|
0
registrerede
289
gæster og
228
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Betingelsesløs tilgivelse.
|
Dag'...
"Men sådan går det, når oplægget blot er et forsøg på at hverve tilhængere til en gammeltestamentelig opfattelse af tilgivelse som en magtens nåde".
- Tja, det var lidt pointen med indlægget tidligt i tråden – dvs. dén vor ”nye” debattør valgte at se bort fra...;)
Det er nu ellers tydeligt nok, for den der kigger ham lidt i sømmen, idet gutten akkurat paralleliserer en almenmenneskelig tilgivelse med oldtidens idealer om ”højere” tilgivelsesformer (den såkaldt ”ægte tilgivelse”) – som relaterer sig til idéen om mennesket der underkastet guders velvilje, må ansvare for sine tanker og handlinger dér, men altså ikke afgørende overfor etiske bestemmelser der jo ka’ variere afhængig af samfundet.
Der er intet særlig interessant i indlægget, der bare er repetitioner over et gammelt tema, en slags ”subsidiaritetsprincip”, hvor den glade troende anerkender mennesket retten til selv at bestemme, men kun det guderne altså ikke gider bestemme. Det er dem man beder om tilgivelse hos, osv.
Grundlæggende ser vi jo atter her frygten for ikke at være ”helt rigtig”, at være ”uægte” og anderledes end idealet...malet ret op i ansigtet på den troende selv. Da man imidlertid må indse det som et livslangt projekt at finde referencer til noget ”ægte” i selve livet, da ræssonerer man derfor som så: det ”ægte” må ergo befinde sig udenfor livet – hvor man så accepterer idéen om døden som tærsklen til en mere ægte tilværelsesform, med fx. ”egoet” der opløser sig og man ender som et lille åndslys der blæser med generende styrke, og alt det dér.
Jamen hvilken poesi. Eneste problem er så lige, at man med sådan et livssyn, jo faktisk spilder tiden bort i sit liv, for hvilken mening skulle der være i at rende rundt her på jorden som ”uægtefødt”?
Tilbage står vel så problemet med at komme omkring dørmanden Sankt Peter (eller hva’ man kalder fænomenet), og må derfor bruge tiden til at missionere for tilbageføringen til det ”oprindelige”. Men hvis nu vi lige ser bort fra ubehaget ved sådan at gå rundt og føle sig ”uægte” og ”urigtig” – undtaget naturligvis Hønsemanden, der jo allerede er fraværende – ka’ man så overhovedet tilgive den almægtige skaber at lave sådan et rod i skabelsesprocessen, så mennesker ligefrem må henslæbe tiden i selvafvikling? ;)
mvh
Simon
|
|
|
|
