1
registreret
(1 usynlig),
210
gæster og
69
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Ipso Facto
Emne: Re: Kort introduktion til begrebsfilosofi
|
Kære Tros!
Da du ikke synes at være bekendt med betydningen af ordet "motivanalyse" er du selvfølgelig også ude at stand til at identificere, hvornår du selv anvender motivanalyse og hvornår du ikke gør det.
I dit første indlæg i denne tråd, hvor du uden argumenter afviser mine begrebslogiske overvejelser og en summarisk pædagogisk fremstilling af hvad man beskæftiger sig med i begrebsfilosofien, afslutter du med følgende spørgende sætning:
"Er det blot et udtryk for forfatterens ubændige trang til at gøre sig bemærket med noget sludder, som formodentlig har til hensigt at dupere rakket?"
Det spørgsmål du stiller er, om det jeg skriver om begrebsfilosofi er udtryk for en ubændig trang til at sige noget ingen forstår (sludder) i den hensigt "at dupere rakket".
Du spørger således til mine motiver for at skrive som jeg gør, og du formoder, at mit motiv er, at imponere personer med færre forudsætninger end mig selv (hvilket er hvad udtrykket "dupere rakket" betyder), for at opnå anerkendelse på et falsk eller uhæderligt grundlag.
Hvad mine dybeste eller egentlige motiver til at beskæftige mig med filosofi gennem snart et halvt århundrede og forholde mig til tilværelsen ud fra den derved erhvervede indsigt og viden, det er for det første sagen uvedkommende. For det andet kan vi umuligt kende andres egentlige motiver for den adfærd de udviser. Faktisk er vi efter min opfattelse endog afskåret fra at vide alt om vore egne bevæggrunde. Blandt andet fordi motiver eller handlingstilskyndelser kan være ubevidste. Men vi kan førsøge, at blive mere bevidste om hvorfor vi handler som vi gør og underkaste vore egne bevæggrunde en kritisk analyse før vi handler.
Motivanalyse af en opponent hører ingen steder hjemme i en saglig debat. Hvis man stiller spørgsmålstegn ved en opponents egentlige motiver i stedet for at forholde sig til hans argumenter med modargumenter, afsporer man enhver mulighed for saglig debat. Motivanalyse i debatsammenhæng er næsten lige så slemt som at påklistre psykiatriske diagnoser på en opponent, man af en eller anden subjektiv grund ikke bryder sig om, for derved at få ham stemplet som en "syg afviger", hvis meninger man ikke behøver at tage alvorligt. Det sker ud fra devisen "sindsyge siger så meget sludder, så en sådan person og hans holdninger kan man da ikke tage alvorligt."
Måske skyldes dine debatafsporende unoder, at du ikke er tilstrækkelig bevidst om dig selv, og om dine egne motiver til at debattere som du gør?
Hvis du mener at begrebsfilosofi er noget sludder, kan jeg i stedet henvise til et udtryk der er indgået i sproget som en fast talemåde, eller idiom, som indeholder essensen af det jeg har prøvet at forklare ovenfor: At se splinten i broders øje, men ikke bjælken i eget.
Betydningen er, at man skal passe på ikke at kritisere andre for fejl eller mangler som man måske selv har.
Udtrykket stammer fra Bibelen, fra Matthæusevangeliet 7,2-5:
"For den dom, I dømmer med, skal I selv dømmes med, og det mål, I måler med, skal I selv få tilmålt med. Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men lægger ikke mærke til bjælken i dit eget øje? Eller hvordan kan du sige til din broder: Lad mig tage splinten ud af dit øje! og så er der en bjælke i dit eget øje? Hykler, tag først bjælken ud af dit eget øje; så kan du se klart nok til at tage splinten ud af din broders øje".
Idiomet (om bjælker og splinter) er synonymt med følgende talemåder:
Den skal selv være pletfri, som udskælder andre. Den, der sværter andre, bliver ikke selv hvid af den grund. Fej først for din egen dør, før du fejer for andres. Hvis du vasker dine egne vinduer først, har du lettere ved at se snavset i dine naboers.
De associationer dette burde give anledning til er indeholdt i ord som: hykler, hykleri, indrømme kritik, selvransagelse.
Et vigtigt element i enhver god samtale eller debat er, at vi gerne også skulle berige hinanden med den særlige viden, erfaringer og eftertænksomhed enhver person har erhvervet ved at reflektere over sin egen og andres eksistens.
Måske burde du tage dig selv lidt i nakken, således som jeg har måtte gøre mange gange, når følelserne løb af med forstanden? Blot et godt råd, som bygger på et langt livs gode, men også bitre erfaringer.
Hilsen
Ipso Facto
---------------- "Don't pay any attention to the critics - don't even ignore them." - Samuel Goldwyn.
|
|
|
|