|
2
registrerede Arne Thomsen
,(1 usynlig),
362
gæster og
63
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Ipso Facto
Emne: Re: Kort introduktion til begrebsfilosofi
|
EFTERLYSNING
Findes der overhovedet nogen her på debatten (inkl. bjørnen) der forstår, hvad hjernekirurgi er, og kan give en kort og brugbar definition?
Selv med en sådan forståelse kan det næppe tilrådes, at debattørerne som amatørneurologer begynder at snitte i hinandens hjerner for at få en ændret bevidstheds- og virkelighedsopfattelsen hos dem, der lider af falsk bevidsthed.
Mon ikke de fleste mennesker er fornuftige nok til at indse, at selv om de fik en "brugbar definition" på hvad kirurgisk neurologi er, så ville dette ikke sætte dem i stand til umiddelbart at omsætte denne viden operativt så at sige 
Imidlertid er det ikke vanskeligt, at dyrke sine egne gulerødder efter erhvervelse af bogen "Dyrk dine egne grøntsager". Man skal blot kunne læse og forstå dansk, være i stand til at følge bogens instruktioner til punkt og prikke, så kommer der med garanti dejlige friske økologiske gulerødder ud af det.
Hvilken relationen er der mellem ordene i bogen, der fortæller hvordan man dyrker gulerødder, og virkeligheden kan man spørge?
Det er faktisk det spørgsmål, som undersøges i begrebsfilosofien - forholdet mellem de ord hvormed vi beskriver virkeligheden og virkeligheden som den er i sig selv.
Hvad betyder ordet "gulerod"? Det spørgsmål er ligefremt. Det er ikke forudsat, at vi kender betydningen af ordet "gulerod", når vi spørger om betydningen af det ord - tværtimod.
I filosofien stiller vi et mere abstrakt spørgsmål, nemlig "Hvad er betydningen af et ord?"
Dette er ensbetydende med, at vi spørger om, hvad der er betydningen af ordet "betydning", som dette ord forekommer i udtrykket "betydningen af et ord".
Der er altså her tale om, at vi bruger det ord, om hvis betydning vi spørger, i selve formuleringen af spørgsmålet. Men så synes det på en eller anden måde at være forudsat, at vi allerede forstår ordet "betydning", når vi spørger om dets betydning.
Når vi stiller det spørgsmål, så befinder vi os i en underlig situation. På den ene side så forstår vi ordet: for så vidt at vi kan anvende det korrekt. På den anden side så forstår vi det ikke: for så vidt at vi ikke eksplicit kan angive dets betydning.
Dette er blandt andet hvad begrebsfilosofi handler om. En gennemtænkning af, HVORLEDES vi overhovedet angiver betydningen af konkrete ord.
Da jeg således nu "har angivet en brugbar og operativ definition af hvad begrebsfilosofi er", så kan enhver person der har forstået den, selv tænke sig frem til en løsning af spørgsmålet om, hvordan forholdet mellem virkeligheden og de ord vi anvender til at beskrive virkeligheden er.
I den videre tænken sig frem til en løsning skal de nyudklækkede begrebsfilosoffer dog være opmærksom på een uomgængelig betingelse. De må alene anvende sprog og logik til at løse problemet. Sansedata (empiri) skal holdes helt ude af begrundelsessammenhængen, det som kaldes de begrebslogiske eksplikationer. (Hvis man anvender både empiri, sprog og logik for at bestemme virkeligheden, så dyrker man ikke begrebsfilosofi, men erfaringsvidenskab).
Et tip mere før man tænker sig videre frem. I bestræbelserne på at formulere en generel betydnings- eller meningsteori - en teori for hvad ord betyder, eller hvordan deres mening fastlægges - bør man starte med noget som er absolut sandt i en hvilken som helst mulig verden, også kaldet en endegyldig sandhed. Alt som ikke hviler på en endegyldig sandhed kan man selvfølgelig ikke være sikker på er sandt. Så man bør nok starte med at besvare spørgsmålet: om der findes endegyldige sandheder og om vi i givet fald kan erkende sådanne sandheder. Når man derefter har identificeret den mest sikre og fundamentale endegyldige sandhed, kan man ud fra denne ved hjælp af logisk implikation opbygge en betydningsteori. De fleste filosoffer er nået frem til, at modsigelsesprincippet er en endegyldig sandhed. Allerede Aristoteles påviste nemlig for 25 århundreder siden, at man ikke konsistent kan benægte gyldigheden af modsigelsesprincippet, fordi man nødvendigvis forudsætter dette princip, i og med at man overhovedet hævder et standpunkt - og altså også i og med at man benægter modsigelsesprincippet.
Så enhver person er allerede udstyret med de nødvendige forudsætninger for at kunne løse den begrebsfilosofiske opgave. Alt som kræves er sprog og logik. Det eneste værktøj er således den logiske tanke og det eneste kriterium som skal opfyldes er kravet om konsistens.
Selv om det således ikke er nødvendigt at læse hvad andre filosoffer har tænkt i historiens løb, så viser min erfaring, at det ikke skader, for så undgår man at begå de fejl som de begik, og kan i stedet begå nogle nye. ;)
Da jeg nu har givet en udtømmende definition af hvad begrebsfilosofi er, en der oven i købet er så brugbar at den umiddelbart kan tages i anvendelse af enhver person, så forventer jeg, at holosoffen snart kommer på banen med uigendrivelige sikre beviser på, at begrebsfilosofi er en illusion eller hvad det nu er han påstår.
Hilsen
Ipso Facto 
-----------------
"Verdens sjoveste mand, Victor Borge, købte for de mange penge han havde tjent en megastor kyllingefarm. En journalist spurgte Borge: Sig mig, har De forstand på kyllingeavl? Borge svarede: Nej, men det har hønsene." - Blot lidt positiv inspiration, inden debattens høns går i lag med begrebsfilosofien.
|
|
|
|
