|
0
registrerede
283
gæster og
49
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Hvad HansKrist dog skriver
|
Hvad HansKrist dog skriver på sin facebook side:
Jeg kender en hel del til den danske EnlightenNext bevægelse, som jeg ved flere lejligheder her har udtalt mig kritisk omkring såvel som Andrew Cohen.
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/522952:Ki...kendte-danskere
Min første kommentar (på min facebook side) til ovenfor anførte link af KD på facebook, lyder som så:
Hvordan moderne højt uddannede vestlige mennesker har kunnet lade sig forføre af Andrew Cohen har i mange år været mig en gåde, hvilket jeg har skrevet ikke så lidt om. 3 forhold falder mig for brystet; 1): guru fascinationen og tilbedelsen, beundringen, personen Andrew Cohen, som værende oplyst og særligt kvalificeret i 'åndelige', spirituelle, eksistentielle, spørgsmål; hvordan kan moderne højt uddannede mennesker dog falde på halen over at et menneske påstår han er oplyst? og det uanset om han hedder Andrew Cohen (apropos Brian Cohen, i life of Brian); Dalai Lama, Jesus eller Buddha (hele denne tankegang gjorde Luther og reformationen op med. Og 2): hans manglende filosofiske dannelse (manglende fortrolighed med moderne vestlig filosofi og spiritualitet (eksistentialismen fx)) og ja manglende fortrolighed med moderne psykologi og videnskab om hjernen, som gjorde at vi blot ufordøjet fik serveret endnu engang, østens religiøse filosofiske syn på spiritualitet, meditation, bevidsthed, intelligens og selvudvikling, som vi jo bliver stopfodret med i form af mindfulness bevægelsen, vore dages 'billige' folkereligiøsitet. 3): at folk som Deepak Chopra og Ken Wilber mfl, der i filosofisk dannelses mæssig hensyn befinder sig i en hel anden kompetent 'liga'/division, promoverede og anbefalede Andrew Cohen og hans bøger undrede mig meget.
Min næste kommentar ser sådan ud:
At Andrew Cohen verdensomspændende EnlightenNext bevægelse og new age buddhisme mindfulness filosofien, bevægelsen, så ukritisk vinder fodfæste i den vestlige verden, skyldes at filosofikum er faldet bort fra vore universiteter som obligatorisk fag (det skete i 1971). Ingen moderne højt uddannede mennesker kan længere kritisk vurdere det billige bras vi oversvømmes med fra usa. Mellemkrigstidens kontinental europæiske filosofi og teologi, eksistentialismen og personalismen og marxismen, såvel som psykoanalysen, dybdepsykologien (Freud og Jung) er gået i glemmebogen. Vi kunne jo også blot stille vores egen Susan Hart op overfor new age mindfulness filosofien, der er jo ingen grund til at tabe hovedet, når vi godt selv kan om vi besinder os og tør stole på vores egen kritiske forstand.
Positivismens dominans i england og usa har skabt et tomrum, et eksistentiel filosofisk vakuum, hvor fx mellemkrigstidens kontinental europæiske filosofi er som sunket ned i glemslen for den yngre generation af vesterlandske intellektuelle eller højt uddannede mennesker.
PS:
En begyndende kritik af mindfulness filosofien om at være i NU'et og NU'et som det eneste eksisterende (den vulgære tidsforståelse)
At være i NU'et og endda påstå at kun NU'et eksisterer er ifølge Heidegger den vulgære tidsforståelse som endda præsenterer eller åbner os op for det værende på den uegentlige måde, hvor vi ikke forstår tingene eller hinanden som vi egentlig er, som vi er i egentlighed, nemlig i vores historicitet, i tiden.
At være i NU'et er den æstetiske (sanselige) og teoretiske (praksisfrie) måde at være til på, hvor det som erkendes har karakter af det nærværende, det som vi nu kan se og sanse. Det værende fastholdes i denne skikkelse som det her har eller får ud fra blot nutiden. Den vulgære NU'tids forståelse kan ikke andet end at præsentere os for det værende som det blot nærværende, det som er nu, hvor erkendelsen alene drejer sig om at gøre det værende nærværende for os, gøre det til noget forhåndenværende, til et objekt, som ses og beskues statisk, ja vi får en død statisk (stillestående) anskuelse af tingene.
Der er mange andre problemer i forbindelse med dyrkelsen af NU'et, nemlig at tiden blot svinder og går bort, aldrig opstår (og vi bliver sat udenfor tiden (historien) og havner i rummet med adskilte objekter, der ingen tid eller historie forbindelse, sammenhæng, er mellem)). For eksempel forsvinder fortiden, fortiden er afdanket og fremtiden bliver eller tænkes som den tid der endnu ikke er, og vi har ingen fremtidighed over vores liv, fremtiden kan aldrig komme ind på livet af os og gøre sig gældende.
Det største problem omkring dyrkelsen af NU'et er at der bliver et skarpt skel, grænse mellem NU-tiden og henholdsvis fortiden og fremtiden, som mellem fortiden og fremtiden. Men de 3 tids ekstaser eller tidsligheds ekstaser er samhørende, og det er endda fremtidigheden der har eksistential ontologisk forrang (da tiden/livet altid er imod vores endelige fremtid, døden), men det vigtige er at forstå de alle 3 er lige potente og virksomme i deres uadskillelige samhørighed.
|
|
|
|
