|
0
registrerede
516
gæster og
39
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Har du erfaringer med meditation?
|
okay Michael jeg bøjer mig, jeg brød sammen i grin, så
1 - 0 til dig
for den her tørre bemærkning der kom prompte fra dig:
Du elsker dig selv
Det er en god begyndelse
På facebook har jeg følgende tekst:
Narcissisme og forelskelse:
Kærligheden skal forstås som erfaringen af det intense forhold til sig selv, der overbydes af det endnu mere intense forhold til en anden.
Kærlighedsbegæret (som den intensiverede forholden sig til sig selv (narcissismen)) opfyldes dialektisk i kærligheds-hengivelsen (som den endnu mere intensiverede bliven løs fra sig selv (selv-løsheden og dette at blive sig selv fri)).
Det ene (kærligheden til sig selv) uden det andet (kærligheden til en anden) repræsenterer en "forfalskning af kærlighedens væsen": 1) kærlighed uden et mål af selv-forhold er en abstraktion og en forfalskning af kærligheden "for oven", mens 2) kærlighed uden den endnu større selv-løshed ligeledes er en abstraktion og en forfalskning af kærligheden "fra neden".
Mange kærlige hilsner Hanskrist.
PS:
fortsættelsen lyder:
Efter i en årrække at have været fyldt med selvdestruktivitet, selvhad og selvforagt, er jeg nu (for at hjælpe mig selv) psykoanalytisk med Freud, Lacan, Kohut mfl. ikke mindst teologen Jüngel, gået i dybden af mig selv (som paradoksalt nok var i overfladen, i ansigtet og synet/billedet (derfor Arne Thomsens mystiske oplevelser) (dog indrømmet, det har også at gøre med det tidlige dybe ubevidste mor-barn forhold (1)* og det senere ødipale mor-barn-far forhold)) og har valgt at interessere mig for narcissisme og forelskelse, kærligheden.
Et kærestebrev slutter af:
De spejlinger du der gav mig, tak for dem, de var lige det billedeunivers, de æstetiske Gudesmukke billeder jeg havde brug for. Du gav mig de smil, de kærtegn og de kys der forvandlede mig, fordi du var den du var; du var for mig som solen er for blomster der går fra knop til blomst, du fik mig til at springe ud og blomstre.
Tilsyneladende er det her i ansigtet, i overfladen, at vores personværdighed konstitueres. At det ubevidste kan befinde sig i overfladen kom bag på mig. At der findes ansigt og lys der skjuler sig for os. Jung arbejder med det som Persona og Skyggen. Uden at han har haft særlig stor vægt på hvad jeg her har fundet, i forbindelse med barnets orale fase og i forbindelse med det voksne menneskes forelskelse.
Det burde ikke kom bag på mig at der findes ansigt og billedlighed og lys der skjuler sig for os (er ubevidst for os), da Paulus som få andre har forklaret dette forhold på smukkeste Shakespeare vis et par steder. Igen det er sådan jeg forstår Arne Thomsens mystiske erfaring. Det er ihvertfald i den her sammenhæng jeg inddrager Arnes mystiske erfaring. Det kan sagtens være at jeg ved mere om Arnes erfaring end han selv ved, altså at jeg kan klassificere den, diagnosticere den og kontekste den, bedre end han selv kan. Dette var noget Jung og Freud kom ud for utallige gange, at det de forstod og var bevidste om, det forstod kunstneren fx ikke, eller ham der havde haft erfaringerne var lidt uforstående overfor hvilke forhold der havde været på spil.
(1)*:
In the beginning, the love in question is the mother's love. Then, as basic trust detaches itself form the exclusive link with the mother, the real problem of life arises: How can human beings be sure of being loved and affirmed from this point on? Here a further implication of basic trust emerges. Basic trust is directed to an agency that is capable without limitation of protecting and promoting the selvhood of those who trust in it. This kind of limitless capacity and readiness manifest itself to the child in the devotion of the mother, but, objectively speaking, it in fact transcends the limits that in every case affect in one way or another the capacity and readiness of a mother. Because of its lack of limitation, basic trust is therefore antecedently a religious phenomenon. In the first phase of her child's life a mother deputizes for and represents to her child the love of God that transcendens her love and is directed to the child through her. God is the true object of basic trust even in its beginnings. This fact does not become thematic, of course, until the exclusive ties of basic trust with the mother have been broken. If at this point religious formation is either lacking or is given in a more or less distorted form, the result can be a warping og stunting of the personality structure. Wolfhart Pannenberg, "Anthropology in Theological Perspective", side 231.
|
|
|
|
