|
0
registrerede
2021
gæster og
1951
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Kreativitet, intuition, inspiration og fornuft
|
- Nåda, to bevidstheder der fordeler arbejdet imellem sig, det må jeg nok sige
Jeg kom i den sammenhæng til at tænke på min kære Edgar Morin:
Sproget er det hus vi bor i og ikke kan falde ud af. (Heidegger frit efter hukommelsen)
Menneskeånden bor i sproget, lever af sproget og tager næring af repræsentationerne. Edgar Morin.
Myten er uadskillelig fra sproget, og ligesom Logos betyder Mythos oprindeligt ord eller tale.
Sproget føder Logos og Mythos som tvillinger, men efter fødslen går de hver til sit (lateraliseringen: højre venstre hjernehalvdels arbejdsdeling og differentiering via den kulturelle sproglige skoling og opdragelse næste generation); Logos bliver den rationelle tale kommende fra en logisk objektiv ånd, der forestiller sig verden uden for sig selv; Mythos konstituerer den subjektive, enestående og konkrete diskurs ved en ånd, som er vokset sammen med verden og oplever den som sit indre. Senere blev Mythos og Logos modsætninger idet Mythos forekom Logos at være som en fabel, en legende blottet for sandhed, og Logos syntes for Mythos at være kødløs abstraktion, noget ydre i forhold til de dybere realiteter. Edgar Morin (parentesen er dog min).
Arkeånden.
De to tankegange, den rationelle og den mythologiske, der er tæt forbundet i de arkaiske civilisationer, udvikles sideløbende i de historiske civilisationer og kan indgå i en forbavsende symbiose i vores moderne civilisation. Først og fremmest har den rationelle og den mythologiske tankegang fælles oprindelse; dermed mener jeg ikke blot ånd/hjerne i almindelighed, men de grundlæggende principper, der styrer åndens/hjernens operationer.
Mythologien er menneskelig. Dyrene er i deres beregninger uvidende om myten,og kan derfor forekomme mere logiske end vi med vores erkendelse. Man har længe troet, at myten var en primitiv illusion, født af en naiv anvendelse af sproget. Man må imidlertid forstå, at myten afslører en stadig levende Arketanke og ikke så meget en arkaisk forældet tanke. Myten stammer fra det, man kan kalde Arkeånden, som ikke er nogen tilbagestående ånd, men en Bagvedliggende Ånd, som i overensstemmelse med den stærke betydning af ordet Arke hænger sammen med de oprindelige kræfter og former i forbindelse med de hjernemæssige-spirituelle aktiviteters principielle og grundlæggende aktiviteter dér, hvor de to tanker endnu ikke er adskilt.
1. Den bagvedliggende Ånd er en gordisk hjerne-spirituel knude, hvor ikke blot de tankegange endnu er forenede, men hvor også:
- det subjektive og det objektive endnu ikke er adskilt
- repræsentationen smelter sammen med den repræsenterede ting (som det er en oversættelse af);
- sproget endnu ikke har adskilt det påpegende og det påkaldende, det prosaiske og det poetiske. Edgar Morin.
Fra hverdagserfaringen har undertegnede grisling her arketypisk kendskab til adskillelsen (synden) og sammensmeltningen (forligelsen eller mættelsen/behovstilfredsstillelsen) den subjektive og den objektive spaltning (synden) og genforening, som følger:
1: sult og nød hvor vi er adskilt (livmoderen) den nødvendige føde og næring for vores overlevelse og velbefindende, sundhed (tilfredshed); og så festmåltidet (barnet der får bryst, dier) hvor vi tilegner os og bemægtiger os byttedyrets kraft ved at drikke/æde det eller æde/drikke/indoptage gudens (Kristi) kraft eller ånd i forbindelse nadveren.
2: brunst og liderlighed (sexuelt lyst og begær), hvor vi er adskilt et egnet sexuelt objekt, og så den sexuelle samkvem hvor vi bemægtiger os og forenes i kærlighed vores begærede sexuelle objekt, kulminerende i orgasmen, hvor subjektet (manden) forenes sit begærede objekt (kvinden). Subjekt objekt spaltningen som et sexuelt problem, som kønnenes "kamp", hvor løsningen er den kærlige forening.
Mange kærlige hilsner HansKrist
|
|
|
|
