annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 4749271
Et andet syn 1195731
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 969146
Jesu ord 831780
Spirituel omsorg 782753
Galleri
Rødhus strand efterår
Hvem er online?
2 registrerede Gerth, Arne Thomsen 64 gæster og 26 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Skriv et nyt svar.


Smilies Opret hyperlink Opret link til e-mailadresse Tilføj billede Indsæt video Opret liste Fremhæv noget tekst Kursiv tekst Understreg noget tekst Gennemstreg noget tekst [spoiler]Spoiler tekst her[/spoiler] Citer noget tekst Farvelæg noget tekst Juster skifttype Juster skiftstørrelse
Gør tekstruden mindre
Gør tekstruden større
Indlæg ikon:
            
            
 
HTML er slået fra.
UBBCode er slået til..
Indlæg valgmuligheder








Som svar til:
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Hvad HansKrist dog skriver på facebook

At være sur.

Pigerne i skolen drillede mig ofte med at jeg var sur, ihvertfald så sur ud.

Tykke svulmende læber havde jeg i mange år og jeg havde ikke lyst til at grine, fordi jeg vidste det betød at mine læber tømtes for blod og jeg derved mistede den dejlige følelse af at være sur, af at være i kontrol.

Min mund var ret vigtig for mig. Jeg kunne sagtens holde min mund, modsat mine jævnaldrende.

Jeg var vel hverken begyndt at snakke eller kysse endnu ret for alvor. Ikke at jeg ikke kunne snakke, hvis jeg fandt det besværet værd at åbne min mund.

Den surhed og gæring (mystik og lukket mund, evnen til at holde min mund) jeg oplevede faldt sammen med puberteten som for mit vedkommende medførte at jeg blev spekulativ filosofisk indstillet i forhold til mine omgivelser.

Jeg lukkede verden ude med min evne til at være sur, til at fylde mine læber med blod og være stor i munden uden at åbne munden. Hvilket er hvad der mere end noget andet kendetegner en mystiker, dette at være mystiker, mere end nødvendigvis mystisk.

Denne surhed er ikke helt så stærkt som at være vred, eller helt det samme, for jeg var ikke nødvendigvis vred på nogen eller noget. Jeg var bare sur. Også uden at det betød jeg ikke var glad, ihvertfald føltes det meget tilfredsstillende at være sur, fyldt med det der i dag går under betegnelsen wellness.

Sindstilstanden sur har den meget vigtige funktion at den beskytter vores indre verden, vores vidunderlige mikrokosmiske univers og væren os selv imod andres overgreb og intimideringer af denne vores suverænitet og frihed til at være os selv i fred med hele universet optaget i os. Dette at vi mennesker er, udgør en hel verden i og som os selv i vores totalitet.

Det skal vi huske hver gang vi nærmer os et andet menneske, træder dette menneske nærmere, at det er et helt stort levende univers vi nærmer os. Og skal vi undgå at intimidere og voldtage dette univers da må vi ikke gå ind over, bare vade ind over, den andens grænser med træsko på. Heller ikke hvis politikerne har besluttet at dette menneske ikke er et mål i sig selv men et middel og lille brik i et større økonomisk spil?

Hvor stort et behov vi mennesker har for at få lov til at være sur kommer til udtryk når vi siger om vedkommende at andre mennesker skal lade ham være i fred. Denne pubertetens sindets surdejens gæring kræver tid. Kønsmodningen skal helst gives fred og ro over flere år, en lang række år er der tale om. For mig faldt det sammen med især geometri og matematik, jeg fik en kæmpe arbejdshukommelse og koncentrationsevne i disse år, som hang til spekulation og filosofisk granskning. Jeg kunne opholde mig i timevis i det mit indre univers der opstod i de år. Uden dette univers ville jeg ej heller kunne finde det tilfredsstillende at studere al den teologi jeg gør i dag fx. Det stammer fra dette vidunderlige mageløse indre univers der opstod i de år. Det gjorde mig ikke ekstrovert i samme grad som mine jævnaldrende, og jeg aner godt selv interesse forskellen mellem dem og mig.

Især for min far var det meget vigtigt at jeg fik lov til at have min surhed i fred, hvilket han ofte påpegede overfor mennesker der forsøgte at åbne mig op. De skulle lade mig være i fred.

På et tidspunkt bliver min forstand og hvilen i mig selv som evne til at rumme hele universet i hjertet så udtalt at det begynder at skræmme eller vække undren hos mine omgivelser. Så meget Gud (centrering (hvilen i mig selv og koncentration og fokus)) som VærensMagt og kosmisk energi og udstråling samlet i en person var for nogle i mine omgivelser skræmmende. Denne del af min natur er der kun filosofien og teologien der kan tilfredsstille.

Scientology Kirken i Guldsmedegade i Århus var vel ikke skræmte men nok mere anerkendende imponeret over det samme forhold, da de mødte det hos mig da jeg var omkring de 30 år. Hvilket jeg ved et tilfælde blev vidende om, da jeg en dag kom listende på gangen og døren stod åbnet ind til et kontor hvor flere var samlet og da jeg hører det er min person der bliver drøftet stopper jeg op for at lytte med. Jeg har altid været klar over at der var meget Gud med ind over mit liv, men troede ikke det var noget der kunne observeres af andre, men nu havde ihvertfald disse hyper intelligente, over intelligente, scientologer også fået øje på forholdet.

Men de kendte mig også ret godt, gennem den der Oxford personligheds test og gennem deres egne kurser i at provokere mig for at se om de den vej over kunne hyle mig ud af den, bringe mig ud af balance, min hvilen i mig selv.

Alt dette var gratis, jeg har ikke betalt en rød øre for måske nogle af de bedste (intensive og effektive) kurser jeg i mit liv nogensinde har deltaget i. Ofte har jeg kedet mig til kurser, fx Nørre Snede Vækstcenter, hvor tingene går åh alt alt for langsomt, men hos scientologerne jeg oplevede at der var anderledes fart over feltet, hvilket var meget tilfredsstillende for mit intellekt.

Jeg bryder mig ikke om de der orientalske former for selvudvikling der snegler sig afsted over en lang årrække med en kedelig praksis af daglige langvarige disciplinerede meditative øvelser, ovenikøbet uden gennemgribende emotionelle og motivationelle dynamiker (arketyper), affekter og ekstaser med inde over. Det er mit liv for kort til og det stemmer ikke med den min Gud jeg kun kender som "das ganz Andere" eller gennem tidslighedens eksistential ontologiske Kairos begivenheder ind over et menneskeliv som livshistorie, altså liv som tid, som livstid.

-0-0-0-0-

Sur der ikke er så stærkt som at være vred (selv om at være sur også har noget af vredens funktion over sig, nemlig at forsvare vores egen indre integreret og SELV såvel som kosmiske holisme (at vores liv er i synernergi med og organisk sammenfiltret naturen, universet og de kosmiske energier, som vi især modtager og fornemmer gennem vores hjerte åndedræt kredsløbs system)).

Selv om jeg ovenfor nævnte at vi har liv som historisk liv, livshistorie med dets drama og skæbnespil, den jødisk kristne tankegang så spiller også naturen og universet og kosmos en helt central rolle, fordi vi ikke ifølge den Ny Testamentlige Kristus tankegang er en del af naturen eller universet, men naturen universet er en del af os, vi rummer i KRISTUS hele Universet. I hjertet i KRISTUS rummer vi hele universet, der er en del af os og vi er dermed frie kosmiske væsner, altså ikke underlagt naturen og de kosmiske kræfter som en determinisme, fordi det er gennem os at naturen og kosmos kommer til udtryk, som kun mennesket formår fuldt ud at genspejle, selv om også kun mennesket formår at forsynde sig og være ude af trit med naturen og kosmos.

-0-0-0-

Forleden dag fortalte du om hvad det var der havde forstyrret dit liv som hund, så dit liv ikke gik fuldstændig i hund. På samme måde gælder vel at du også skal kunne blive dig selv løs og fri så du ikke går helt til grunde i filosofisk spekulation, i filosofi og spekulation (grublerier).

Uanset om du nyder i vildskab at være sur, dine sure læber og din store mund du holder lukket i et kraftigt sammenbid hvor du leger mystiker, og hvor du kan opholde dig timevis i SOLITUDE uden at du føler du går glip af noget, at livet glider dig forbi uden at du er involveret og optaget heri, i det gode liv. Findes der da ikke for dig en grænse for hvor langt du kan gå ind i filosofi og spekulation, findes der ikke en udgang og befrielse for dig, hvor du fx er et velfungerende samtalende samarbejdende menneske med andre mennesker omkring projekter og opgaver der skal lykkes for jer?

Hvad er dit projekt, kald, eller mål her i livet (du har måske ikke kald og mål her i livet? men kun knald i låget)? Der må da i en eller anden forstand være en mening, selv for dig skulle man synes. Som din mor altid sagde, "er det virkelig nok for dig Hans" og så tilføjede hun de kloge i pædagogisk henseende ord, "giver det dig nok at leve sådan"? At være sådan en slags filosof eller grubler, må ikke bare være en ydmyg bestilling, det virker ihvertfald også til på os andre at være ydmygende. Føler du dig ikke ydmyget?

Kan det ikke blive for surt i længden at være sur?

Det ender ikke op i at der kommer noget sur og indesluttethed med ind over det hele, hvor du risikere at gå til grunde i dig selv og kommer til at mangle de kræfter som vi mennesker nu engang kun kan få om vi bider skeer med virkeligheden og vore omgivelser. De kræfter der kun kan komme af, er en effekt af, at vi kan frigøre os fra os selv, blive os selv løs og fri i forbindelse vi stiller os solidarisk med andre, fællesskabet, i samtale og samarbejde om opgaver der skal løses, byrder der skal løftes og bæres.

-0-0-0-

For nu at gøre den her alt alt for lange historie kort, så siger det sig selv at de piger i skolen der drillede dig med at du så sur ud, de ville have dig til at åbne din mund og leve din mund i kys med dem, ja måske ligefrem tungekys.

Fik du gjort en ende på dit sure liv, fik du taget hul på at kysse pigerne? Fik du konstateret sandheden i disse ord fra din helt store helt Paulus:

om jeg har profetisk gave og kender alle hemmeligheder og ejer al kundskab og har al tro, så jeg kan flytte bjerge, men ikke har kærlighed og kysser pigerne, er jeg intet. 1 Kor 13, 2.

-0-0-0-0-

Kys nu hende livet Hans

-0-0-0-0-

jeg har en livlig fantasi

jeg er fuld

fantasifuld

og har lige kysset dig

-0-0-0-0-

kys det nu, det forbandede liv

Kys hende nu

ta hende ind

som en liflig duft af triumf

der er noget i luften

din duft af kvinde

mine næsebor vibrerer

dine feromoner

din næse min næse

så tæt jeg blir tosset

taber hovedet til livet selv

dig med mig

jorden drejer rundt og rundt

gud jeg elsker kvinden i mit liv

kvindemin

-0-0-0-0-

du er gået i frø og stå mand, forstå det

du er ikke frøen der skal kysses

du betyder ikke et kvæk længere

spillet er ude for dig min ven

prinsen er død og borte

du kan kun narre dig selv

ikke en kvinde længere

de i livet haster dig forbi

du fanger dem blot

med ordene dine

i digt og fantasi

illusionerne

er dine

hun

?
Seneste indlæg
Kristendommen og Buddhismen.
af Thomas
28/05/2020 17:39
Vi læser det Nye Testamente
af Thomas
28/05/2020 07:07
glad Eid
af Simon
27/05/2020 22:55
Mellemrummet
af Simon
27/05/2020 22:26
VÆREN - IKKE-VÆREN
af Gerth
27/05/2020 02:28
Nyheder fra DR
Flere krisecentre for kvinder bekymrer: ..
28/05/2020 18:15
Professor kalder det 'elefanten i rummet..
28/05/2020 18:04
29-årige Sebastian blev opsagt: Coronak..
28/05/2020 17:51
Kun 41 særligt udvalgte i hele landet m..
28/05/2020 17:08
Politi: LTF'ere ventede med maskinpistol..
28/05/2020 17:01
Nyheder fra Religion.dk
Religionsanalysen: Troens rolle i nutide..
28/05/2020 09:21
Tema: På tværs af religionerne
28/05/2020 09:08
Har religiøsitet været en evolutionær..
27/05/2020 07:29
Naiha Khiljee: Velgørenhed skal være b..
20/05/2020 06:08
Halal smelter sammen med bæredygtighed
19/05/2020 06:22