|
0
registrerede
541
gæster og
149
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: JEG SKAL DØ
|
Jeg skal dø.
Det skal vi alle.
Det har jeg skullet, siden jeg blev født – ja siden min fars sædcelle befrugtede min mors ægcelle.
Hvornår og hvordan, det ved jeg ikke, men dø, det skal jeg – som alt andet levende.
Vil der blive megen smerte og lidelse?
Vil der blive megen angst?
Vil der blive megen sorg over at måtte skilles fra "min elskede": Mit liv.
Jeg ved det ikke.
Mine fingre vil forsvinde, mine tæer, min krop, mine sanser, mine følelser, mine tanker, intuitioner og fornemmelser.
Bevidstheden vil forlade mig – og aldrig komme tilbage – for der vil ikke være noget at komme tilbage til.
Det absolutte intet.
Religionernes ”drømmefabrikker” – helt tilbage til shamanismens animisme og åndeverden men nok også alle efterfølgende religioner – de har forestillinger om ”et liv efter døden”.
Den mest avancerede er måske buddhismens nirvana, som ikke på nogen måde kan beskrives, men selv dette er dog en tilstand (i kosmos), og altså en slags fortsættelse efter døden.
I naturvidenskaben er vi vel ikke meget andet end en samling molekyler og atomer, der efter døden spredes for alle vinde og på den måde opløses i universet – kosmos – ikke et liv efter døden, men dog en slags død fortsættelse.
Hvad tror jeg?
Tror jeg på en fortsættelse – som mig – i Guds rige, Himmel og Helvede, Nirvana eller en shamanistisk åndeverden?
Næh – det gør jeg vist ikke.
Jeg tror slet ikke, at det overhovedet er noget, jeg skal bekymre mig om eller spekulere over.
Men døden er en alt overvældende og skræmmende totalt afgørende begivenhed – et uomgængeligt vilkår – et alt dominerende totalt ubesvaret spørgsmål.
Og hvad så?
Så tag døden med i dagligdagen – som det smukke og barske fundament, den er – som den uovervindelige magt, der giver livet uanede kvaliteter af fylde og intensitet – så længe det varer - som "sætter turbo" på oplevelsen af universet, denne klode, oplevelsen af guddommelig kærlighed, til alt det levende, til alt det ikke-levende mere evighedsprægede, til alt det særligt menneskelige.
Hvert sekund er helligt!
Pris verden!
- og dig selv 
M.v.h. Arne.
|
|
|
|
