Paradis på jorden???

Måske nok nogle oplever/erfarer livet her på jorden som et paradis, men for mange er det et helvede og vi kender nogle af grundene herfor.

Fred på jorden er jo nok ikke lig med paradis på jorden, men da ihvertfald nok en forudsætning for at paradis på jorden kunne få en chance.

Hvem har også sagt eller lovet os at livet skulle være nemt, at vi skulle opleve det, livet, som et paradis på jorden.

Min barndom har haft flere længere perioder hvor mit liv var som et paradis på jorden.

Disse gode barndomsminder gad vide hvor meget de betyder for et menneske højt op i alderen eller for det voksne menneske?

Men nu er barndommen, vores fortid, jo ikke en statisk størrelse, men en dynamisk størrelse der konstant ændrer sig og påny igen igen gør sig gældende for vores fremtid og nutid.

Vi mennesker fortolker og nyfortolker konstant på vores skæbne, livshistorie, vores fortid. Ligeledes er mange gode barndomsminder gået i glemmebogen, men for hver gang det lykkes os at åbne bogen eller kapitlerne fra vores barndom, så vil vores nutid bliver beriget som vi vil kunne sætte os nye mål for fremtiden.

Vi må ikke forsømme de vigtigste kapitler af vores liv, til forståelse af hvem vi er. Vi må ikke forsømme det barn vi alle har været og som vi altid vil bære med os uanset hvor gamle vi bliver. Hvad sker hvis vi forsømmer barnet i os, glemmer vores barndom, jo så går vi blot i barndommen ufrivilligt, tvunget og af nød. Og om noget dette er da et vink med en vognstang om at barndommen gemmer på nøglen eller hemmeligheden om os selv, hvem vi er.

Alle voksne mennesker har haft en barndom og det er den I/vi skal kigge på hvis vi vil prøve at forstå de voksne mennesker vi ikke forstår, hvis gerninger/adfærd som opførsel/optræden, ord/tale og tanker og pinsler/lidelser (hvor svært de har det med sig selv) vi ikke forstår.


Det var bare det jeg vil sige til ære for Freud som jeg sætter stor pris på.