|
0
registrerede
516
gæster og
39
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Personalisme.dk
|
på min facebook har jeg lavet et foto -album jeg kalder personalismens tænkere.
Som Introduktion til albummet har jeg skrevet:
In Slavery and Freedom, Berdyaev wrote: “The face of man is the summit of the cosmic process, the greatest of its offspring, but it cannot be the offspring of cosmic forces only, it presupposes the action of a spiritual force, which raises it above the sphere of the forces of nature. The face of man is the most amazing thing in the life of the world; another world shines through it. It is the entrance of personality into the world process, with its uniqueness, its singleness, its unrepeatability."
Neuroaffectiv mindfulness mellem mennesker: According to Picard, God enters man’s face as a friend enters the house of a friend, without a stir, hardly knocking on the door. The face, for Picard, is a tempered image; it is the mildness of God that appears in the face of man. Since God is in every face, He sees His own image whenever He looks out from one face into another. In this way, for Picard, God unites faces as He fills the spaces between them. And he fills these spaces with love. The great crisis in the modern world, then, is the expulsion of God and the resulting gap between humans. Bitter loneliness ensues as the individual becomes closed in on himself.
Meditation er en ting og kun en ting, det er ansigt; at "face" sine ansigter og sit ansigt. Det er skæringspunktet mellem evighed og timelighed og kun ansigtet kan rumme evigheden. Det er "Infra Lutheranum" nemlig: "the view that the finite... is capable of the infinite, and consequently that in Christ (det billede vi er skabte i) there is a mutual indwelling of the two natures" (Extra Calvinisticum er modsat; "the doctrine that the finite is not capable of the infinite"; som svarer til østens filosofi og new age). At meditere ifølge Hans-Kristian er altså at "ansigter" verden og sig selv, det er at "se ud", være som jeg "ser ud"; det er ansigt med krop, det er også inkarnation; hvor jeg "kropper" mig selv og mit ansigt. citat Hans-Kristian Hindkjær (blandt venner (simon især) kaldet "Novelle -Psykolog; Vrøvle Lomme -Filosof og Klovne Entertainer -Teolog"; til dem, disse mine venner, siger jeg gerne, at om 100 år er I kun kendte fordi I har kendt mig (I know exactly what I'm doing, and why).
“The human face is the proof for the existence of God.” Max Picard
St. Thérèse of Lisieux: “Ta face est ma seule patrie,” “Thy face is my only home”—the face which restores our own.
Human love is intimately and profoundly bound up with the human face. The face is the entrance of the spiritual into the cosmos, but also the point of entrance of one soul into the life of the other. The face is an entreaty to love and to honor what love produces.Love is a refutation of the violence that results in death.
The face speaks. It speaks of love and is the beginning of all subsequent discourse. The mother’s face is like the face of God for her baby. Looking into her face, the infant comes to believe that the world outside the womb is safe and trustworthy. The child picks up these messages intuitively and immediately as it studies the face of his loving mother.
mange kærlige hilsner HansKrist.
PS:
rettelse til forrige indlæg her i tråden:
jeg læste følgende: Cura Ungdom er en kristendemokratisk ungdomsorganisation der har værdifællesskab med netværket Cura. Tidligere var organisationen ungdomsparti for Kristeligt Folkeparti/Kristendemokraterne og hed Kristeligt Folkepartis Ungdom og senere Kristendemokratisk Ungdom. Organisationen skiftede til det nuværende navn i 2009 i forbindelse med løsrivelsen fra partiet Kristendemokraterne.
Nicolai Berdyaev (1874-1948) denne kristne eksistentialist, der går ind for en personalisme socialisme er så absolut en af hovedkræfterne bag personalisme bevægelsen i frankrig. Tænkere som Gabriel Marcel, Emmanuel Mounier, Etienne Gilson, Charles duBos, Jacques Maritain, Marie-Magdeleine DAVY mmfl. mødtes ofte om søndagen i Berdyaev's hjem.
Berdyaev's Sundays:
Disse søndags sammenkomster i Paris i slut 1920 -erne og 30 -erne, var så berømte, berygtede, at de blev kaldt "Berdyaev's Sundays". Folk mødtes i stuen, og her ventede man på at Berdyaev, denne Karismatiske Originale Russiske (Lenin havde landsforvist ham fra hans aktiviteter på Moskva Universitet) Religionsfilosofiske Mester-Tænker ville dukke op på trapperne fra 1. sal. Under Zar regimet var han blevet sat i stuearrest i Sibirien for sine revolutionære socialistiske (socialdemokratiske) aktiviteter og om ikke den russiske revolution var brudt ud i 1917 da havde den Russisk Ortodokse Kirke en alvorlig retsforfølgelse der ventede ham. Ikke for ingenting er han blevet kaldt Frihedens Filosof, som Paulus kaldes Frihedens Apostel.
Når jeg studerede Paul Tillich, undrede det mig hvor meget hans tanker, især de historiefilosofiske betragtninger (hvor Tillich's Kairos begreb indgår) lignede til forveksling Berdyaev's tænkning og filosofi (og ja især Historiefilosofi), men der var kun i hele Tillich's forfatteskab ganske få henvisninger til Berdyaev. Så en dag fik jeg endelig det slående bevis for hvor tæt de to åndeligt set stod hinanden, Tillich anmeldte (oversatte vist også) mange af Berdyaev's afhandlinger til det amerikanske publikum og ja Tillich havde endda skrevet en længere afhandling om Berdyaev. Men jeg står overfor et nyt problem, og det er at efterhånden som jeg staver mig igennem Karl Barth, teologiens Einstein, så kan jeg også se at Karl Barth er stærkt påvirket af Berdyaev, men her er det ikke lykkedes mig at finde en eneste henvisning til Berdyaev. Men så idag, har jeg erfaret at Berdyaev arrangerede: the first ecumenical encounters between Orthodox, Catholic and Protestant Christians at the Russian Centre on Boulevard Montparnasse og at de seminarer der blev en udløber heraf overalt i europæiske byer at her deltog: Charles du Bos and Etienne Gilson, Gabriel Marcel, to Andre Gide, Karl Barth, Andre Malraux and Emmanuel Mounier (wauu så fik jeg underretninger om at ham teologiens Einstein, Karl Barth, også har været under åndelig, filosofisk, teologisk indflydelse af Nicolai Berdyaev, hvilket også fremgår tydeligt af Church Dogmatics), nu mangler jeg bare Alain Badiou, men han lever, så ham kan jeg spørge.
Emmanuel Mounier, flittig deltager ved "Berdyaev Sundays"
Berdyaev var speciel glad for Emmanuel Mounier, nok ham han værdsatte højst. Mounier grundlagde tidsskriftet Esprit i 1932 som Berdyaev har bidraget ikke så lidt til. Tidsskriftet eksisterer den dag i dag. Dog i 1935 distancerer Berdyaev sig fra Esprit, fordi han synes Mounier flirter lidt for meget med den italienske fascistiske venstrefløj (Ugo Spirito) hvor han deltog i en ungdomskongres. Uanset hvor Peter Maurin kom frem i verden og havde sin entre, så var det første han altid sagde, der findes denne bog "Personalism" af franskmanden Emmanuel Mounier den skal I læse, den skal alle læse!!!
Berdyaev foto først og Mounier sidst, nederst.
|
|
|
|
