|
0
registrerede
56
gæster og
204
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Har du erfaringer med meditation?
|
Hey Anne,
fin kommentar og ganske på sin plads.
Og jeg vil give dig ret et stort stykke af vejen i din kritik af min debatopførsel.
Mit eneste forsvar er at jeg havde skrevet 2 indlæg af høj høj kvalitet. Og dersom folk gad læse dem, rigtig læse dem, og ikke flygtig læse dem, da ville de have fået øjenåbner og wake up call. Som vi drenge der aldrig bliver mænd, siger i omklædningsrummet til at vi skal ud og bekrige hinanden, "har du fået noget fremmed her på det sidste" eller "har du fået noget på den dumme". Sådan et par indlæg havde jeg skrevet, af en så høj kvalitet, at dersom man læste dem roligt og eftertænksomt igennem, da ville man bagefter kunne sige: der fik jeg endelig noget fremmed, eller der fik jeg godt nok noget på den dumme.
Hvad gør Michael så, han gør som min ven fra Århus Universitet siger, han går hjem og boller med sig selv i hovedet (i sindet, med opmærksomheden), istedet for at høre efter og komme ud af denne evindelige trang til at tilfredsstille sig selv (trangen til metafysisk onani). Det er denne selvkredsen som vi finder så udtalt hos Michael og Jan Sero, der nogle gange gør mig flintrende tosset i hovedet på dem. En selvkredsen der er så fuldstændig fremmede for kristendommen. Hos disse to drenge er man hos sig selv og man gør det med sig selv. Det er deres vanvittige definition af kærlighed. Derimod går man til HansKrist, så er det SM og spanking, man slår sig, som man også gør når man møder Paulus. For det ka sgu mærkes som noget fremmed og nyt for os der er godt for os. Man bliver mødt og får noget fra en os selv fremmed virkelighed. Det er kristendommens særkende at kunne dette og da isærdeleshed HansKrist's særkende og særlige kvalitet.
Jamen Hansi, så lad dog Michael og Jan Sero, ha lov til at være som de er (Sådan siger min mor altid, noget hun har slynget mig i hovedet hele livet, når jeg var efter folk).
Selvfølgelig skal de ha lov at være som de er og ha det virkelighedsbillede der nu engang er deres; men vi er på en debat for det første, og for det andet, gud døder mig, de blander kristendommen og Jesus ind i alt det der er totalt fremmed for kristendommen og Jesus.
Og uanset hvor mange gange Michael siger virkelighedens virkelighed, så kommer han ikke ud over konstant at referere til Selvet, sindet og opmærksomheden. Mennesket hos ham går til grunde i sig selv, i sindet, i opmærksomheden. Hvilket manden gud døder mig også selv gang på gang konkluderer, som stilheden og det uendelige rum, det eneste der er.
Jeg skal som ivrig og veloplagt kristen debattør identitetsmarkere imod disse tendenser til at blande 2 helt forskellige diskurser sammen i en pærevælling.
Og det er min forbandede pligt at påpege de principielle forskelle der er på de 2 diskurser som de blander sammen, forvirrer og utydeliggør så det kristne evangelium gang på gang udvandes og fortøndes, ja helt opløses i løgn og latin.
Det der gælder Michael og Jan Sero, er at man næsten ikke kan spore en eneste ægte kristen tanke, teologi eller filosofisk tænkning hos dem, og alligevel tror begge at de står på kristen grund sammen med Jesus.
Det er en udbredt fordom som også Kræn-p lider under; selv om han er mere forsigtig og derfor omhyggelig med at veje sine ord på en guldvægt før han siger noget. Men også han er tendentiøs på samme måde. Det er denne manglende evne til at kunne skelne kristendommen fra alt andet religiøs ragelse og virkelig kunne se ned under fordommene om kristendommen og få fat på hvad kristendommen rent faktisk siger, jeg er her for. Og kun derfor er jeg her.
Jeg ved godt at kristen filosofi og teologi og tænkning er et chok for det moderne menneske, selv for akademiker med høj høj humanistisk dannelse (se selv på Kræn-p), der stadig render groggy rundt i sneen. Michael og Kræn-p er fuldstændig sendt til tælling af Kong Gulerod. Kræn-p uforskyldt, da han ikke kendte sin modstander, som han skulle i ringen med, og derfor var han uforberedt på at gå i ringen og møder en Champ, så dygtig en modstander, særklassemodstander. Michael er ikke uforberedt, han kender mig, fra religionsdebatten og fra de utallige indlæg af mine han har læst og de utallige debatter vi har været igennem.
Jeg har altid ønsket for Michael når han var i knæ at Kræn-p ville træde til og komme ham til undsætning, men det ser ikke ud til at der er meget tilbage i kongen (Rødbede Kongen).
Hvis du med betegnelsen diskursiv tænkning om mine indlæg, ikke mener at jeg formår at redegøre for Kristusmystikken eller i det hele taget mystik og mystikken, så er jeg vildt uenig med dig her. Jeg er klart, så klart endda, den største mystiker på begge debatter. Tror selv Vang vil holde med mig her.
Men som Paulus er jeg en mystiker der integrere neocortex. Og barndommens førsproglige, før neocortex vågner op omkring sprogets komme/gennembrud i individets historie, den gir jeg intet for. Den må Michael og Kræn-p og Jan Sero gerne beholde for sig selv. Det upersonlige, det forskelsløse, inderste, ultimative og altomfattende, dette det ubevidste for sig selv, må de gerne beholde, det er monisme og dødsdrift. Noget de fleste mennesker opdager ret sent i livet. Også derfor at stofmisbrug er så stort et problem blandt unge mennesker. Menneskets tendens til at alkoholisere fornuften (Russell og Morin) er så stort at det burde undersøges noget bedre.
Jeg har skændtes vildt med mine medstuderende på medicin og psykologi om dette forhold, hvor jeg kunne provokere ethvert selskab med mine meninger desangående.
Min påstand var at man uden at bruge stoffer, alkohol, rygning, eller andre stoffer, piller og medikamenter, selv kunne opnå nøjagtig de samme tilstande, bare i ædruelig tilstand (og med fornuften/forstanden i behold og skarp), så det ikke var nødvendigt at skyde genvej via materia medicina.
Også derfor har jeg i årevis ment at vi mennesker er for passive overfor psykiatrien og psykofarmaka, og især de nye effektive vellykkede produkter (populært kaldt lykkepiller), fordi jeg mener at vi som mennesker, og da især Kristusmystik mennesker, skal kunne svare igen, og bevise at det kan vi fandeme selv ordne det der. Det står i vores egen magt at producere disse forbandede stoffer, endorfiner. Og hvis vi ikke kan under de vilkår vi lever, da må vi marxistisk lave om på vores arbejdspladser, så vi trives der. Jeg nægter med Paulus og Marx ved min side at mennesket skal være en brik i et større mægtig umenneskeligt spil, hvor det mister dets autonomi og menneskelighed, frihed og ånd, spiritualitet, så den kemiske balance i hjernen ødelægges af stress. Vi må forlange Kristilighed, altså menneskelighed, autonomi i forhold til verden og verdslighed, så meget at vi kan følge livets ånds love.
Ligeledes at tænkning ikke var en forhindring for mystiske erfaringer, men tværtimod en forudsætning, fordi den skaber lateralisering og højspænding mellem højre og venstre hjernehalvdel som er en forudsætning for mystiske erfaringer af høj høj kvalitet.
mange kærlige hilsner Hanskrist.
|
|
|
|
