der dvæler nu Guds Ånd og vi lærer hvad Guds Tanker og Vilje er på tingene, ja vi får et helt nyt forklaret og afklaret perspektiv på alting.
Uden disse erfaringer, grænseoverskridende transcendens erfaringer (religiøse spirituelle erfaringer) ville mennesket blive en gold ødemark og selvmord eller rusmidler (alkohol hash stoffer mm), smertestillende medicin og medicin i det hele taget eller psykofarmaka vil blive hvad et sådant menneske tvinges til at finde sin forløsning og trøst i.
Det er så vigtigt for vi mennesker at der er "hul igennem".
Hul igennem opad Hans, var det ikke hvad du begyndte denne statusopdatering med? Eller du skrev det var lang tid siden du havde været ovenpå. Lang tid siden du havde følt dig ekstatisk grebet og opløftet. Lang tid siden du havde været i himlen. Måske din hukommelse ikke er så god.
Hansi for pokker, dig og din himmelflugt, eskapisme. Kom nu ned på jorden til os andre dødelige jordboer. Grounding, jordforbindelse, ikke? Nej jeg vil være ovenpå, jeg vil op ovenpå at være igen og ikke engang en kvinde, kan knække nakken på mig denne gang, kan få mig ned på jorden igen denne gang. Det ligger dig meget på sinde at alt det med Gud og det himmelske ikke denne gang må kikse.
Du er besat! Ja selvfølgelig er jeg besat, ja selvfølgelig er jeg ladet op. Vi lader os besætte for at blive ladet op. At kunne lade sig besætte er så vigtigt her i livet. Kan man ikke blive besat af onde ånder? De forkerte tanker og ideer om tingene, om alting? Jo det er da en risiko, men hvad ville livet være om vi ikke turde denne risiko, vi må sætte os selv på spil og risikere derved. At leve uden at turde risikere noget er kærlighedsløst. Det er korrekt at vi risikerer tabet så, men endnu værre end at tabe ville det være ikke at have turdet denne risiko. Vi lever kun hvis vi tør sætte os selv på spil.
Hvornår har du sidst sat dig selv på spil Hans, turdet risikere noget? Du lever da med, om ikke i spændetrøje på en låst afdeling, så dog med livrem og seler i din egen hule dag ud og ind. Undskyld jeg glemte Rødhus. Og risikoen for at du bliver brændt af en brandmand. Undskyld jeg glemte facebook, du er ihvertfald ikke bange for at tage munden fuld og risikere udstødelse.
Men til trods herfor er det så ikke snart på tide at du sætter dig selv på spil, tør risikere, tør en risiko lidt mere og større?
Nej jeg skal ikke nyde noget, risikere noget. Jeg har haft snuden for langt fremme og nu trækker jeg mig tilbage for altid. Jeg går ind i mig selv og i mig selv igen nu.
Nu har du så også været ude af dig selv og din hule, comfort zone, hele sommeren og rendt rundt, i snart hundrede dage, halvnøgen, i et par korte speedo badebukser ved Rødhus strand. Så vel ikke så mærkeligt at du nærmer dig et neurotisk nervøst sammenbrud. Du sky, lyssky væsen, at eksponere og åbne sig selv så meget op for omgivelserne må ha kostet på den psykiske energi. Et filosofisk efterslæb må du bære rundt på. Og du har jo også altid sagt at din den bedste tid på året var sent efterår og vinter med uvejr udenfor.
For mennesket, for alt hvad der har at gøre med et menneskeliv, et menneskes liv at gøre, der er der også altid tale om at noget biologisk er i spil og gør sig gældende. Også det religiøse spirituelle, det guddommelige og himmelske, har rødder og dybder ind i det biologiske. Biologi er kommunikation gennem tegn og betydning, betydninger. Så der er ikke tale om noget supranaturalistisk, hvorfor i den forstand der er ikke tale om nogen dualisme eller parallel virkelighed. Tingene stikker bare dybt, dybere end ellers når vi betræder det religiøse spirituelle. Dybdepsykologien og dens opdagelse det ubevidste kaster en forklarelsens lys på de religiøse spirituelle forhold og her er Carl Gustav Jung og Paul Tillich meget vigtige.
Almindeligvis lever mennesket på overfladen, i rationalitet og det tilhørende stupide bevidsthedsliv. Men det religiøse menneske ønsker ikke at blive stående herved, han vil ikke bare nøjes med de 10% af isbjerget over vandoverfladen, han ønsker at finde tyngdepunktet i sig selv og ikke bare i de øverste 10% af bevidstheds livet.
Ego-selv-akse-strukturen (kommunikations akse strukturen) som vi finder denne i Jungiansk Psykologi eller "søn-fader" strukturen eller dialogen, samtalen, som vi fx finder denne demonstreret i fortællingerne, lignelserne, om Jesus er så altafgørende vigtige for os mennesker at forstå og bevare forbindelsen til.
Det menneske der mister forbindelsen til det ubevidste, til sig selv, til underbevidstheden, til dybdedimensionerne, er ilde stedt her i livet. Og dets fortvivlede forsøg på at manøvrere alene i henhold til bevidstheden bliver mere og mere manisk og til sidst ender det galt. Fornuften eller bevidstheden alene kan ikke frelse et menneske. Kontakten til kreativ ekstatisk fornuft, vores spiritualitet, er her vi finder livskilden, eller livets Ånd.
Mindfuldness bevægelsen er centreret 100% om bevidsthedslivet. Og kommer derfor til at stå i skærende kontrast til psykoanalysen, dybdepsykologien, Freud og Jung såvel som mellemkrigstidens kontinental europæisk eksistentialisme og livsfilosofierne her.
|
|
|
|
