|
0
registrerede
85
gæster og
226
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Ipso Facto
Emne: Re: ORD ER IKKE EVIGE.
|
Hej Arne!
Synd at Ole Bjørn ikke ønsker at diskutere på argumenter, således som man ellers med sort udbytte har gjort i filosofi og videnskab gennem årtusinder. Det er som bekendt gennem saglig diskussion af uenighed (dissens) at erkendelsen kommer videre, mens forsøg på at tromle en sandhed igennem for at fremtvinge koncensus virker dræbende.
Selv er jeg ikke dogmatiker og derfor altid parat til at ændre opfattelse, blot argumenterne er tungtvejende nok.
På grund af andre højere prioriterede opgaver, som sagsbehandlere uddannet på Forvaltningshøjskolen har lært at sige, har jeg været fraværende fra debatten i et par dage, men vender nu tilbage for fuld kraft. ;)
Der ligger væsentlige indlæg fra både Hanskrist og Kristian Petersen og venter på min kommentar. Forinden vil jeg dog godt give et lille indspark til overskriften i denne tråd, der synes at fastslå en endegyldig sandhed: ORD ER IKKE EVIGE.
Faktisk er jeg enig med Ole Bjørn i, at ORD ikke er evige. Det er ikke ordene der er evige og uforanderlige, men de implikative relationer mellem begreberne.
Så lad mig først give en kortfattet og BRUGBAR definition af, hvordan begrebet begreb er defineret i den nyeste begrebsfilosofi.
Et begreb er hvad der "bliver tilbage", når der abstraheres fra en betegnelses fysiske skikkelse. Ordene eller tallene er det, som kommer til udtryk i de implikative relationer mellem ordene eller talbetegnelserne. Måske er det lettere hvis jeg her koncentrerer mig om alene at tale om tal, selv om der i princippet gælder det samme for tal som der gælder ford. Tallene er jo også ord i sproget - talbegreber.
Tallene er defineret ved de implikative relationer mellem talbetegnelserne indbyrdes og mellem talbetagnelserne og andre betegnelser (først og fremmest betegnelser for det, som på det abstrakte niveau i begrebsfilosofien kaldet primøre objekter. Primære objekter viser sig så i den fysiske verden at være det samme som mekrofysiske legemer/partikler).
Mans talbetagnelserne kunne være anderledes, så står de for et system af implikative relationer, som har samme nødvendighed som modsigelsesprincippet og dets implicitte betydningsteori. Eller anderledes udtrykt: Det aritmetiske nødvendighed er af ganske samme art som den nødvendighed, der er målet for afgørelsen af, om der findes et filosofisk uomgængeligt system af grundbegreber for virkelighedsbeskrivelse. I begge tilfælde er nødvendigheden begrebslogisk - og bygger i sidste instans på modsigelsesprincippet og dets implicitte betydningsteori.
Når det således er givet, at tallene (som ordene) er begreber, så er det også givet, at der ikke eksisterer en verden af matematiske objekter, i samme forstand som der eksisterer en fysisk verden. Der eksisterer højest en matematisk verden, i samme forstand som der eksisterer et logisk nødvendigt system af grundbegreber for for virkelighedsbeskrivelse. Den matematiske begrebsverden er uafhængig af os, i samme forstand som et logisk nødvendigt system af grundbegreber for virkelighedsbeskrivelse må være uafhængigt af os, men ikke i samme forstand som bordet, jeg sidder ved, er uafhængigt af mig og min opfattelse af det. For bordet er forgængeligt, som alt andet i den fysiske verden. Det er den matematiske begrebsverden ikke; og hvis der er et logisk nødvendigt system af grundbegreber for virkelighedsbeskrivelse, så er det heller ikke forgængeligt.
Den matematiske begrebsverden er uafhængig af os, fordi den i sidste instans bygger på modsigelsesprincippet og dets implicitte betydningsteori. Alt, hvad der alene bygger på dette grundlag, er uafhængigt af os; ja mere end det, det er uafhængigt af den empiriske verden. Det er evigt og uforanderligt. Det er selve det, at den matematiske begrebsverden bygger på modsigelsesprincippet og dets implicitte betydningsteori, der gør, at vi kan begrunde, at den er uafhængig af os.
Hvis man for at orientere sig lidt i det filosofiske landskab søger på Wikipedia under filosofi/begreb, får man en forklaring som ligger meget lagt fra den jeg har skitseret ovenfor:
"En klassisk formel begrebsopfattelse
Definition: Ved et fænomen forståes her netop: En del af virkeligheden. Ethvert begreb er også et fænomen (fordi et begreb opfattes som værende en del af virkeligheden af den beskrivende/betragtende person). Ethvert objekt.[1]
(En mulig definition af begrebet begreb )[2]
Et begreb består af netop tre dele: Betegnelse, intention (hensigt), extension (omfang). ..."
Link til artikel: http://da.wikipedia.org/wiki/Begreb
Rent principielt er jeg enig med Ole Bjørn i, at Wikipedia er notorisk upålidelig eller udviser strækt svingende kvalitet, hvorfor man selvfølgelig ikke kan anvende opslag dér til ret meget i en saglig diskussion af vanskelige filsofiske emner/problemer. Man kan måske få et lille overblik, set fra en enkelt vinkel, skrevet af en bidragsyder som måske blot prøver at udbrede en bestemt filosofisk skoles synspunkter på bekostning af de konkurrerende skoler.
Efterhånden som jeg får tilføjet flere afsnit til min redegørelse for ords betydning, burde det stå klart for debattørerne, at den kortfattede definition jeg her gav på, hvad et begreb er, bygger på meget grundige begrebslogiske undersøgelser, der så vidt jeg kan bedømme, er velunderbyggede og konsistente.
Hilsen
Ipso Facto 
---------------
"He who does not understand your silence will probably not understand your words." - Elbert Hubbard.
|
|
|
|
