|
0
registrerede
426
gæster og
35
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Hvad HansKrist dog skriver på facebook
|
Foreløbig status over Rødhus strand livet 2018
Nedbrudt og ødelagt, fysisk og psykisk og ja åndeligt (menneskeligt og moralsk) søgte jeg instinktivt mod havet den 19 april, årets første sommerdag (over 25 grader).
Ubevidste instinktive forhold drev på mig. Bilen havde stået ubrugt fra julen 2017 til den 19 april 2018 hvor noget driver mig til at tage bilnøglerne og starte bilen for første gang i 4 måneder og køre mod Rødhus strand.
Jeg er punkteret på min venstre fordæk er min første tanke og jeg stopper op igen, går udenfor og undersøger, men nej. Starter igen og den humper stadig på venstre fordæk og mig ud af bilen og tjekke igen. Men jeg kan ikke finde noget. Nå men så må jeg til mekanikeren oppe i byen. Men sørme på vej til ham forsvinder de der "hump" fra venstre fordæk og jeg vælger at vende rundt og køre min planlagte tur til Rødhus strand. Nå senere har kloge folk fortalt mig at der bliver buler i dækkene når bilen står stille i flere måneder.
På vej mod Rødhus strand, de sidste 4 - 5 km går vejen igennem Moseby et ret uberørt skov og naturområde hvor man begynder at kunne skimte at nu nærmer vi os stranden. Pludselig brød en dæmning og jeg tudede, brast hjerteskærende højlydt i gråd som kun Hans kan. Ofte har jeg tænkt om mit hoved er fyldt med vand, vi taler om tårer i stride strømme, og det i deciliter ikke blot centiliter, over længere tid, ja den uimodståelige gråd varede fra Moseby til jeg holdt på stranden i Rødhus.
Fuldstændig opløst i tårer holder jeg mutters alene der på stranden i min fars røde vw polo.
Jeg var bare færdig og havde nået bunden. Dum er jeg jo ikke, så jeg vidste godt hvad klokken havde slået i mit liv.
At noget er fuldstændig galt fat i mit liv ved jeg alt om. Igennem længere tid har jeg besvimet flere gange hver dag, gået i gulvet flere gange hver dag. Og jeg har haft i 6 måneder (oktober til marts) så voldsomme hjertearytmier at jeg hver gang jeg skulle hvile er fløjet op igen fordi jeg troede at nu skulle jeg død, nu sprang pumpeværket. Mit hjerte opførte sig meget ubehageligt skørt og faktisk forventede jeg på grund af de ubehagelige smerter sammen med hjertearytmiernes voldsomhed at det nok var kommet til vejs ende med mig. Hvilket sjovt nok ikke gjorde mig så meget. Overvejede om jeg skulle rydde op og hvem pokker der skulle have mit bibliotek. Forfængelig var jeg også, ja det irriterede mig lidt at jeg ikke nåede at få blueprintet mine vigtigste filosofiske tanker. Følte faktisk dette var det mest tragiske ærgerlige i mit liv. Det største tab.
De få mennesker jeg havde betroet mig til om min tilstand bad mig gå til lægen, ellers var det svært for dem at skulle lægge øren til mine symptomer.
Jeg begyndte så at filosofere over Hjerte og Hjerne problemerne, konflikterne, i mit liv. Vigtigt at forstå er at for mig er der intet psykisk som ikke også er fysisk på en eller anden måde. Og at det åndelige, spirituelle, der er en dimension af at vi er frie kreative tænkende væsner, kan virke ind på det psykiske, "sjælelige", og dermed via den vej, over tid ændre på de fysiske biologiske konditioner der er vores.
Men desværre hjalp det ikke på mine besvimelser og hjertearytmier. Og jeg nåede så langt at jeg lovede min fortrolige veninde at om mine hjertearytmier ikke var gået væk i løbet af 14 dage så ville jeg gå til lægen. Nu var der kun 14 dage til at finde en spirituel løsning, at SPIRITUALITET, at den "åndelige healing power" (gennem dette at jeg er en fri kreativ tænkende væsen), ville komme mig til undsætning. Ja jeg er ikke Christian Science discipel for ingenting.
Jeg anser mig selv for at være ret så fortrolig med den SPIRITUELLE verden, dette at vi mennesker er skabende væsner, gennem at vi er frie kreative tænkende væsner. Og altså at dette virker ind i det psykiske og over tid kan ændre på vores fysiske biologiske konditioner. Men hvorfor pokker kunne jeg ikke få fat i noget SPIRITUELT der virkede på mit dårlige hjerte og elendige helbredstilstand?
Jeg begyndte at forberede mig på at den læge (og ikke mindst lægesekretær) der ikke havde set mig i mange år at de nu snart skulle have fornøjelsen af at møde mig. Og jeg skrev et længere brev/mail (hvor der endnu ikke er trykket på "send") til lægen der forklarede hvad det var i mit liv der havde belastet mig og måske traumatiseret mig og derfor kunne være årsag til min elendige forfatning, tilstand. Fåg da hvor jeg tudede mens jeg skrev det brev, jeg fik så ondt af mig selv (af at skrive sandheden om de sidste tre forfærdelige år af mit liv) at tastaturet og min skjorte og bukser blev gennemvædet af tårer. Nu når jeg alligevel nok skulle til lægen med mit hjerte måtte jeg lige huske at spørge om hvor alt det vand til tårerne kom fra, ja måske er mit hoved fyldt med væske. Men hvordan kan det være at jeg kan præstere samme mængde væske, tårer, dagen efter? Hvor hurtigt gendannes denne væske der vælter ud fra øjnene mine. Måske det kommer an på hvor meget et menneske elsker og lider og knytter sig selv til kærligheden.
Nå men så en af de sidste aftner af de 14 dage jeg havde givet mig selv til at finde en SPIRITUEL løsning, der kom jeg forbi noget der hed: "soul body fusion" og i samme øjeblik jeg læste disse ord var jeg klar over at her var uden tvivl noget at hente. Og på en times tid vidste jeg mere om "soul body fusion" end de eksperter der har arbejdet med det i årevis. Så nu var der kun at gå igang med arbejdet. Og når jeg arbejder med noget er det altid 3 x 20 minutter hver dag. Hvis ikke 3 x 20 minutter kan afstedkomme en positiv forandring så virker tingene ikke eller så er de ikke effektive nok.
Allerede første 20 minutters praksis kunne jeg mærke at det her var godt og på tredje dagen var alle mine hjertearytmier symptomer forsvundet og de har ikke været der siden, til trods for at jeg havde haft det i svær grad et halvt år før hver eneste dag, flere gange om dagen og altid når jeg skulle hvile og slappe af. Dog er mine besvimelser endnu ikke helt gået væk, men de er aftaget hen over sommeren.
-0-0-0-0-
Jeg har søgt ensomhed eller alenehed, SOLITUDE.
Et sted jeg kunne være alene med min sorg der var blevet så kompliceret at jeg havde svært ved at relatere til andre mennesker. Jeg sad bare i min bobbel opdagede jeg. Jeg var væk, langt væk fra mig selv og andre.
Og Rødhus strand, her hvor himmel og jord mødes er ikke et dårligt valg af sted. Her hvor himmel og jord mødes og vi bliver mindet om at selv på jorden har vi ikke fast grund under fødderne hvis vi vil erobre nyt land, for da må vi ud hvor vi ikke kan bunde. Vil jeg gerne herfra og dertil da går vejen over det store ubevidste urolige hav, hvor vi ikke kan bunde, og hvor vi risikerer at drukne, gå ned.
"Your sacred space is where you can find yourself again and again" - Joseph Campbell
Jeg var klar over at jeg måtte etablere en forbindelse til havet og bølgerne, det vægtløse erotiske element. Og da jeg ikke har en kvinde at svømme væk i og hengive og overgive mig selv til så var der kun Vesterhavet tilbage om noget erotisk, noget nydende og flydende, såvel som den totale hengivelse og overgivelse et naturligt element, igen skulle være en del af mit liv. Hun var en kold dame den 8 maj, men hun er blevet varmere hen over sommeren.
Aldrig nogensinde i mit liv har jeg ukritisk eksponeret mig selv for solen så mange timer stort set hver dag og jeg har ikke brugt en dråbe solcreme og aldrig har jeg haft en så fin god "fugtig" hud uden at skalle (hvis vi ser bort fra næsen). Nu ved jeg at for mit vedkommende er solcreme noget lort. Som dreng brugte vi sgu da ej heller solcreme og der var der da ingen problemer med masser af sol. I alle de mellemliggende år har jeg ødelagt min hud gennem brug af solcreme. Godt jeg fandt ud af det forhold.
Så lagde du dig igen ud med lægevidenskaben Hans. Ja til trods at jeg alle dage har været naturvidenskabelig orienteret og tænkende, så kommer jeg meget ofte i konflikt med lægevidenskaben såvel som jeg er dybt religiøs, altså jeg mener vi er frie skabende tænkende væsner og at når vi handler i verden vores kreativitet ud gennem ny adfærd så påvirker dette, oftest i første omgang, vores psykologiske og følelsesmæssige wellbeing og wellness og over tid skaber dette fysiske biologiske forandringer.
Tydeligvis er du ved at være ved vejs ende Hans, ihvertfald når du skriver om SPIRITUALITET gør du ikke tingene sværere at forstå end de er. Og dette er tegn på at du forstår tiden er knap og skal der siges noget skal det siges så det kan forstås.
Ja som Jesus og Paulus mener jeg at tiden, tid der er liv, er så kostbart at vi ikke må misbruge denne tid, vores livstid, vi er blevet tildelt, gennem at bilde folk ind at der er en hemmelig esoterisk åndelig virkelighed for særligt indviede og at det kræver mange timers anstrengelser og øvelser dagligt gennem mange år at få indblik og erfaring deri (DETTE ER GURU BULLSHIT FRA ENDE TIL ANDEN). Dette er at frarøve folk deres tid og dermed også deres liv, da vi fået livet i form af tid. Hvor hører evigheden så hjemme? I tiden! Ikke udenfor tiden og livet!
|
|
|
|
