|
Skribent: Simon
Emne: Re: Kreativitet, intuition, inspiration og fornuft
|
”Det sværeste af alt, Arne, er at være stille. Det er svært fordi vi altid flygter fra det nuværende fordi vi ikke er afklarede med os selv”.
- Og alt hvad der er større end en kolibri, hedder en kondor, ik’ Mitch? ;)
En så udpræget fascination af stilhed ka jo skyldes flere forhold. Eksempelvis kan et menneske der over tid udsættes for svære påvirkninger der afgørende får indflydelse på dets koncentrationsevne, jo opleve stilheden som det sværest tilgængelige i livet overhovedet. Tinnitus kan være en stærk faktor, ligesom fx. sociale omstændigheder der optimalt belaster et menneskes sanseapparat, kan være det. Men selve stilheden er jo lige så lidt som en helvedes larm, selve grundvilkåret for menneskets mulighed for at afklare sit selvforhold, begge dele er bare en omstændighed der afgørende kan få indflydelse på muligheden.
Også mennesker der bor midt i Manhatten og Calcutta ka’ opleve en indre ro, helt uden at være zenbuddhister eller medlem af SF. Ligesom en isoleret tibetaner der mediterer over sin larmende stilhed, kan erkende sig snoske forvirret, hvilket i sig selv er et afklaret selvforhold, men som konsekvens af tænkning og ikke stilhed.
mvh
Simon
|
|
|
|
