|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Hvad HansKrist dog skriver på facebook
|
Vi har haft et år der var "hjerne -året", nu vil jeg her 2017 op til overfladen og gøre 2017 til året for "person og ansigt".
Lad os få sat ansigt og person på hjernen.
Ja lad os vække hjernen med ansigt og smil og ømhed i forbindelse kommunikation.
Kære menneske, kom nu op til overfladen, op i person og ansigt, op i billedligheden igen, skønheden som værende hvor sandheden åbenbares.
skal vi lege med ansigter, vore ansigter, ja dette er meget hvad kærlighed går ud på
en leg med ansigter, en leg med vore mange ansigter, alle de mange sider af vores personlighed der i tryghed mellem to mennesker får lov til at blive afprøvet
derfor kan en forelskelse ikke ret godt skjules for omgivelserne
Lad os sætte fokus på ansigtet og participation, altså kristendommens spiritualitet, frem for sindet, det ensomme forladte sind som i mindfulness og buddhismen.
Christfulness er intentional affektfulness.
Til forskel fra affektløse og udtryksløse mindfulness er christfulness udtryksfuldt emotionalitet og affektfulness i ansigtet der er fyldt med de spontane suveræne livsytringer og ja henvendelse, intention og kommunikation, gennem talens åbenhjertighed.
Gud i den kristne tro må forblive person - ikke en upersonlig kraft eller energi eller ide - da det handler om en relation (gerne livslang), et jeg og et du. Jo længere en sådan relation har varet, jo mere indser vi, hvor lidt vi egentlig ved om den Anden/Gud, dette er kærligheden der bliver dybere.
uden ansigt og person kan mennesket aldrig siges at have del i Gud eller i det Guds Billede, Motiv og den Objektivitet, Kristus, vi er skabte til og i
Kristi'lighed eller Christfulness er det Guds Billede og den Skønhed, den person, den vores personhed der selvudgivende vender imod næsten, og det ansigt vi har fra først af, fra før vores de spontane suveræne livsytringer blev stækket.
Christfulness forklarer og herliggør human face. Det er Helligåndens udtryk og udseende og smukke fremsyn og rettethed. Ånden i og over vores ansigt der kommer til udtryk i et fremsynet tiltalende kommunikerende udseende.
Dersom vi ikke bærer Gud og Guds Kærlighed Kristus i hjertet lukker det menneskelige ansigt i, det mister sit affektfulness, de spontane suveræne livsytringer, det mister sit liv og emotionalitet, altså personheden der befinder sig i skønheden, det smukke, går tabt.
Lad os få sat ansigt og person på det religiøse, det med os og Gud. Lad os finde en vej fra det upersonlige frem til det menneskelige ansigt og øje, personlighedens liv i og med og ved Gud.
Human face = Kristus som det også er Guds Ansigt, det billede motiv objekt vi er skabte til.
Vi kender alt for godt, fra religiøs hold (jødedom og islam) modstanden imod hvad jeg skriver, præsenterer jer for her. Nemlig billedstormen, ikonoklasmen, som vi ser igen i dag udspille sig, blive ført ud i livet i Syrien og Irak af IS.
Kristendommen der er kropslighed = inkarnation har aldrig været bange for det sanselige og billedlige konkrete, i forbindelse kropslighedens sanselige livgivende nærvær.
Kristendom er God in human face blandt os, at anerkende og se og bekræfte dette forhold gælder for alle mennesker.
Kristendom fører ingen mennesker bag lyset, bag ansigtet, bag nogen person, nej kristendommen bedrager ingen med sort snak eller hård snak om hvad der er Guds Ord eller den rette tro/troenhed. Det forbyder Guds medlidende medfølende ansigt og person Kristus, Guds Kærlighed, der er sendt til os mennesker for at befri os fra alle hårde religiøse ord og domme.
Ordet må aldrig være i uoverensstemmelse med Billedet af Guds Ansigt i verden Kristus.
|
|
|
|
