annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15533515
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2372112
Et andet syn 1980614
Jesu ord 1518211
Åndelig Føde 1465023
Galleri
Rødhus strand
Hvem er online?
0 registrerede 380 gæster og 308 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Skriv et nyt svar.


Smilies Opret hyperlink Opret link til e-mailadresse Tilføj billede Indsæt video Opret liste Fremhæv noget tekst Kursiv tekst Understreg noget tekst Gennemstreg noget tekst [spoiler]Spoiler tekst her[/spoiler] Citer noget tekst Farvelæg noget tekst Juster skifttype Juster skiftstørrelse
Gør tekstruden mindre
Gør tekstruden større
Indlæg ikon:
            
            
 
HTML er slået fra.
UBBCode er slået til..
Indlæg valgmuligheder








Som svar til:
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Hvad HansKrist dog skriver på facebook

SØVNENS DAG

Efter Nattens Søvn er det nu blevet SØVNENS DAG i dag den 16 marts.

I den anledning vil jeg tillade mig at vise jer det første jeg skrev for 20 år siden. Jeg snakkede med en præst forfatter teaterinstruktør og jungiansk terapeut (uddannet hos Ruth Poort). Efter at hun havde konstateret at mit liv bestod af jord og betonarbejde på akkord midtuge dagene og dansebal fredag og lørdag hvor jeg drak som et hul i jorden, udbrød hun, det er ikke nok for dig Hans, du skal noget mere. Hvorefter hun spurgte om der var noget jeg var dygtig til, ud over at støbe og drikke på akkord. Selv kunne jeg ikke komme på noget. Men hun blev ved med at jeg skulle noget, finde mit udtryk (hun var ikke jungianer for ingenting). Pyha hvilken stor forlegenhed og kattepine jeg der kom i. Kan du spille, kan du synge, kan du male og sådan blev hun ved. Pludselig råber hun, nu ved jeg hvad du skal, du skal skrive. Mig skrive, jeg er ordblind og kan ikke sætte to ord korrekt sammen. Jo du skal skrive, blev hun ved med at hævde overfor mig. Så gakkede jeg hjem og skrev mit første jungianske terapeutiske skriv som jeg finder er meget apropos SØVNENS DAG, det følger her:

NATTENS MYSTIK.

En hyldest til natten, vores skjulte anden natur.

Meget foregår om natten, kommer til os om natten.

Søvnen holder os tæt ind til livet, som moderen med sit barn på skød, søvnen ernærer os, som barnet ved moders bryst.

Ja søvnen er vores forbindelse til livet, fortæl dette til mennesket af i dag, som forsøger at oplyse, at udnytte, at leve alle døgnets 24 timer.

Der er lige så meget at blive klog på i mørket, i natten, i søvnen, som om dagen i lyset.

Der er intet nyt under solen, sagde ham fra bogen (bibelen), Platon forstod det, at bag denne verdens lys findes virkeligheden, de rene i ånden formår at skue dette rige, som ikke kan sanses på naturlig vis, men som ved en intellektuel akt, handling, en kreativ anstrengelse, hvor vi overgår os selv, kan begribes. Vi lukker ikke øjnene for verden, og for det der er i verden, men vi sprænger de bånd der holder os fanget i lyset, og som objektiverer os som individer i en stat, når vi nu er subjekter i åndens verden.

"Natten er ikke mindre skøn, ikke mindre guddommelig end dagen, om natten lyser stjernerne, natten bringer åbenbaringer, som dagen ikke kender. Natten er mere oprindelig, mere elementær end dagen. Natten er mere metafysisk, mere ontologisk end dagen. Det dybe og det dunkle svinder hurtigt i dagslyset, ikke blot i naturens, men også historiens verden. Dagen har ingen dybde". Berdyaev.

"Dagen kan lyve, den kan gøre træt, dens energi kan slippe op, dens dekorationer kan falme. Mennesket som lever på overfladen, kan gribes af længsel efter tilværelsens dybeste væsen, dens dybeste kilder. Den egentlige, inderlige fordybelse hører sammen med dagslysets forsvinden, med at man dykker ned i mørket". Berdyaev.

Natten venter, natten har et tilbud til os. Natten lindrer og forløser os fra hverdagens trvialiteter og fornedrelser. Depressionen er den dybe nat som forsøger at helbrede os, forløse os fra de overgreb, fra den voldtægt, livet i lyset, dagen, påførte vores sjæl.
Nattens Dronning, hvis nektar er bedre end alle lykkepiller, luk hende ind, byd hende velkommeen! Hun er som lindrende balsam, som en lise, for vores sjæl. Hun er vores brud, vores brudgom, den nødvendige forening, hvor vi får lov til at svømme hen i livets oprindelige kildevæld. At vi mennesker ikke er mere sindssyge end vi er, skyldes søvnen. Tak for natten, tak for søvnen, takket være disse er vi nogenlunde raske og sunde, endnu da. Men søvnløsheden har ramt det moderne menneske og kylet os op på overfladen, op i overfladiskhed. Sov for helvede folkens. Der er ikke den dårligdom som vi mennesker ikke kan sove os fra. Sov på den, sov på det.

Om natten når vi sover kysser vi livet.

Får vi vores søvn ødelagt får vi vores liv ødelagt. Også derfor de siger på engelsk: "kill insomnia before it kills you".

Derfor kærer læser, kom natten, søvnen, i hu og hold den hellig! Søn og helligdage bliver til søvn og helligdage.

Om dagen piner vi os selv, om natten lyster og forlyster vi os selv. Dagens hæsligheder får os til at længes efter nattens søvn og drømme. Om dagen går vi og det ad helvede til om natten drømmer vi os i himlen, op til Gud, guddomsriget hvor vi hører hjemme. Vi får ikke bare en på øjet, vi får en på hjernen så hatten passer næste dag vi står op.

Moderne mand og kvinde, hvad vil du vinde, hvad vi du opnå ved at ligegøre dig med denne verdens lys, ved at tænke verdens tanker, hvad tror du der sker den dag du formår at være 100% tilstede i denne verden alle døgnets 24 timer, ja du mister din forbindelse, din oprindelighed (religiøsitet) går tabt, og du overgiver dig selv til jordisk liv, ja du falder fra, frafalden vil du være, du faldne menneske, der har tabt din himmelske styrelse, den styrelse som klæder liljen på marken, og som gjorde at du voksede fra foster i moders liv, til legende barn, opnåede ungdommes skønhed, når frem til frugtbarhed og modenhed, og dersom du tør bevare denne forbindelse til din vækst og sundhed, helse, i det skjulte, så venter der dig den største triumf i form af forstandighed og visdom, ja himmelsk liv vil blive dig skænket.

Mange kræftsygdomme i dag, og det siger sig selv at de mange sygdomme som udspringer af træthed og overanstrengelse skyldes vores manglende forbindelse til natsiden og søvnen i vores natur, manglende forbindelse til det ubevidste. Dybdepsykologien burde være et forsøg på at genetablere denne forbindelse, vores religiøsitet, men som jeg ser det har den blot lidenskabeliggjort, betændt den lyse objektive dekadente og forgængelige verden som vi har ude foran os, ham der giver sig ud for at være en lysets engel lyser blot lidt kraftigere i dag, så vi har svært ved at skimte vores bagvedliggende natur der findes i forbindelse søvnen og ArkeÅnden her. Selv om natten, som ellers naturligt burde tilhøre Gud, og kærligheden, er vi oplyste og lystige, aktive med at misbruge hinanden som objekter, her havde vi dog chancen for at leve som subjekter i kærlighedens guddommelige univers.

Ved hjælp af billedbladet her og nu, kigger vi ind i en villa der er badet i kameraernes projektørlys alle døgnets 24 timer. Ved hjælp af blitzlys, speed og ecstacy, cigaretter og spiritus, og aggressiv musik forsøger vi at udvide, og udstrække den hæslige oplyste, objektive tilværelse på bekostning af nattens mystik, nattens fordybelse, og hvad ellers natten har at byde på af skatter som, romantik, dybsindighed, ægte kærlighed, visdom og meget mere af det der hører natten til. Det er som om vi ikke længere stoler på de kirtler i hjernen som virker om natten. Vi tør ikke natten, vi er metafysiske ængstelige, metafobisk, ontologisk set skræmte og aldeles usikre på vores oprindelse, forbindelse, religiøsitet, på vores søvn (på vores lille død), på vores nat, på det ubevidste.

-0-0-0-0-

Advarsel, her bør alle stoppe deres læsning, der er ingen grund til at læse de efterfølgende grå sider.

-0-0-0-0-

Er det ikke sjofelt at oplyse og opløfte, at objektivisere og overfladiskgøre kærlighedens dybe nat mystik, vores inderlighed, som vi gør det i vore dages ungdomsmassekultur, mediekultur, noget må gå tabt, men at de ælder ikke har noget at stille op imod disse dekadente strømninger, men selv er faldet på røven for disse strømninger, er blot et vidnesbyrd om den almindelige åndelige forfald hos velfærdsnationernes rige mennesker. Rige som de er på objekter og objektivitet og fattige som subjekter i ånden. Vi i vesten må vise at vi har mere at byde på kulturelt og åndeligt set end dette. Jeg både vægre og græmmer mig over at være den del af det samfund, jeg føler mig utilpas, og det gør mig ked af det, og på den politiske debat kan jeg høre at denne forbrugsfest skal forsætte, det er godt for økonomien siger de (vist nok den højeste guddom for den vantro vesterlænding, så vidt jeg har forstået), at det så gør mig ked af det og smadrer økologien, vores natur, og den dybe nattens mystik som gør livet værd at leve, er der ingen der tager hensyn til. Og så vidt jeg har forstået så skal disse tendenser globaliseres, udbredes til hele verden. Nej tak, vi har et rimeligt godt samfund her og vi sover godt om natten så vi vil ikke oplyses og objektiviseres alle døgnets 24 timer, ud af døgnrytme, er det ikke forståeligt at der er nogen der siger sådan rundt omkring hvor vi kommer buldrende med vores projektørlys på objekter at begære døgnet rundt i en uhørt forbrugsliderlighed aldrig set før. Er det ikke forståeligt at de blot beder om at kunne få lov til at bevare deres forbindelse, deres religiøsitet, til deres indre verden, den dybe nattens mystik og skatten i deres liv, det værdifulde, hvorfra de henter meningen med tilværelsens deres. Jeg vil da gerne stå frem og vidne om at det ikke altid, overalt, og for os alle, er lige sjovt at tilhøre den vesterlandske kultur, og at vesterlandets kulturtilbud indeholder mange menneskeligt set nedbrydende giftstoffer, og at det bestemt undergraver vores ånd og at det på sigt vil belaste og ødelægge naturen udenfor os og inde i os (søvnen).

At være tro imod natten og søvnen, vores skjulte anden natur vil gøre os mere mådeholden og sundere. Vi vil blive bevidste om at vi er en del af noget større, en større natur fyldt med ontologisk tilfredsstillende selvværd og mådehold når vi bevarer forbindelsen eller religionen til nattens mystik og søvnen, som burde være os helligt og dyrebart, således at ikke kun økonomisk vækst skal guddommeliggøres og have gudestatus i vores liv. Vi elsker og tilbeder den økonomiske vækst, og i afgørende situationer er det den der styrer os og ikke os der styrer den. Tredje verdenskrig kommer og den bliver et opgør med verdensøkonomien, kapitalismen, og den bliver forfærdelig, men bagefter er vi blevet befriet for en forfærdelig fejludvikling og fejlslagen økonomisk kurs og tænkning, som vi vil opdage ikke var en nødvendighed, men blot bestod i at vi ikke turde drive politik. Vi er tilhører de generationer i historien der ikke tør drive politik. Politikerne gør ikke andet end at servicere et tåbeligt kapitalistisk system der har en indbygget katastrofe gemt i sig om vi ikke ved hjælp af politiske beslutninger bringer dens tåbelig logik under vores herredømme. Kapitalismen enerådende er en kræftsvulst der ender med at tage livet af os og kloden, naturen må nødvendigvis bukke under til sidst. Vi ved en kræftsvulst skal have næring, noget at leve af, og det er nøjagtig hvad vore dages politiker gør, i deres angst for at drive politik, så servicere og ernærer de denne kræftsvulst som kapitalismen udvikler sig til på sine egne betingelser. Går vi nogle hundrede år tilbage i historien fandtes der politiker med visioner der turde drive politik, sådanne findes overhovedet ikke længere. Det ville være skønt om vi kunne undgå en tredje verdenskrig, men det kan vi ikke, fordi de der sidder på pengemagten ikke vil omlægge det kapitalistiske økonomiske system, således at det bliver underlagt fornuften, det politiske fornuftige menneskeligt set. Det kapitalistiske økonomiske system som det er i dag, er at sammenligne med en uterlig kræftsvulst, i værten menneskeheden, som følger sine egne love, og fører sit eget selvstændige liv lige indtil værten, menneskeheden og natur, bukker under.

Alle store religioners forsøg på at binde menneskeheden organisk sammen er mislykket, de kejserlige systemer har vundet over alle religionerne, og religion er blot noget vi hygger os med, ved siden af selve livet som den kunst vi betragter på museerne, og med religionerne sat ud af spillet, som det begyndte i renæssancen, og forsattes med reformationen, har vi overgivet os til en økonomisk udvikling som vi ikke dengang kunne forudse konsekvenserne af. Hvis vi ikke hurtigst muligt får en NY MIDDELALDER er det slut med os.

Religionernes værdi er vi totalt uvidende om i dag, ja vi har kun et overbærende smil til overs herfor, det er et kuriosum, en parentes, noget vi burde have skilt os af med for lang tid siden. Men religionernes sande værdi er at forbinde menneskeheden med livet selv, bevare forbindelsen til nattens mystik og søvnen, til livet selv, kilden til alt liv, til skabelsens mysterium, at forbinde os med det inderste og mest værdifulde og bevare den vej igennem vores vitalitet.

Religionerne forsøger ikke at guddommeliggøre den menneskelige natur, men at udvikle og personliggøre (sætte ansigt på) menneskets guddommelige natur og der er en verden til forskel. Religionerne er sat op imod de kræfter der vil atomisere os, og fraspalte og frarøve os vores guddommelige oprindelse, men endnu vigtigere, forbindelsen dertil. Ja religionerne modsætter sig de kræfter der vil gøre os til enkeltindivider, objekter, i det økonomiske verdenssamfund. I vore dage har kapitalismen fået gudestatus, forbrug og luksus ligeså, og politik er ikke længere politik, men blot at servicere dette monster der til sidst smadre alt for os. Det nye menneske på scenen vi behøver er det religiøse menneske der også er det politiske menneske. To regimente læren medførte anden verdenskrig og den udløser også den kommende største katastrofe af alle.

Dersom politik og religion ikke finder sammen igen som dag og nat, som bevidstheden og det ubevidste, så kommer vi ikke igennem uden en katastrofe af helt uhørte dimensioner.

Men hvad gør vi, som på Titanic, musikken spiller lige til det sidste.

Det hændte paa et Teater, at der gik Ild i Kulisserne. Bajads kom for at underrette Publikum derom. Man troede, det var en Vittighed og applauderede; han gentog det; man jublede endnu mere. Saaledes tænker jeg, at Verden vil gaa til Grunde under almindelig Jubel af vittige Hoveder, der tro, at det er en Vits. Kierkegaard.
Seneste indlæg
Er dette videnskab...
af ABC
28/03/2024 10:05
Hvad skal du med Koranen...
af ABC
27/03/2024 13:31
Ramadan-måneden
af ABC
26/03/2024 19:13
Snyder religionerne?
af ABC
24/03/2024 18:58
Kærlighedsbevægelsen...
af ABC
24/03/2024 17:18
Nyheder fra DR
Frankrig genoptager støtte til palæsti..
28/03/2024 15:25
Letlands udenrigsminister trækker sig e..
28/03/2024 14:45
FN: Flere end 1.500 dræbt under bandevo..
28/03/2024 13:27
Efter sygdom: Paven prædiker igen til p..
28/03/2024 13:19
Visitationszone forlænges yderligere ef..
28/03/2024 12:50
Nyheder fra Religion.dk