|
0
registrerede
426
gæster og
174
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: SagtModig
Emne: Re: Ægte tilgivelse
|
Selv om jeg er lidt usikker på, hvor dette emne egentlig hører til, har jeg besluttet at placere det her, under "Filosofi".
Påstand:
Det er en almindelig fejltagelse, at du bare kan tilgive nogen uden, at vedkommende har bedt dig om det, og det er falsk. En klog mand sagde engang:
"Kan endog Gud tilgive, hvis et menneske ikke angrer?" (tænk over det...)
Angre = 1. føle (og bekende) religiøs eller moralsk anger. 2. fortryder.
Jeg har endda hørt visse nyreligiøse grupper påstå, at de tilgiver alle, f.eks. også Hitler og andre destruktive elementer fra verdenshistorien. Sikke noget sludder! Det er meget letkøbt at komme med sådan en udtalelse og det kræver intet personligt offer af den, der siger det. Det er helt risikofrit at komme med sådan en erklæring. Hvor nemt og bekvemt - de gør det kun for at opnå en rar selvfølelse, men det har ingen reel værdi overhovedet! Det har intet med næstekærlighed at gøre, men er i virkeligheden egenkærlighed (også kaldet for "egoisme"), for de gør det jo kun for at opnå denne følelse af "selvgodhed", for deres egen skyld, og bestemt ikke for andres skyld - ingen tvivl om det, hos undertegnede.
For virkelig at tilgive nogen kræver det, at den person du tilgiver, selv har bedt om det (i dette tænkte tilfælde, en mand). Evt. når du selv konfronterer ham med det ved, at påpege hans krænkende opførsel. Og når du så er helt sikker på, at "krænkeren" virkelig har indset og forstået at han fejlede imod dig fordi, han nu forstår, at han har behandlet dig som han ikke selv ville ønske at blive behandlet af andre, og derfor forstår, hvordan han fejlede, så kan du tilgive ham - vel vidende, at han oprigtigt ikke længere ønsker at gentage den pågældende krænkelse af din person fremover. Det er ægte tilgivende, og har en ægte reel og meningsfuld værdi - for så viser det sig jo, at manden virkelig har lært af sin fejl, og "oven i købet", i processen, måske er blevet et lidt bedre medmenneske. Ikke så tosset, vel? Og det er jo netop i en sådan "livets lektie", at denne ægte konstruktive tilgivelse virkelig giver mening.
Krænke -r, -de, -t = skade eller begå overgreb mod nogens ære, selvfølelse el.lign.
- Synonymer: ydmyge, såre.
(Påstanden ender her!)
Hvad mener du, meddebattør, at ægte tilgivelse er? Er du enig i ovenstående påstand, eller, hvad mener du, at en ægte tilgivelse egentlig indebærer? Og har det overhovedet nogen betydning for dig, om det potentielt forbedrer din og/eller andres karakter at være "konstruktivt tilgivende".
I kender sikkert opfordringen:
"Behandl andre, som du selv ønsker at blive behandlet."
Hvilket, ifølge "påstanden", i min optik, også indebærer dette:
"Irettesæt andre, som du selv ønsker at blive irettesat."
Ja, det er bestemt lettere skrevet, end gjort, men er ikke desto mindre, synes jeg, værd at tænke over.
|
|
|
|
