|
1
registreret Arne Thomsen
518
gæster og
62
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Personalisme.dk
|
Hey Filip jeg kan godt se der er en udtalt anakronistisk sprogforbistring omkring min brug af Kristeligt Folkeparti og Kristendemokraterne i noget af det jeg har skrevet. Og jeg forstår godt dit glimt i øjet polemik og smiley og at du har moret dig lidt.
Vores 1. lærer, overlærer på Nøvling-Skibbild Folkeskole, nogle af hans børn bar efternavnet Hove Kristensen (eller Hove Christensen) såvidt jeg husker det. Og ja jeg tænkte på dig i den sammenhæng Filip.
Hvor er jeg glad for at Berdyaev popper op til overfladen i danmark. Håber at de teologistuderende vil få øjnene op for ham.
Det er vigtigt hvilket spejl, man ser samfundet i. Hvis vi fortsætter med at spejle samfundet kun i individualisme, så ser vi kun de svar, vi har set indtil videre. Hvis vi derimod ser igennem personalismens spejl, bliver vi mindet om relationer som noget af det vigtigste i samfundet, pointerer Filip.
YES, og det er i nøje overensstemmelse med alt hvad der sker indenfor neuropsykologien, hvor danmark i Susan Hart http://www.neuroaffect.dk/ har en førende international kapacitet på området. Og jeg har tænkt mig at samle og sende til Susan Hart en blomster buket af citater fra personalisme tænkerne, Berdyaev, Buber, Mounier, Marcel mfl. der allerede filosofisk for mange år siden havde fået øje på den vores personlige relationelle suveræne virkelighed og identitet/personhedsdannelse (frem for tingsliggørelsen ((objektgørelsen) subjekt objekt spaltningen) af mennesket; mennesket i fremmedgjort tilstand for sig selv og "hin -anden" (næsten), uden ansigt og personlighed og ægte empati og nære relationer og solidaritet; hvor mennesket ikke er splittede og ikke står fremmede overfor hinanden i individualisme og enhver er sig selv nærmest aktiverede egoistiske overlevelsesreakioner der medfører en upersonliggørelse og en personlighedsforstyrrelse af mennesket), som den neuroaffektive udviklingspsykologi altså arbejder med på videnskabeligt grundlag i dag. Ja den moderne neuroaffektive udviklingspsykologi i dag, underbygger personalisme tænkernes filosofiske erkendelser og grundantagelser der for ca 100 år siden.
Ifølge Paulus og Berdyaev er vores "i Kristus virkelighed" personliggørelsens virkelighed ind i verden, og en ud af fremmedgørelsen, den fremmedgjorte tilstand (syndefaldet ifølge Tillich) hvor vi er blevet gjort fremmed overfor "hin -anden" i en systemets (religion eller stat) tingsliggørelse (objektgørelse (subjekt objekt spaltning)) af vores eksistens, af vores personhed. Det er i Kristus vi har vores personhed (Berdyaev, Jüngel) og menneskelighed (Barth), hvorfor reformer og revolutioner altid skal foregå i Kristus, ha et menneskeligt ansigt og begynde nedefra.
At iklæde sig Kristus, er at turde være person, autentisk personlig, når vi bevæger os rundt i systemverdenens (statens eller religionernes eller filosofiens) forældede logik og styringssystemer, adfærdsregulering og undertrykkelse, af vores liv. Mange tror Paulus er positivt stemt overfor religionerne, men der findes vel næppe en mere religionskritisk mand end Paulus, han skyder det religiøse verdensbillede i sænk sammen med enhver form religiøs metafysisk legitimering og magt der ikke har et personligt ansigt og foregår i Kristus. Alt skal foregå i Kristus (i menneskelighed og ude foran i ansigtets, the human face, lys), der findes ingen legitimitet, Gud eller magt eller sandhed udenfor begivenheden Kristus, det nye fællesskab blandt mennesker på jorden der opstod omkring Jesus, hvor man tog sig af hinanden og primært var forpligtigede på hinanden som man altid var optaget af at inkludere (modsat at ekskludere) andre i dette nye socialistiske fællesskab med et personligt ansigt, med personligheden intakt. Ifølge Paulus er vi alle forskellige og unikke, og har brug for hinandens forskellighed, for som sådan komplementerer vi hinanden, dette er modsat stort set alle andre religioner hvor vi er ens typer, hvorfor der også føres en rasende uforsonlig krig imod egoet og personligheden i stort set alle andre religioner end lige kristendommen, noget vi også ser i vore dages new age hvor folk drukner i essens og sentimens og mister rygrad og viljesstyrke, og mangler personalismens etiske ansvarlighed i deres karakterdannelses struktur og personlighed (bildung -dannelse) (så det er på alle måder vandmandens tidsalder). Paulus vil ikke føre mennesket tilbage til essentiel guddommelig væren og enhed, sådan er hans gudsmystik ikke, da det er Kristusmystik, hvilket betyder at mennesket styrkes og opgraderes, og får sin personhed og menneskelighed og frihed fra Gud i Kristus (der finder en antropologisk stigning, værdistigning sted). Således er det ikke et valg mellem essens og eksisens, det er en ophævelse denne konflikt og vaklen, hinsides denne problematik. Kristus er Guds JA til mennesket, hvorimod alle andre religioner er beskæftiget med en svækkelse og opløsning af mennesket i Gud og det guddommelige.
Tillichs begreb essentialisation (hentet fra Schelling (essens og eksistens)) skal netop ikke forstås i platonsk eller indisk forstand som en tings overgang til dens oprindelige tilstand af essentialitet eller potentialitet, idet en sådan forståelse ville indebære, at det, der var virkeligt under eksistens vilkår, ville forsvinde med essentialisationen. Nej, essentialisation indeholder også et historisk element forstået på den måde, at det nye, der bliver aktualiseret under eksistensens vilkår, føjer noget virkeligt nyt til det essentielle (Paulus (1)* og nyskabelsen; Marx og Tillich (Böhme og Berdyaev)). Det positive, der skabes i eksistensen, forenes i essentialisationen med det essentielle og frembringer det absolut nye, den "Ny Væren" eller den "Ny Skabelse".
Participation i Kristus, i det evige (Guds kærligheds universelle aktualisering) afhænger af en kreativ syntese af en værensforms (a being) essentielle natur og det denne værensform har gjort med sig selv i sin temporale eksistens, hvorfor selvrealisation ikke er omsonst, fordi mennesket er fri af Gud og medskabende, skabende med Gud (it is an anthropological revelation, an unveiling of the Christology of man (2)* (vi er i en periode/æon hvor alt afhænger af mennesket, os, vores svar/reaktion på Kristus, vores Kristusiklædning, vores dåb, vores selvrealisering (an unveiling of the Christology of man)). Det er netop den 8. dags skabelse eller æon vi befinder os i (hvor vi kun hører om de 7 dage i GT).
(1)*:
Paul's mysticism was not like the mysticism elsewhere described as a soul being at one with God. In the mysticism he felt and encouraged, there is no loss of self but an enriching of it; no erase of time or place but a comprehension of how time and place fit within the eternal. A. Schweitzer.
(2)*:
The third creative revelation in the Spirit will have no holy scripture ; it will be no voice from on high; it will be accomplished in man and in humanity - it is an anthropological revelation, an unveiling of the Christology of man . God awaits the anthropological revelation from man and man cannot expect to have it from God. And one cannot merely wait for the third revelation; man must accomplish it himself, living in the Spirit (igen ser vi parusien at være Helligåndens værk som os der iklæder os Kristus og Kristus der vinder skikkelse i os til Kristus er blevet alt i alle) ; accomplish it by a free, creative act. In this act everything transcendent will become immanent. The third anthropological revelation, in which the creative mystery of man will be revealed, is man's final freedom. Man is quite free in the revelation of his creativeness. In this fearful freedom lies all the god-like dignity of man, and his dread responsibility. The virtue of accepting a dangerous position, the virtue of daring to do, is the basic virtue of the creative epoch. MCA
In Christ the God-Man there is a revelation not only of God but also of His other-self, that is to say, of man; for the Second Hypostasis of the Holy Trinity is Man in the absolute sense, and His revelation means the appearance of a new spiritual and eternal man.
Christianity is the religion of the divine Trinity and God-humanity. It pre-supposes faith in man as well as in God, for humanity is a part of God-humanity. An "inhuman" God could not be the God of Christianity. Christianity is essentially anthropological and anthropocentric and exalts man to an unprecedented height of sublimity The second Face of Divinity is manifested as the human face, and by this very fact man finds himself at the centre of being; in him the meaning and the goal of creation is revealed. Berdyaev.
Through Christ we have our part in the Second Hypostasis, in the divine mystery which transpires within the inmost depths of the Holy Trinity.
The spiritual man enjoys freedom because he belongs to the generation of the Son. In Him is revealed the source of human freedom which comes from Christ. Nicolas Berdyaev.
Mange kærlige hilsner Hans-Kristian
|
|
|
|
