|
0
registrerede
697
gæster og
497
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Hvad HansKrist dog skriver
|
Guru'en og ego'et
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/232912:Liv---Sjael--Guruen-og-ego-et
sjovt at læse en ældre artikel om Andrew Cohen og hans disciple (og ja et par kritikere). Nå men det farligste et menneske kan gøre er at fortrænge eller fornægte eller bekæmpe egoet (ego-self-akse strukturen) da 'egoet' ikke lader sig fortrænge, men blot synker ned i det ubevidste og der begynder sit eget autonome liv hvor den vil være udenfor vores kontrol og bevidsthed og dermed før eller siden kupper og snigløber 'den' os som Freud og Paulus så smukt har beskrevet dette forhold:
"jeg forstår ikke mine handlinger. Det, jeg vil, det gør jeg ikke, og det, jeg hader, det gør jeg... Viljen har jeg, men udføre det gode kan jeg ikke...For det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke, men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg." Rom 7.
Det pudsige er at Andrew Cohen fortsætter med at fordømme egoet, nu er det blot hans eget uerkendte ego (Skyggen) han fordømmer. Jamen forhelvede, så stop dog al den fordømmelse af egoet, det er en ond spiral uden ende. Paul Tillich skriver:
"Det er på høje tid, vi afskaffer den teologiske uvane at rette et moralsk indigneret angreb mod alle gloser, hvor stavelsen "jeg" eller "selv" optræder. Selve den moralske indignation ville ikke eksistere uden et centralt subjekt og en ontologisk affirmation.
Den teologiske påstand om, at ethvert menneskes sjæl er af uendelig betydning, er en konsekvens af jegets ontologiske affirmation som netop dette udelelige, uerstattelige jeg. Det kan kaldes "mod til at være sig selv".
Jeget er et jeg, alene fordi det har en verden, et kosmos, som det hører til, og som det samtidig er forskelligt fra. Jeget og verden vekselvirker; det samme gør individualisering og participation". Citat slut.
|
|
|
|
