|
0
registrerede
497
gæster og
215
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Hvad HansKrist dog skriver på facebook
|
Mennesket som selvregulerende, og selv udformende sin biologiske skæbne.
Primært gennem et fysisk aktivt liv regulerer mennesket selv dets stofskifte. Lettere aerob fysisk aktivitet, bevægelse gennem muskelarbejde, øger og forbedre åndedrættet, det sætter gang i pulsen og kredsløbet.
Endnu er der ikke fundet nogen bedre universal medicin eller kur imod sygdomme, somatiske eller psykiske.
Stort set alle sygdomme skyldes at mennesket har opgivet denne form for selvregulering, typisk gennem ensidigt for hårdt arbejde (et for stort arbejdspres (hvor arbejdet mister det frivillige selvregulerende aspekt)) eller gennem nærmest det modsatte, passivitet, fysisk inaktivitet.
Der er altid tale om et misbrug, alle mennesker har et misbrug inde på livet. Chris MacDonald kalder det for et mismatch når vi misbruger eller bruger os selv forkert som fysisk kropslige i verden værende væsner designet til, skabt til, selvregulering gennem at være i bevægelse, fysik aktive, for det er her igennem vi styrker vores fysiske konditioner, vores humør og intelligens (positive hjernefunktion) får appetit, vi opbygger søvnbehovet (og formår at sove (anabolske restituerende vigtigste af alt)).
Selvreguleringen skal komme indefra, så det nytter ikke at blive kommanderet udefra til fysisk aktivitet, dette vil endda kunne være skadeligt.
Det er da også den selvregulerende idrætsmand der vinder på den lange bane.
At kunne regulere sig selv og derigennem skabe til stadighed mere og mere komplekse biologiske (ikke mindst neurobiologiske) selv organiseringer eller former for selvorganisationer er lig med fysisk og psykisk og åndelig vækst, udvikling og modning.
Dette er hvad de ypperste mest succesfulde topidrætsmænd formår bedre end andre.
Det sker over en årrække, mens talentet realiseres.
Selvregulering betyder at det man gør indenfor sin idrætsdisciplin er noget man har set og indset i ånden. Hvis det ikke er det, så bliver det ikke til selvregulering som komplekse former for selvorganisation.
For enhver idrætsmand det gælder om at finde ind til det punkt i ånden hvor ens selvregulering foregår, hvor man regulerer sig selv, og en regulering over tid bliver til komplekse former for biologisk, ikke mindst neurobiologisk, selvORGANisation. Altså vores organer forandres gennem den til stadighed øgede HELHEDS-kompleksitet de bliver en del af, sammenfiltres.
Kun dersom det sker for en idrætsmand i ånden vil det batte noget. Så den idrætsmand der bedst fanger og forstår sin selvregulering, at han/hun gennem fysiske aktiviteter kan regulere sig selv og over tid skabe komplekse biologiske, ikke mindst neurobiologiske, selvORGANisationer, han/hun vil skille sig ud fra sine konkurrenter over tid, uanset talentet.
Det vigtigste foregår i ånden, hvorfor vi også siger at den vigtigste konkurrence rute/bane er den mellem ørerne.
Det er filmen derinde der styrer det hele. Og enhver stor idrætsmand lever i denne sin indre FILM eller DRØM.
Filmen må ikke knække, drømmen må ikke briste. Gør den det er idrætsmandens succes slut. Nå det var det der gik galt Hans.
Noget af min inspiration til at skrive som ovenfor fik jeg fra Christopher Bergland psychology Today Blog Posts:
Christopher Bergland psychology Today Blog
|
|
|
|
